17 Feb 2019  

KBH: Spredte skyer, dis, 6 °C

EU's "sociale søjle" presser dansk arbejdsmarked

EU-søjle fylder ét år

EU's "sociale søjle" presser dansk arbejdsmarked

EU's "sociale søjle" skulle fremme arbejdstagerrettigheder og social retfærdighed. Men den EU-lovgivning, der gennemføres, indeholder alvorlige angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel.

Det er ikke EU's sociale søjle, disse arbejdere er i gang med. Det er udenlandske arbejdere på den københavnske metro, der i årevis er blevet groft underbetalt, fredet af EUs love og direktiver. Nu lægger ny EU-lovgivning under den såkaldte "sociale søjle" op til yderligere social dumping.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Den 17. november sidste år vedtog EU's stats- og regeringschefer en "højtidelig erklæring" om en "europæisk søjle for sociale rettigheder". Ifølge erklæringen skal Unionen "bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder."

Mange af de lovinitiativer, der er taget under EU's "sociale søjle", sætter danske velfærdsordninger og overenskomster under pres.

Men mange af de lovinitiativer, der er taget under EU's "sociale søjle", betyder yderligere EU-integration og sætter danske velfærdsordninger og overenskomster under pres. I sidste ende vil de bidrage til at øge den sociale dumping.

Det gælder blandt andet en EU-lov om etablering af en fælles "arbejdsmarkedsmyndighed" i EU, en ændring af udstationeringsdirektivet, et såkaldt arbejdsvilkårsdirektiv og et nyt orlovsdirektiv.

Dertil kommer større ændringer og udvidelser i EU-loven om "koordinering af sociale sikringsordninger".  Loven, der gælder umiddelbart i alle EU-lande, omfatter  blandt andet dagpenge, ydelser ved sygdom og børnepenge.

– Man skal virkelig passe på med at tillægge erklæringen om den sociale søjle for megen betydning. Og de lovforslag, der kommer fra EU-kommissionen med henvisning til søjlen, har intet med de pæne ord at gøre, understreger Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU.

Dagpenge og børnepenge i spil

Ifølge Danske A-kasser kan loven om "koordinering af sociale sikringsordninger" undergrave det danske dagpengesystem, da borgere fra andre EU-lande i yderste konsekvens vil få ret til danske dagpenge efter kun én dags arbejde i Danmark. Og kan tage dem med ud af landet i op til seks måneder.

EU-landenes beskæftigelses- og og socialministre har vedtaget et kompromisforslag om EU-loven, selv om Danmark og ti andre lande, hovedsagelig vesteuropæiske, stemte imod. Et krav om indeksering af børnepenge blev også afvist af et flertal på ministerrådsmødet. Indeksering betyder, at børnepengene tilrettes efter prisniveauet i det land, hvor modtageren bor.

>> LÆS OGSÅ: Dagpenge-bombe på vej fra EU

EU-myndighed for arbejdsmarkedet

En anden EU-lov, som EU-kommissionen også betragter som en vigtig del af "den sociale søjle", er en lov om oprettelse af en fælles arbejdsmarkedsmyndighed på EU-plan.

Den skal løse grænseoverskridende tvister mellem EU-landenes arbejdsmarkedsmyndigheder og løse "forstyrrelser på arbejdsmarekedet på tværs af grænserne". Myndigheden får ansvar for at sikre større mobilitet af arbejdskraft på tværs af EU's indre grænser og skal blandt andet kontrollere, at alle EU-borgere har lige adgang til sociale sikringsordninger i de enkelte EU-lande.

Arbejdsmarkedsmyndigheden var sammen med EU-loven om sociale sikringsordninger til afstemning i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg tirsdag i denne uge. Her stemte et flertal dog for at begrænse myndighedens myndighed.

– I EU-kommissionens forslag står der for eksempel, at myndigheden skal kunne udføre inspektioner i de enkelte EU-lande. Her har vi i EU-parlamentet dog samlet flertal for, at den del bliver taget ud af forslaget, forklarer Rina Ronja Kari, som er medlem af beskæftigelsesudvalget.

Direktiv om arbejdsvilkår

Et nyt EU-direktiv om arbejdsvilkår, som EU-kommissionen også hævder skal være med til at opbygge EU's "sociale søjle", griber på flere områder ind i danske overenskomster, for eksempel hvad angår arbejdstid.

EU-kommissionens forslag rummer endda en artikel 13, som kræver, at overenskomstbestemmelser, der er i strid med direktivet, skal erklæres ugyldige. Det er dog fjernet i det kompromisforslag, som beskæftigelsesministrene er nået frem til, men er fastholdt i lidt ændret form i EU-parlamentets ændringsforslag.

Også EU-kommissionens forslag til nyt orlovsdirektiv griber ind i overenskomstaftaler på området – og som noget nyt får virksomheder mulighed for at udsætte forældreorlov med henvisning til "virksomhedens drift"

Et nu endeligt vedtaget ændret udstationeringsdirektiv indgår også under "søjlen". Og selv om der her er tale om visse forbedringer for udstationerede arbejdere, er konfliktretten fortsat indskrænket til kun at gælde for aflønning og tillæg efter lokale overenskomster, hvis de samme krav gælder for "alle tilsvarende virksomheder" – hvad der jo reelt vil kræve, at lønnen er fastlagt ved lov.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. nov. 2018 - 07:00   26. nov. 2018 - 10:43

Analyse

he@arbejderen.dk
EU – på vej hvorhen?
  • Når Storbritannien forlader EU, er der en helt ny situation.
  • EU-eliten lægger op til mere union i et hurtigt tempo. Er det dét, danskerne vil?
  • Arbejderen sætter i en artikelserie fokus på, hvad det er for et EU, der tegner sig i fremtiden.
EU's sociale søjle
  • EU's "sociale søjle" omfatter 20 principper og rettigheder, fordelt på tre kapitler: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. 

  • Med begrebet "social søjle" understreger EU-kommissionen, at social- og arbejdsmarkedspolitikken er en del af det absolutte fundament for EU, EU's Økonomiske og Monetære Union og EU's Indre Marked.

  • EU-kommissionens forslag omfatter både lovgivning (nye og ændrede EU-direktiver) og politiske henstillinger. For eksempel har EU-kommissionen som en del af "søjlen" allerede fremsat forslag til et nyt direktiv, som herhjemme vil føre til ny lovgivning om barselsorlov og barns første sygedag, samt ændringer i de overenskomst-aftalte ordninger på området.

  • Vedtages EU-kommissionens forslag, vil den sociale søjle i første omgang kun omfatte eurolandene, men de øvrige EU-lande inviteres til at deltage.

  • Den danske regering har på et ministerrådsmøde været med til at vedtage EU-kommissionens forslag, som ifølge kommissionen vil blive fulgt op af omfattende EU-lovgivning på området, hvor kommisionen med egne ord vil benytte "alle redskaber i værktøjskassen".