18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Fagbevægelsen vil have socialt sikkerhedsnet tilbage

Stop for økonomisk pisk

Fagbevægelsen vil have socialt sikkerhedsnet tilbage

Det skal være slut med økonomisk pisk til udsatte kontanthjælpsmodtagere, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, der er klar med otte principper for et nyt kontanthjælpssystem.

Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FOTO: Fagbevægelsens Hovedorganisation
1 af 1

Fagbevægelsens Hovedorganisation kaster sig nu ind i debatten om den bebudede ændring af hele kontanthjælpssystemet. 

De sidste 10-15 år har der været meget stor fokus på pligt, samtidig med at retssikkerheden er blevet forringet for de her mennesker. 
Majbrit Berlau, FH

Det skal sikres, at kontanthjælpssystemet igen kommer til at fungere som et socialt sikkerhedsnet for dem, der rammes af livets uforudsigelige hændelser, fastslår Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som det første af otte forslag til principper for et nyt kontanthjælpssystem.

– Ydelsen skal sikre et rimeligt levegrundlag uden de basale afsavn, som er blevet virkeligheden for mange kontanthjælpsmodtagere i dag. Især er børnefattigdommen vokset, og det er dybt beskæmmende i et rigt samfund som vores, siger Majbrit Berlau, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

>> LÆS OGSÅ: 20 organisationer kræver løsning for fattige børn

Hun peger på kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse som eksempler på de senere års udhuling af kontanthjælpen. 

Kan ikke reagere på pisk

De økonomiske pisk rammer i stor udstrækning mennesker, der ikke er i stand til at gå ud og få sig et arbejde, viser en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

I de første seks måneder af 2018 var i gennemsnit 36.000 mennesker ramt af enten kontanthjælpsloft, 225-timersreglen eller af begge dele. 

Hele 84 procent af dem, der fik beskåret deres ydelse på grund af kontanthjælpsloftet, var såkaldt aktivitetsparate. Det betyder, at de har andre problemer end arbejdsløshed og ikke har umiddelbar udsigt til at kunne komme i arbejde. Det samme gjaldt for knap halvdelen af dem, der fik skåret i kontanthjælpen på grund af 225-timersreglen.

>> LÆS OGSÅ: Kontanthjælpsloft er vold i praksis

De her tal viser, at de senere års politiske kurs med at udhule kontanthjælpen er fuldstændig forfejlet, når det gælder om at få flere personer i arbejde, mener Majbrit Berlau.

De aktivitetsparate, som rammes af kontanthjælpsloftet, har som regel langt mere komplekse problemer end kun at være arbejdsløse, påpeger hun.

– Vi snakker om mennesker, hvor livet på kontanthjælp ikke er et frivilligt valg, som de bare lige kan ændre, hvis ydelsen bliver tilpas lille. Denne her blinde tro på økonomisk incitamenter svarer til at tro, at en mand med et brækket ben er i stand til at løbe en halvmaraton, hvis han bare får penge nok for at gøre det. Verden er mere kompleks. Alle sociale problemer kan ikke løses ved at skrue på to eller tre knapper i et Excelark, siger Majbrit Berlau.

Hun ser et stærkt behov for at ændre hele kontanthjælpssystemet. Udover at sikre et ordentligt leveniveau skal der også tages hånd om, at kontanthjælp ikke skal være en langvarig ydelse. Alle skal have hurtig afklaring og den rigtige hjælp til at komme videre, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.

– I dag ser vi, at mennesker, der har brug for hjælp, cykler rundt i systemet i årevis i stedet for at få den relevante hjælp. De bliver samtidig udsat for økonomiske incitamenter, som de ikke har en jordisk chance for at reagere på. Det efterlader mange i en værre situation. I stedet for har de brug for en solid, håndholdt indsats, der samtænker det sociale, beskæftigelse, uddannelse og sundhed, understreger Majbrit Berlau.

Ret og pligt

Blandt FH's forslag til principper er også, at "ret og pligt" fortsat skal være udgangspunkt for et nyt kontanthjælpssystem, men at der skal sikres en rimelig balance mellem de to begreber.

– De sidste 10-15 år har der været meget stor fokus på pligt, samtidig med at retssikkerheden er blevet forringet for de her mennesker. Vi oplever en hullet retssikkerhed, som det er nødvendigt at gøre noget ved, siger Majbrit Berlau.

Et af FH's principper er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Hvorfor siger fagbevægelsen det samme, som den borgerlige regering sagde i mange år?

– Det gør vi heller ikke. Vi siger, at det fortsat skal kunne betale sig at arbejde. Det kan det allerede i dag, og det kunne det også, før kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev indført. Nogle politiske partier har forsøgt at skabe et indtryk af, at kontanthjælpen er så luksuriøs, at det ikke kan betale sig at arbejde. Det er grundlæggende forkert. Det betyder en forskel på i hvert fald flere tusinder kroner om måneden, om du er i arbejde eller på kontanthjælp. Dertil kommer den menneskelige betydning af at blive en del af arbejdsmarkedet. Jeg har mødt mange kontanthjælpsmodtagere, og altid har de drømmen om at få et job og leve et liv som alle andre.

Nyt system i 2021

Et af jeres andre principper er, at det skal være attraktivt at være medlem af en A-kasse. Hvad mener I med det?

– Vi mener, at der skal være en rimelig balance mellem ydelserne for dem, der er forsikret i en A-kasse, og dem, der er på kontanthjælp, lyder den afsluttende bemærkning fra Majbrit Berlau.

Regeringen vil inden årsskiftet nedsætte en Ydelseskommission, der skal give anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, som skal træde i kraft i midten af 2021.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. okt. 2019 - 07:19   21. okt. 2019 - 16:24

Kontanthjælp

ur@arbejderen.dk
FH's otte principper

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår otte principper for, hvordan ydelsessystemet kan forbedres:

  • Kontanthjælpssystemet skal være et solidt sikkerhedsnet for de, der rammes af livets uforudsigelige hændelser. Ydelsen skal sikre et rimeligt levegrundlag uden basale afsavn.
  • Ret og pligt skal fortsat være et udgangspunkt for et nyt ydelsessystem, men bør vurderes grundigt for at sikre en rimelig balance.
  • Kontanthjælpsydelsen skal ikke være en langvarig ydelse. Det forudsætter en hurtig afklaring.
  • Ret til en aktiv indsats.
  • Sondring mellem forsørger/ikke-forsørger. Det er afgørende at sikre, at børn ikke vokser op i fattigdom, og at deres basale behov bliver dækket.
  • Det skal fortsat kunne betale sig at arbejde.
  • Det skal være attraktivt at være medlem af en A-kasse.
  • Ydelsesstrukturen skal være overskuelig, så retssikkerheden sikres.
Fattigydelser
  • Integrationsydelse: Omfatter alle der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år. For en enlig er integrationsydelsen på 6010 kroner om måneden før skat.
  • Kontanthjælpsloft: Der er en øvre grænse for, hvor meget modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp kan modtage i boligstøtte og særlig støtte til høj husleje. For eksempel får en enlig mor med to børn og en husleje på 6138 kroner på grund af loftet 2900 kroner mindre i rådighedsbeløb om måneden.
  • 225 timers regel: Modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse skal have mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde om året for at bevare retten til fuld hjælp. Opfyldes kravet ikke, beskæres hjælpen med 500 eller 1000 kroner om måneden. Et ægtepar over 30 år, hvor begge får kontanthjælp, vil miste den ene af de to indtægter. Personer med meget begrænset arbejdsevne kan undtages fra 225 timers kravet.

Kilder: L 111, L113 og Beskæftigelsesministeriet