20 Apr 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

Fagfolk kritiserer uddannelsesreform

Skulle samle unge op

Fagfolk kritiserer uddannelsesreform

Regeringens forslag om en ny Forberedende Grunduddannelse vil ikke kunne fastholde den gruppe af unge, som den er tiltænkt, mener Produktionsskoleforeningen og Uddannelsesforbundet.

ARKIVFOTO: Skiftende regeringer har siden årtusindeskiftet uden held gennemført 25 reformer i forsøg på at fastholde den store gruppe af unge, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse eller kommer i arbejde.
FOTO: Pamela Juhl
1 af 1

Ansatte og ledere på landets produktionsskoler frygter, at regeringens nye reformudspil, om at samle seks eksisterende uddannelsestilbud målrettet de mest sårbare unge i én såkaldt Forberedende Grunduddannelse, vil ramme ved siden af. Udspillet mangler nemlig flere vigtige elementer, som er afgørende, hvis det skal kunne imødekomme målgruppen af unge, som det er tiltænkt, lyder kritikken.

At spille hasard med de unges uddannelsestilbud på den måde er endnu et svigt af en gruppe unge, som har allermest brug for en håndsrækning.
Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Gert Møller, som er næstformand i Produktionsskoleforeningen, oplyser til Ritzau, at han er skuffet over, at den nye uddannelse ikke er statsfinancieret, som det gælder for gymnasie- og professionsuddannelserne, men i stedet skal finansieres af de økonomisk trængte kommuner.

– Hvis den Forberedende Grunduddannelse kommer til at indgå i de kommunale prioriteringer på lige fod med kommunens øvrige brændende platforme, så kan det vise sig fatalt for uddannelsen og først og fremmest for de unge, siger han.

Pick and choose-logik

Regeringens reformudspil er blevet til på baggrund af det arbejde, en ekspertgruppe i februar i år fremlagde resultatet af. Målet er at sikre, at de 25.000 unge mellem 15 og 24 år, som i dag står uden arbejde eller ungdomsuddannelse, bliver samlet op og hjulpet videre.

Ekspertgruppen blev nedsat, efter at skiftende regeringer siden årtusindskiftet har gennemført ikke mindre end 25 reformer, uden at have gjort denne gruppe af udsatte unge mindre.

– Desværre har regeringen brugt en "pick and choose-logik", hvor man har plukket de mest bekvemme anbefalinger fra ekspertgruppens forslag, og udeladt de måske mere ubekvemme. Det betyder, at den ambitiøse helhed, som udvalgets anbefalinger udgjorde, er faldet fra hinanden, siger Gert Møller fra Produktionsskoleforeningen ifølge Ritzau.

Praksisrelateret og trygt

Gert Møller ser overordnet tre problemstillinger, hvis en reform skal rykke for de unge, og han giver dem overskrifterne praksis, nærhed og finansiering.

De unge har svært ved at lære ved stillesiddende undervisning. Dette aspekt, mener han, er kommet fint med ind i ekspertgruppens forslag, og regeringen har også medtaget dette i deres forslag.

Men de unge skal også kunne overskue deres situation og dagligdag. Mange, som i dag dropper ud af erhvervsuddannelserne, gør det ifølge Gert Møler, fordi de ikke kan finde sig til rette på de ofte meget store uddannelsesinstitutioner.

I regeringens udspil opereres der med 25 moderinstitutioner spredt ud i landet. Der vil med denne geografiske struktur blive langt fra ledelserne til medarbejderne og eleverne, frygter Gert Møller, som ser dette som en væsentlig forringelse i forhold til de nuværende tilbud.

Undervisere: De unge svigtes

Også hos Uddannelsesforbundet, som organiserer underviserne på landets produktionsskoler og erhvervsuddannelser, stiller formand Hanne Pontoppidan sig kritisk overfor udspillet. Først og fremmest er hun "komplet uforstående" overfor, at man vil give kommunerne ansvaret for opgaven, hvorved den økonomiske prioritering risikerer at blive meget forskellig fra kommune til kommune.

Desuden mener hun ikke, at forslaget tilbyder de unge den fleksibilitet og indholdsmæssige mangfoldighed, som mange unge i målgruppen har brug for.

– At spille hasard med de unges uddannelsestilbud på den måde er endnu et svigt af en gruppe unge, som har allermest brug for en håndsrækning, siger fagforeningsforkvinden og nævner, hvordan man i regeringens udspil vil skære i en del af de unges ydelser. Dels i form af en såkaldt trækningsret, hvor de unge får færre penge udbetalt, hvis de udebliver fra undervisningen, og dels for en del af de unge, som er under 18 år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2017 - 10:12   29. maj. 2017 - 08:53

Uddannelse

bs@arbejderen.dk