12 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Exitcirklen møder radikaliserede unge med dialog

Interview

Exitcirklen møder radikaliserede unge med dialog

I Exitcirklen bliver unge radikaliserede ikke mødt af overvågning og fordømmelse. Derimod bliver de unge spurgt om, hvad det er der driver dem? Det tegner et helt andet billede af de unge.

I Exitcirklen forsøger man at komme i dialog med unge radikaliserede, der enten har været i Irak eller Syrien eller overvejer det.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Der er en tendens til, at politikere og medier dæmoniserer og kriminaliserer de unge, der tager afsted til Irak og Syrien.

Sådan lyder kritikken fra "Exitcirklen Ud af Radikalisering", der via samtale arbejder med unge radikaliserede, der har været eller er i fare for at tage i krig i Irak og Syrien.

Afradikali-seringen er på afveje, hvis vi ikke tør kigge på de unges motive og spørge os selv og dem: Hvorfor?
Sherin Khankan, Exitcirklen

- Det duer ikke. Hvis vi gerne vil i dialog med de her unge, må vi sætte os i deres sted og prøve at forstå dem, og hvorfor de gør som de gør, siger Sherin Khankan til Arbejderen.

Hun er religionssociolog med speciale i islam og Mellemøsten. Herudover er hun initiativtager og leder af Exitcirklen samt stifter og talskvinde for Kritiske Muslimer.

- Vi har en anden tilgang til de unge. Vi er nødt til anerkende, at de er klar til at tage til Irak og Syrien for at kæmpe. Vi er nødt til at forstå, hvad der motiverer de unge, og forstå, hvad der får dem til at tage til Syrien og Irak.

- Når vi taler med de her radikaliserede unge, står det hurtigt klart, at det, der driver nogle af dem, er, at de ikke kan holde ud at se på, at civilbefolkningen lider. De føler sig solidariske med befolkningsgrupper udenfor Danmark. Det må vi forholde os til. Det er ikke nødvendigvis noget negativt. Det er vigtigt, at vi holder fast i det positive ved de her unge, forklarer Sherin Khankan.

Samtaler

Ved hjælp af samtaler med de unge forsøger Exitcirklen at få de unge ud af radikale miljøer. Exitcirklen har i øjeblikket kontakt til en ung, der netop er vendt hjem fra Syrien. Herudover er der kontakt til unge, der enten har været eller kommer i radikale miljøer. Endelig er cirklen i kontakt med en række pårørende, der er bekymrede for deres børn eller kærester, som pludselig er blevet radikaliseret.

Når Exitcirklen spørger ind til, hvorfor de unge er klar til at tage til Irak og Syrien, viser deres svar, at de især er drevet af uretfærdighed. Deres argumenter er Vestens hykleri, dobbeltmoral, og at nogle mennesker er mere værd end andre. Hvorfor var der så stor fokus på angrebet på Charlie Hebdo, mens der stort set ikke er fokus på, at mennesker dør i Vestens bombeangreb i Irak eller bliver undertrykt og dræbt i Palæstina?

- Hvem har retten til at definere, hvad der skal være et historisk øjeblik? Hvem har retten til at definere et 11. september? Det er spørgsmål som disse, de unge har. Den kritik er relevant. Den kan vi ikke bare feje af bordet, som "religiøs propaganda". Vi er nødt til at forholde os til den. Det er en politisk kritik, som vi må tage alvorligt, hvis vi vil dæmme op for de mange unge, der er klar til at tage til Irak og Syrien for at kæmpe, siger Sherin Khankan.

Vil forstå årsagerne

I partilederdebatten ovenpå Charlie Hebdo-angrebet afviste statsministeren at forsøge at forstå årsagerne til terrorangrebet.

- Vi skal ikke begive os ud i at forklare, hvordan hadet er opstået. Det er i hvertfald ikke noget, vi har skabt. Det handler ikke om dårlig integration eller dårlig måde at tale til hinanden på. Det er nogle ekstremisitiske mennesker, der lever af at hade os andre, lød det fra statsministeren under partilederdebatten.

Men det duer ikke at stikke hovedet i busken og overlade de radikaliserede unge til efterretningstjenesten, mener Exitcirklen.

- Afradikaliseringen er på afveje, hvis vi ikke tør kigge på de unges motive og spørge os selv og dem: Hvorfor? Vi må spørge ind til deres motiver, og prøver at forstå dem, siger Sherin Khankan.

- Vi skal menneskeliggøre de her unge mennesker. De er en del af os og vores samfund. De er almindelige unge, der føler sig magtesløse overfor uretfærdighed, undertrykkelse og krig. Og føler at de er nødt til at gøre noget. Det er vigtigt at få de her nuancer frem. De er ikke uhyrer eller potentielle terrorister. Nogle af dem ender på den forkerte side hos IS, og det er en tragedie, som skal forebygges.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. feb. 2015 - 15:26   19. feb. 2015 - 01:34

Radikalisering

ml@arbejderen.dk
Exitcirklen
  • Exitcirklen blev oprettet i september 2014, som Danmarks første samtalecirkel for piger og kvinder, der er udsat for psykisk vold, social kontrol, mobning og religiøs social kontrol.

  • Exitcirklen er baseret på frivillighedsprincippet og har i øjeblikket 38 frivillige medarbejdere herunder rollemodeller, partnere og ambassadører.

  • Nu har de aktive stiftet "Exitcirklen Ud af Radikalisering", som vil fokusere på social kontrol, religiøs social kontrol og radikalisering. Exitcirklen Ud af Radikalisering er et nyt fællesskab/netværk for unge mennesker, som er havnet i radikale miljøer og har et ønske om at forlade disse miljøer eller allerede har forladt radikale miljøer. Det er også et tilbud til pårørende til ofre for radikalisering. 

  • Exitcirklen Ud af Radikalisering ledes af fagpersoner med muslimsk kulturbaggrund, som selv har erfaring med radikalisering og samtidig har faglig viden om området. Exitcirklen har allerede nu unge som står på venteliste.

  • Læs mere om Exitcirklen her www.exitcirklen.dk