22 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

Fagforeninger kræver fem milliarder til velfærd

Økonomiaftaler på trapperne

Fagforeninger kræver fem milliarder til velfærd

Regeringens økonomiforhandlinger med regioner og kommuner går nu ind i slutfasen. De københavnske fagforeninger arrangerer faneborg foran Finansministeriet.

Fra faneborgen i dag, hvor de faglige aktivister fik støtte af et par folk fra Enhedslisten.
FOTO: Arbejderen
1 af 1

Regeringens forhandlinger med regioner og kommuner om næste års økonomi er gået ind i den afgørende slutfase. 

Hvis ikke vi får flere penge end de sidste 10 år, vil vi stadig opleve afskedigelse af medarbejdere og sparerunder.
Stephanie Lose, Danske Regioner

I dag er Danske Regioner indkaldt til forhandlinger i Finansministeriet.

Inden politikerne ankommer til forhandlinger klokken 15 har københavnske fagforeninger taget opstilling foran Finansministeriet med faner og banner. Fagforeningerne kræver fem milliarder ekstra til kommuner og regioner næste år. 

Det er de penge, der er nødvendige, hvis der både skal sikres velfærd til det stigende antal børn og ældre og samtidig igangsættes en begyndende genopretning af velfærden efter mange års nedskæringer, mener de faglige organisationer.

– Socialområdet halter, det hele halter. Der mangler milliarder i den offentlige sektor, siger en af fanebærerne Lars Petersen fra Socialpædagogerne. 

– Det er ikke længere dækkende at sige, at politikerne skærer ind til benet. Ind imellem er der tale om amputation. Det er derfor, vi kræver flere penge, tilføjer Claus Reffstrup fra den pædagogiske fagforening LFS.

Politikerne er for pæne

Fagforeningsfolkene mener, at lokalpolitikerne burde råbe langt højere op om de alvorlige menneskelige konsekvenser, de konstante nedskæringer har. 

– Det handler også om, hvad det er for et samfund, vi vil have. Skal det være et samfund for borgerne, eller et der tilgodeser virksomhederne og sikrer skattelettelser til nogle grupper. Det er lykkedes at bilde mange ind, at der ikke er penge til bedre velfærd. Men der er penge nok, det handler om politisk prioritering, siger Lasse Bjerg Jørgensen fra BUPL, der også er med på faneborgern. 

– BUPL har et krav om minimumsnormeringer. Men pengene til det skal jo ikke findes ved at tage penge fra hjemløse eller andre udsatte grupper, tilføjer han.

Strid om budgetlov

De tre er dybt skuffede over, at regeringen lægger op til at fastholde budgetloven, der lægger snævre rammer for den offentlige økonomi, og fortsætte moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, der betyder, at kommunerne hvert år skal spare en milliard kroner og aflevere halvdelen til staten.

>> LÆS OGSÅ: Ny regering vil ikke frigøre Danmark fra EU's stramme budgetkrav

– Det er helt hen i vejret. Det tvinger kommunerne til at blive ved med at spare, siger Claus Reffstrup.

Afskaffelse af budgetloven er de københavnske fagforeningers hovedkrav ved økonomiforhandlingerne. 

De har da også opsat et kæmpe banner foran Finansministeriet med teksten "Skrot Budgetloven", så ingen politikere kan være i tvivl om deres krav.

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

Formand og næstformand i Danske Regioner stopper op foran faneborgen på vej ind til forhandlingerne. De har kritik af budgetloven, men er ikke parat til at kræve den afskaffet.

– Vores holdning er, at budgetloven bør justeres. Den er ufleksibel. For eksempel kan vi ikke spare op til flytningen af sygehuse, og hvis budgettet bliver overskredet et år, kan man ikke bruge tidligere års overskud til at dække det, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.

– Budgetloven giver anledning til en konservativ budgetlægning. Vi bidrager gerne med gode forslag til en justering. Men budgetloven giver også mening i forhold til at sikre, at statens samlede regnskab ikke skrider, tilføjer Ulla Astman (S), der er næstformand i Danske Regioner. 

Regioner kræver to milliarder

Regionerne kræver to milliarder kroner ekstra til sygehusene i 2020. De penge er nødvendige for at dække udgifter til et stigende antal patienter samt større omkostninger til medicin og nyt udstyr, understreger de to politikere.

– Hvis ikke vi får flere penge end de sidste 10 år, vil vi stadig opleve afskedigelse af medarbejdere og sparerunder, konstaterer Stephanie Lose. 

– Der er en grundlæggende vilje hos regeringen til at prioritere ekstra penge til sundhedsområdet. Men jeg tror, at vi kommer til at lægge arm for at komme i nærheden af det, som vi ønsker. Der er stadig en opfattelse af, at der er ting, som vi kan effektivisere os ud af, tilføjer regionsformanden. 

Det forventes at forhandlingerne om en regionsaftale afsluttes enten i dag eller en af de kommende dage.

Er langt fra hinanden

I morgen er det Kommunernes Landsforening (KL), der skal mødes med regeringen til de afsluttende økonomiforhandlinger.

– Vi står nu på tærsklen til den intensive slutspurt, hvor vi får trykprøvet, om regeringen har viljen til at prioritere den nære velfærd. Indtil videre har regeringen ikke rykket sig på økonomien, men nu må vi se, hvor langt afstandene i virkeligheden er, når der kommer kroner og ører på bordet, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL i en pressemeddelelse.

KL kræver flere penge til at dække et stigende antal ældre og børn samt flere mennesker med handicap og psykisk sygdom.

Det forventes, at der kommer en aftale om kommunernes økonomi inden ugens udgang.

Fagforeningerne planlægger fanevagt onsdag og fredag klokken 16 til 17 foran Finansministeriet samt også lørdag klokken 9-10.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. sep. 2019 - 15:41   03. sep. 2019 - 20:40

Budget 2020

ur@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre ½ pct. af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Hvis kommunerne samlet set eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.