16 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 15 °C

Fagfolk advarer mod ny reform

Syge og handicappede er taberne

Fagfolk advarer mod ny reform

Det bliver endnu sværere at få bevilget en førtidspension eller en revalidering, når den nye refusionsreform træder i kraft. Fagforeninger og handicaporganisationer advarer mod konsekvenserne.

Dem, der er længst fra arbejdsmarkedet, får det endnu sværere med den nye refusionsreform.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

I sidste uge blev regeringen enig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny refusionsreform. Aftalen sætter rammerne for, hvor stor en del af kommunernes udgifter til overførselsindkomster, staten skal refundere. 

I dag er der forskellige satser for refusionen alt efter hvilken ydelse, der er tale om, og hvilken indsats, kommunen yder. 

Med reformen bliver der tale om ens satser for alle typer af overførselsindkomster, uanset om der er tale om dagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller andet. Og statens tilskud nedtrappes over tid. De første fire uger betaler staten 80 procent af udgifterne, men efter et år er statsrefusionen nede på kun 20 procent. 

Der er risiko for, at der vil være endnu færre, som vil få tildelt førtidspension.
Majbrit Berlau, socialrådgiverformand

Fagforeninger og handicaporganisationer advarer om, at den lave statsrefusion efter et år kan betyde, at det bliver endnu sværere at få bevilget en førtidspension, en revalidering eller et fleksjob. 

- Den hurtige nedtrapning af refusionen, kan være med til at presse borgere ud af de forsørgelsesydelser, som er dyrest. Blandt andet er der en risiko for, at der vil være endnu færre, som vil få tildelt førtidspension, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau. 

Hun uderstreger, at i dag betaler staten 35 procent af kommunernes udgifter til førtidspension, fremover vil refusionen efter et år være nede på 20 procent. 

Handicappede bliver ramt

Også den faglige hovedorganisation FTF advarer om, at reformen vil ramme udsatte borgere. 

"FTF er bekymret for, at faldende refusionssatser, der er nede på 20 procent allerede efter et år, vil skabe et stærkt økonomisk incitament i kommunerne til at presse borgere ud af offentlig forsørgelse eller ned på en lavere ydelse", skriver hovedorganisationen i en analyse af refusionsreformen.

FTF frygter, at flere vil miste retten til sygedagpenge, at det bliver endnu sværere at få en uddannelsesrevalidering, selvom resultaterne er gode, og at færre vil få bevilget fleksjob. 

Også hos handicaporganisationerne vækker reformen bekymring. 

Danske Handicaporganisationer kritiserer, at førtidspension og fleksjob er omfattet af reglerne. Der er tale om ydelser, som kun gives til mennesker med en varigt nedsat arbejdsevne på grund af sygdom, handicap eller andre problemer. 

- Fleksjob, førtidspension og revalidering er helt centrale ordninger for personer med handicap. Vi ved af erfaring at kommunerne vil lave kassetænkning. Det gør reformen ikke op med. Visitationen skal ske efter en konkret individuel vurdering af, hvad der vil skabe en varig tilknytning til arbejdsmarkedet for borgeren på langt sigt – og ikke ud fra, hvad der er billigst for kommunen i det næste års tid, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. 

Risiko for færre fleksjob

Der indføres et særligt fleksbidrag, som kompenserer for nogle af kommunernes stigende udgifter til fleksjob som følger af reformen. Men bidraget kan højest udgøre 30 procent af det fleksjobtilskud, som er kommunernes supplement til den løn, fleksjobberen får af arbejdsgiveren. 

- Det er helt nødvendigt, at kommunerne kompenseres fuldt ud for det, de mister på refusionen af fleksjob med den nye model. Ellers vil kommunerne ikke skabe de fleksjob, som er så nødvendige for mennesker med handicap, siger Thorkild Olesen. 

Partierne bag refusionsreformen mener, at de nye regler vil øge kommunernes incitament til hurtigt at få arbejdsløse og syge ud på arbejdsmarkedet. 

- For kommunerne skal det altid bedst kunne betale sig at vælge en indsats, der er målrettet at hjælpe den enkelte arbejdsløse i job eller uddannelse. Sådan har det ikke været hidtil. Det retter vi nu op på, sagde beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, da aftalen om reformen blev offentliggjort i sidste uge. 

Skarp kritik fra Enhedslisten

Enhedslisten er dybt uenig i den udlægning. Partiets socialordfører Finn Sørensen kalder reformen for hamrende asocial. 

- Hvad skal man stille op på Lolland eller i mange andre kommuner, hvor der er mange langtidsledige og syge, men ikke noget arbejdsmarked, der kan eller vil rumme dem, spørger Finn Sørensen.

Samtidig med at kommunerne vil få mindre i refusion, vil bloktilskuddet stige. Den model rammer kommuner med mange på overførselsindkomst og gavner kommuner med få på overførselsindkomst.

Både Enhedslisten, FTF, Dansk Socialrådgiverforening og Danske Handicaporganisationer er enige i, at der er behov for at ændre refusionsreglerne, men de mener ikke, at reformen løser de nuværende problemer med kassetænkning i kommunerne. 

Refusionsreformen blev bebudet i forbindelse med vedtagelse af reformen af førtidspension og fleksjob i 2012.

"Refusionssystemet skal understøtte, at færrest muligt kommer på langvarig/permanent offentlig forsørgelse, herunder førtidspension", skrev forligspartierne dengang i aftalen.

Den nuværende aftale om reformen er et led i den samlede beskæftigelsesreform, som regeringen blev enig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om i juni sidste år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. feb. 2015 - 07:23   21. dec. 2015 - 15:01

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Reform
  • Regeringen har lavet aftale om en refusionsreform sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Aftalen omfatter den statslige refusion af kommunernes udgifter til overførselsindkomster som for eksempel dagpenge, kontanthjælp og førtidspension. 
  • I dag varierer refusionen alt efter ydelse og indsats. Fremover er satserne ens og statens tilskud aftrappet jo længere tid borgeren er på overførselsindkomst.
  • Staten betale 80 procent af udgifterne til overførselsindkomster de første fire uger. 40 procent fra uge 5-26. 30 procent fra uge 27-52 og efter et år er statens refusion nede på 20 procent. 
  • Efterløn og skånejob er holdt ude af aftalen. Der indføres et særligt fleksbidrag til kommunerne i forhold til fleksjobbere.
  • Reformen træder i kraft 1. januar 2016.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet