16 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, -6 °C

Fagfolk vil have flere praktiske-musiske fag og flere ressourcer ind i folkeskolen

Afgørende for børns trivsel og udvikling

Fagfolk vil have flere praktiske-musiske fag og flere ressourcer ind i folkeskolen

Folketinget besluttede i 2017 og 18 tre nye love, som skulle give mere "praksisfaglighed" i folkeskolen. Forskere, undervisningsvejledere og lærere debatterer stadig den rigtige måde at indføre mere praksisfaglighed på i skolen.

Praksisforskning kan skabe trivsel og samhørighed, mener forsker.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Mads, Marc og Matias fra Auning Skole i Norddjurs Kommune er ved at bygge et lydisoleret rum, som de skal bruge til at producere podcast i.

De tre 8. klasses elever går på en særlig techlinje for udskolingselever, som trænger til at få skoleglæden tilbage.

Skal man måles i, hvordan man spiller og synger?
Peter Jensen, lærer

Deres lærer, Thor Iburg Christensen, fortæller til fagbladet Folkeskolen.dk, at "det fungerer at gå praksisfagligt til værks, først og fremmest fordi det er en kæmpe motivationsfaktor." Han forklarer:

– Mange af eleverne på techlinjen har haft masser af udfordringer undervejs, og de dør, hvis de skal have røven i sædet hele dagen.

Han fortæller, at eleverne erfarer meget om geometri og om forskellige byggematerialer gennem projektet, og tilføjer, at det ikke er hans plan, at eleverne på techlinjen skal vælge en erhvervsskole, når de er færdige med folkeskolen. Med undervisningen ønsker han at vise eleverne nye muligheder, så de kan tage et mere kvalificeret valg.

Lisette Jørgensen er vejleder på samme skole. Hun fortæller til Folkeskolen.dk om, hvordan nogle elever fra 0. klasse er blevet udstyret med hver deres clipboard og en blyant og sendt ud i regnvejret for at notere bilnumre på skolens parkeringsplads. Hun forklarer:

– Deres dansklærer fortalte, at hun havde svært ved at engagere dem i at skrive bogstaver og tal, så vi fandt ud af, at de skulle ud og finde dem i virkeligheden.

Lisette Jørgensen fortæller, at de på skolen har børn, som allerede er skoletrætte i 0. klasse, og at nogle elever har brug for en pause fra klasseundervisningen og et alternativ til den sædvanlige undervisning.

Om praksisfaglighed

De aktiviteter, som børnene i 0. og ottende klasse på Aunung Skole er i gang med, har i pædagogiske kredse fået navnet "praksisfaglighed", som betyder, at de – målrettet – får ny faglig viden gennem praktisk handling. Fænomenet "praksisfaglighed" er ikke nyt i skolen, men mange forskere, fagfolk og politikere er enige om, at der er alt for lidt af det i skolen i dag. De mener, at denne mangel er årsagen til, at mange elever bliver skoletrætte og ikke får lært nært det, som forudsætningerne rækker til.

Praktisk/musiske fag som håndarbejde, sløjd og billedkunst fyldte tidligere mere i folkeskolen end i dag. Et krav fra politisk hold om, at eleverne i den danske folkeskole skulle kunne klare sig bedre i dansk og matematik, førte til, at eleverne fik mere dansk og matematik på bekostning af de praktisk/musiske fag, som blev drastisk nedskåret. Årlige Pisa-undersøgelser og tilsvarende test har nu vist, at de flere timer i dansk og matematik ikke har løftet elevernes færdigheder i fagene tilfredsstillende, og mange forskere og lærere mener, at prasisfaglighed ikke må udelades, hvis børn skal kunne trives og lære.

Både forståelse af det teoretiske og trivsel

Anne Kirketerp er uddannet kunsthåndværker og psykolog og har skrevet ph.d. i foretagsomhedspædagogik ved Syddansk Universitet. Hun fortæller til Folkeskolen.dk, at de fleste børn har svært ved – i længere tid – at sidde stille og beskæftige sig med noget teoretisk som for eksempel at lære bogstaver og tal uden at kunne forbinde det med noget, som de kan bruge i dagligdagen.

Hendes forskning viser, at de fleste børn har brug for at arbejde med deres krop og hænder i længere tid dagligt for at kunne trives, og at arbejdet med at skabe noget med hænderne udvikler evnen til at løse problemer, tænke abstrakt og at samarbejde. Netop egenskaber som man har brug for, hvis man skal sidde i en klasse sammen med andre elever og for eksempel lære korrekte staveregler og kommaregler.

Hun fortæller, at fordybelse i praktiske aktiviteter også sænker blodtrykket og reducerer stressniveauet og forebygger depression, angst, ensomhed og social isolation.

Kendskab til erhvervsuddannelserne

Medierne har flere gange været ude med, at der i fremtiden vil være alvorlig mangel på SOSU-assistenter, murere, tømrere og flere andre erhvervsuddannede kvinder og mænd, da de fleste unge efter 9. klasse foretrækker en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse.

Folketingspolitikerne har i en årrække drøftet denne problematik, og et enigt Folketing vedtog i 2017 og 2018 tre nye love, som skulle give mere plads til "praksisfaglighed" i folkeskolen. Det vigtigste formål med lovene var at øge elevernes kendskab og motivation for de fagområder, som erhvervsuddannelserne repræsenterer.

Beslutningen går konkret ud på, at folkeskolens elever i 7., 8. og 9. klasse skal have et nyt praktisk/musisk fag, som skal afsluttes med prøve efter 8. klasse. Samtidigt skal "de praktiske elementer" styrkes i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse og indgå i uddannelsesparathedsvurderingen. Der blev også indført ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse og afsat midler til forskning på område.

Christina Birch Mogensen er skoleleder på Auning Skole. Hun fortæller til Folkeskolen, at skolen er en af de 27 skoler, som kom med i det særlige udviklingsprojekt, som Folketinget gav penge til, og som skal give flere erfaringer med praksisfaglighed. Skolen har været i gang med "praksisfaglige" projekter i længere tid, fordi de også har modtaget penge til finansieringen fra den præmiepulje, som daværende undervisningsminister Mette Risager fik gennemført i 2017 til skoler med mange fagligt svage udskolingselever.

Brug for nye rammer med plads til alle

Peter Jensen er bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening. Han synes, det er positivt, hvis der kommer meget mere praksisfaglighed ind i folkeskolen, men er ikke udelt tilfreds med regeringens tre nye love om praksisfaglighed.

Han fortæller til Arbejderen, at måden, man har gjort det på ved bare at opprioritere nogle fag, er uhensigtsmæssig, og han er særligt bekymret for den nye ordning, fordi eleverne skal til prøve i fagene. Han fortæller:

– Jeg underviser i musik og tænker: Skal man måles i, hvordan man spiller og synger, eller hvad skal man måles på? Jeg er bekymret for, at man får en for akademisk tilgang til fagene, og at teorien kommer til at fylde for meget. Og skolen har i den grad brug for noget, som man ikke skal måles på.

Peter Jensen er spændt på, hvordan praksisfagligheden vil udvikle sig hen ad vejen. Han mener, at det kræver praktiske rammer, tid og ressourcer, hvis det skal blive ordentligt.

Han peger også på, at skolereformen fra 2013 har lagt et hårdt pres på skolen om hele tiden at indføre hurtige, målbare emner og tiltag, som har gjort det svært for lærerne at få tid til at gennemføre og samarbejde om de praktiske elementer.

Han tilføjer, at der er en bedre måde at sikre, at flere vælger en erhvervsuddannelse, end den, som regeringen har valgt.

– Anstændige arbejdsforhold og ordentlig løn er nok den bedste gulerod, lyder hans forslag.

Han tænker, at det er på tide, at vi stiller spørgsmålet om, hvad vi vil med skolen, og understreger, at skolereformen var "skudt forbi":

– Skolen skal have helt nye rammer, hvis den skal have plads til alle.

Praksisfaglighed skal ind i alle fag

Regitze Flannov er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. Hun hilser "i den grad" praksisfagligheden velkommen. Hun er dog mindre begejstret for folketingsbeslutningen om at indføre "praksisfaglighed" som fag. Hun mener, at praksisfaglighed bør gå ud på, at læreren bruger mange metoder og tager udgangspunkt i hverdagen. Hvor man bruger teori og praksis i vekselvirkning og har tid til understøttende undervisning, ture ud af huset, eksperimenter.

– Alt det, vi lærere gerne vil, men ofte ikke har tid eller ressourcer til, udtaler hun til Folkeskolen.dk.

Regitze Flannov fortæller, at Danmarks Lærerforening sammen med Kommunernes Landsforening har kørt deres eget praksisfaglige udviklingsprojekt i samarbejde med forskere fra professionshøjskolen Via UC set på, hvordan praksisfaglighed kan blive en del af alle skolens fag.

Politikerne

De tre love om praksisfaglighed er vedtaget af den forligskreds, som var med til at indføre folkeskolereformen, og som senere blev suppleret med Liberal Alliance. Enhedslisten og Alternativet er de eneste partier, som ikke er med i forligskredsen, og de har dermed ikke været med i forhandlingerne.

Jacob Sølvhøj fra Enhedslisten fortæller sådan om partiets holdning til forligskredsens udspil i et skriftligt svar til Arbejderen:

"Det konkrete forslag om at styrke de praktisk/musiske fag, synes vi, var et lille skridt i den rigtige retning. Vi stemte derfor for det tilbage i 2019, men kritiserede samtidig, at der ikke fulgte penge med til skolerne til etablering af de nødvendige faglokaler og til efter- og videreuddannelse af lærerne. En kritik, der også blev rejst af Danmarks Lærerforening, Skolelederne og Kommunernes Landsforening."

>>>> LÆS OGSÅ: Mere end halvdelen af eleverne i niende klasse er hårdt pressede

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. nov. 2020 - 06:36   30. nov. 2020 - 11:19

Folkeskolen

sb@arbejderen.dk