11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, 3 °C

EU's militære oprustning når nye højder

1400 milliarder kroner på militær

EU's militære oprustning når nye højder

EU's medlemslande brugte i 2019 ikke mindre end 1400 milliarder kroner på deres militær. Det viser en årsrapport fra EU's Forsvarsagentur. Agenturet advarer om, at udgifterne til bekæmpelse af corona kan betyde færre penge til militæret.

EU's udgifter til oprustning og til forskning i og udvikling af militært udstyr er i stigning. Det er positivt, mener EU's Forsvarsagentur – som dog advarer om, at udgifter til coronabekæmpelse kan betyde færre penge til militæret.
FOTO: Fischer Maximilian/European Defence Agency
1 af 1

EU's 26 medlemslande brugte i 2019 ikke mindre end 1400 milliarder kroner på deres militær. Det fremgår af EU's Forsvarsagenturs (EDA) årsrapport.

Øgede udgifter til forsvaret er en positiv udvikling, der bør fastholdes.
Jiří Šedivý, EU's Forsvarsagentur

Især indkøb af nyt militært materiel fylder på de europæiske forsvarsbudgetter. I 2019 oprustede EU-landene for ikke mindre end 307 milliarder kroner. Det er en stigning på 19 procent på bare ét år.

Når det gælder offentlig støtte til forskning i og udvikling af militært udstyr og teknologi, brugte medlemslandene i 2019 næsten 13 milliarder kroner. Det er en stigning på 13 procent sammenlignet med året før.

Sundhedsinvesteringer truer oprustning

Trods den massive politiske prioritering af militær oprustning blandt EU's regeringer frygter EU's Forsvarsagentur, at coronapandemien og øgede offentlige sundhedsinvesteringer vil sætte sit præg på medlemslandenes budgetter – og at det vil have en negativ indvirkning på den fortsatte vækst i den militære oprustning.

"På trods af at de europæiske forsvarsudgifter udvikler sig positivt, så er forsvarsbudgetterne sårbare overfor de budgetmæssige konsekvenser af coronakrisen", lyder advarslen.

Videre hedder det, at pandemien og den medfølgende økonomiske krise kan føre til, at "forsvarsbudgetterne vil lide under alvorlige nedskæringer".

– Det er positivt, at EU's forsvarsudgifter når nye højder. På trods af denne fremgang, er forsvarsbudgetterne fortsat sårbare overfor de økonomiske påvirkninger fra covid-19. Øgede udgifter til forsvaret er en positiv udvikling, der bør fastholdes, siger direktøren for EDA, Jiří Šedivý.

EU's Forsvarsagentur erindrer om, at landene har forpligtet sig via EU's militære samarbejde PESCO og til at forfølge EU's kollektive mål for forsvarssektoren.

EU's Forsvarsagentur har foreløbig udvalgt fælles oprustningsprojekter indenfor seks områder, som landene skal prioritere for at sikre, at EU rykker i samlet flok mod opbygningen af en fælles militær dimension: Nye kampvogne, patruljebåde, forsvar i rummet, fælles soldatersystemer, antidroneteknologi, områdeafvisningsvåben og forbedret militær mobilitet.

>> LÆS OGSÅ: EU gør klar til fælles militær

Forsvarsagenturet håber på, at landene vil søge om EU-støtte til militær forskning og udvikling, så man undgår at skære i udgifterne til militæret.

Forsvarsfond skal sikre fortsat oprustning

EU har netop oprettet en såkaldt Forsvarsfond på 97,5 milliarder kroner, der skal sikre fælles oprustning i EU.

>> LÆS OGSÅ: EU søsætter første militære projekter

– EU's medlemslande øger ikke bare deres egne nationale forsvarsbudgetter. De har også besluttet at afsætte milliarder af euro på EU-budgettet – især via EU's Forsvarsfond – til militær oprustning, siger talsperson for det europæiske netværk mod våbenhandel European Network Against Arms Trade (ENAAT) Laetitia Sedou til Arbejderen.

Hun fortsætter:

– De militære udgifter er stigende, på trods af at vi står midt i en verdensomspændende alvorlig sundhedskrise. De stigende udgifter på de militære budgetter gavner først og fremmest våbenindustrien, der forsøger at give indtryk af, at teknologi og militære løsninger er svaret på samfundsmæssige udfordringer.

EU's militær skader klimaet

EU-landenes militær og den europæiske våbenindustri udleder hvert eneste år lige så meget CO2 som 14 millioner biler.

Det viser en kortlægning af CO2-aftrykket fra de 27 EU-landes (inklusive Storbritanniens) militær og den europæiske våbenindustri, som Conflict and Environment Observatory and Scientists for Global Responsibility har foretaget.

– Medlemslandenes og EU's militære sektor bidrager betydeligt til den klimanødsituation, vi befinder os midt i. Hvis vi for alvor ønsker at nedsætte CO2-forbruget, er det nødvendigt med afmilitarisering og nedrustning, opfordrer Laetitia Sedou fra ENAAT.

Ifølge rapporten svinede EU's militære sektor for i alt 24,8 millioner ton CO2.

– Rapporten viser, at kampen mod klimaforandringerne og EU's støtte til militære udgifter er uforenelige. EU-kommissionen hejser flaget, når det gælder om at promovere klimainitiativet European Green Deal, men samtidig forsøger man at skjule de mange aktiviteter, der skader klimaet, siger Idoia Villanueva.

Hun er medlem af GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet for det spanske parti Podemos.

Skjuler udledning

Alle EU-lande har i Parisaftalen og FN’s Klimakonvention forpligtet sig til at offentliggøre sine årlige udledninger af drivhusgasser.

Men de internationale klimaaftaler tillader, at virksomheder kan tilbageholde forretningshemmeligheder, og stater kan tilbageholde oplysninger af hensyn til den nationale sikkerhed.

Derfor indberetter EU-landene slet ikke – eller yderst sparsomt – den CO2-udledning, som de enkelte staters militær står for. Lukketheden bliver ofte begrundet med hensynet til den "nationale sikkerhed". Også hos en betydelig del af våbenindustrien er der stor lukkethed om, hvor meget deres militære udstyr forurener, konstaterer rapporten.

Ifølge FN skal landene som minimum offentliggøre deres forbrug af brændstof til eksempelvis fly, kampvogne og baser. Men EU-landenes oplysninger om deres militære brændstofforbrug er yderst mangelfulde og uigennemsigtige, konstaterer rapporten.

Derfor er opgørelsen over militærets CO2-udslip et konservativt skøn, understreger researcherne bag.

Conflict and Environment Observatory and Scientists for Global Responsibility opfordrer EU til at gøre det til en fast praksis at offentliggøre transparante og sammenlignelige data for, hvor meget CO2 deres militær udleder.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. mar. 2021 - 06:52   02. mar. 2021 - 11:13

EU-militær

ml@arbejderen.dk
EU's Forsvarsagentur

Det officielle formål med EU's Forsvarsagentur, som officielt hedder Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA, er:

  • at forbedre EU's forsvarskapacitet, især inden for krisestyring.

  • at fremme EU's samarbejde om forsvarsmateriel.

  • at styrke EU's industri- og teknologibase på forsvarsområdet og skabe et konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsudstyr.

  • at fremme forskning med henblik på at styrke Europas industri- og teknologipotentiale på forsvarsområdet.

 Agenturet har i dag følgende opgaver:

  •  at skabe en global og systematisk tilgang ved fastlæggelsen af EU's sikkerheds- og forsvarspolitik og gennemførelsen af denne.
  • at fremme samarbejde om militært udstyr mellem EU's medlemsstater.

  • at bistå med udvikling og global omstrukturering af EU's våbenindustri.

  • at fremme forsvarsrelateret forskning og teknologi i EU under hensyntagen til EU's politiske prioriteringer.

  • i tæt samarbejde med EU-kommissionen at arbejde for udvikling af et internationalt konkurrencedygtigt marked for militær udstyr i Europa.

Alle EU's medlemsstater undtagen Danmark deltager i agenturet. EDA ledes af et såkaldt Steering Board, hvor forsvarsministrene fra medlemslandene tager beslutningerne. I spidsen for EDA står EU's udenrigschef og direktøren for EDA.

Den Danske Undtagelse

EU’s militære projekt startede med Maastricht-traktaten fra 1993. Danmark stemte nej og fik derefter undtagelse fra det militære samarbejde, mens resten af EU indledte "udformningen på langt sigt af en fælles forsvarspolitik, som med tiden kunne føre til et fælles forsvar", som det hedder i indledningen til Maastricht-traktaten.

Som led i denne udvikling blev EU's Forsvarsagentur oprettet af EU's stats- og regeringschefer i 2004. Forsvarsagenturet er også skrevet ind i Lissabontraktaten, der er EU's grundlov, som blev endelig vedtaget i 2007.