23 May 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Fagtop i diskret ja-kampagne

Afstemning om retsforbehold

Fagtop i diskret ja-kampagne

Hvad mener den danske fagbevægelse om afstemningen om retsforbeholdet og vil de anbefale at stemme ja eller nej? Og hvor meget har det været diskuteret i det faglige bagland?

Opbakningen bag LO's ja til at afskaffe retsforbeholdet er ikke så stor, at ledelserne i de tre største LO-forbund går ud med samme anbefaling.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

LO opfordrer til at stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet. Det var udmeldingen allerede i august, da folkeafstemningen om retsforbeholdet blev fastlagt. Og i september blev det standpunkt bekræftet i et høringssvar til lovforslaget om folkeafstemningen, som var udarbejdet sammen med med FTF, Akademikerne og DA.

Vi havde en god debat, hvor jeg og andre gjorde opmærksom på, at vi er utilfredse med, at der bliver givet tilslutning til et høringssvar, inden vi har haft debatten.
Ole Nors Nielsen

Ifølge Arbejderens oplsyninger har spørgsmålet været diskuteret på et møde i LO's hovedbestyrelse allerede den 29. maj, hvor der skulle have været fuld enighed om at støtte et ja ved folkeafstemningen, der på det tidspunkt var planlagt til at finde sted i foråret 2016.

LO's kommunikationschef, Kenneth Thue Nielsen, oplyser til Arbejderen, at LO har truffet sin beslutning udelukkende ud fra en vurdering af, at de 26 EU-retsakter, som folketingsflertallet ønsker at tilslutte Danmark til, omfatter retsakter, der vil være til fordel for fagbevægelsen.

– I LO ser vi verden gennem lønmodtagerbriller. Og vi har gjort det samme i forhold til afstemningen. Vi har set på de retsakter, vi vurderer har størst betydning og relevans for vores medlemmer. Og vores hovedbestyrelse er – i enighed - nået frem til, at det en fordel for lønmodtagerne, hvis afstemningen ender med et ja, siger Kenneth Thue Nielsen

–  Omvendt er der flere store elementer i afstemningen, som ikke vedrører LO’s kerneopgave. Det er også derfor, du ser, at LO ikke kaster sig fuldblods ind i en ja-kampagne, men i stedet anbefaler et ja ud fra en mere tilbagetrukket rolle, forklarer kommunikationschefen.

Forbund lurepasser

Opbakningen bag LO's ja er dog ikke så stor, at ledelserne i de tre største LO-forbund går ud med samme anbefaling. 

Kim Simonsen, formand for landets største LO-fagforbund HK og med i såvel LO's hovedbestyrelse som LO's daglige ledelse, understreger således, at HK som forbund ikke direkte vil gå ud og anbefale sine medlemmer at stemme hverken ja eller nej. Han mener også, at det er nogenlunde den samme beslutning, han har været med til at tage i LO's hovedbestyrelse.

– LO har afgivet et høringssvar, der støtter lovforslaget. Men det er jo ikke det samme, som at LO går ud i en større ja-kampagne, siger Kim Simonsen til Arbejderen.

– På samme måde mener jeg, at jeg som faglig leder også har pligt til at sige, hvad der vil være bedst for erhvervslivet og dermed beskæftigelsen, uden at HK som forbund, der jo også rummer medlemmer, der er bekymret for glidebaneeffekten, skal gå ud og anbefale det ene eller det andet, siger HK's formand.

Intet ja fra 3F og FOA

3F har som det andetstørste LO-forbund syv medlemmer i LO's hovedbestyrelse. Beslutningen om at bakke op om, at LO støtter et ja ved folkeafstemningen, er dog sket uden at 3F's hovedbestyrelse er blevet hørt. Spørgsmålet om 3F's holdning til retsforbeholdet var nemlig først på dagsordenen på hovedbestyrelsesmødet i sidste uge, forklarer Ole Nors Nielsen, formand for 3F Aalborgs transportgruppe og medlem af hovedbestyrelsen.

– Vi havde en god debat på HB-mødet, hvor jeg og andre også gjorde opmærksom på, at vi er utilfredse med, at der bliver givet tilslutning til et sådant høringssvar, inden vi har haft debatten. Der blev ikke på mødet truffet nogen beslutning om forbundets holdning, og det er min opfattelse, at meningerne er delte, fortæller Ole Nors Nielsen til Arbejderen.

3F's daglige ledelse har da også, trods sin tilslutning til LO's ja-anbefaling, selv afgivet et høringssvar, hvor forbundet meddeler, at det "ingen kommentarer" har til lovforslaget. 

I det tredjestørste LO-forbund, FOA, har man på det seneste hovedbestyrelsesmøde truffet beslutning om hverken at anbefale et ja eller et nej ved folkeafstemningen, oplyser forbundsformand Dennis Kristensen til Arbejderen.

Kun det fjerdestørste forbund, Dansk Metal, anbefaler et ja - og ser det gerne som et første skridt mod en total afskaffelse af alle EU-forbehold.

– Et ja ved den kommende folkeafstemning vil være et afgørende skridt. Derfor planlægger vi også at deltage aktivt i debatten op til folkeafstemningen, siger forbundsformand Claus Jensen.

Dansk Metal er i øvrigt - sammen med blandt andet 3F og HK/Privat - medlem af CO-industri, der sammen med arbejdsgivernes brancheorganisation DI har afgivet et høringssvar med anbefaling af et ja til folkeafstemningen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. okt. 2015 - 14:43   30. okt. 2015 - 14:50

Retsforbehold

he@arbejderen.dk
Afstemning om retsforbeholdet
  • Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om at afskaffe det såkaldte retsforbehold – også kaldet den danske retsundtagelse. 

  • Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, bliver der indført en såkaldt tilvalgsordning. I første omgang er ja-partierne enige om at tilslutte Danmark til 26 konkrete retsakter. Men ordningen åbner samtidig op for, at et flertal i Folketinget kan tilslutte Danmark mere og mere af EU's retspolitik.

  • Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF anbefaler at stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Alternativet anbefaler også et ja, men mener, at retsforbeholdet skal afskaffes helt. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti anbefaler at stemme nej.

  • Retsforbeholdet blev indført i forbindelse med Maastrich-traktaten, fordi et flertal af danskerne stemte nej til traktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992. Det betyder, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt, hvor Danmark mister sin vetoret.​

>> Læs mere på Arbejderens temaside her