20 Sep 2020  

KBH: Overskyet, 12 °C

EU's genopretningspakke skaber debat på den danske venstrefløj

Solidaritet eller stavnsbånd?

EU's genopretningspakke skaber debat på den danske venstrefløj

EU's 5600 milliarder kroner store genopretningspakke skaber debat på den danske venstrefløj. Er pakken udtryk for mellemfolkelig solidaritet, eller bruger EU krisen til at indføre mere union?

EU's ledere er klar med milliarder, der skal sparke gang i de europæiske virksomheder. Milliarderne skal lånes på de internationale kapitalmarkeder.
FOTO: John Thys/POOL/Ritzau Scanpix
1 af 1

Debatten om EU's genopretningspakke raser på den danske venstrefløj.

Er pakken et enestående eksempel på solidaritet, hvor EU træder til og hjælper coronaramte lande, eller udnytter EU krisen til at indføre mere union, flere økonomiske reformer og til at binde landene til EU via milliardlån?

Det er fair, at det især er de rige lande i Europa, der betaler til de fattige lande i Europa. Det er det, solidaritet handler om.
Margrete Auken, MEP for SF

Det officielle mål med pakken er at hjælpe EU-landene ud af den økonomiske krise, der er opstået i kølvandet på coronapandemien. 

Genopretningspakken skal "bringe Unionen sikkert ind på en kurs i retning af en bæredygtig og resilient genopretning, skabe arbejdspladser og rette op på de umiddelbare skader, som covid-19-pandemien har forårsaget", som det hedder i aftalen om genopretningsfonden og EU's budget for 2021-2027, som faldt på plads i juli.

Aftalen om genopretningsfonden åbner op for støtte over en bred kam: "Unionen må anvende de midler, der er lånt på kapitalmarkederne, til det ene formål at afhjælpe konsekvenserne af covid-19-krisen".

Næsten halvdelen af pakkens midler – 2900 milliarder kroner – skal gives som tilskud, der ikke skal betales tilbage. Resten af pengene – cirka 2700 milliarder kroner – skal tilbydes som lån til EU-landene.

Hvem får, og hvem betaler?

EU-lederne blev forholdsvist hurtigt enige om at afsætte de i alt 5600 milliarder kroner til at genoprette EU's økonomi.

Tilbage står nu fordelingen af regningen for genopretningsfondens lån. EU's lån, der skal finansiere genopretningspakken, er nemlig optaget på de internationale finansmarkeder – og det skal betales tilbage. Af medlemslandene. Men hvordan? Og af hvem?

Fair fordeling

SF's medlem af EU-parlamentet Margrethe Auken er ikke meget for at give et præcist bud på fordelingen af regningen, men mener, at genopretningsfondens lån under alle omstændigheder er et udtryk for solidaritet.

– Pengene skal komme fra dig og mig. Det er fair, at det især er de rige lande i Europa, der betaler til de fattige lande i Europa. Det er det, solidaritet handler om. Støtten er jo samtidig en investering. Og når man laver en investering, så regner man selvfølgelig med, at den kommer hjem igen. Pengene er jo ikke tabt, bare fordi vi låner dem ud eller giver dem som tilskud, forklarer Margrethe Auken.

Hvis det er "dig og mig", der skal betale, så risikerer det vel at gå ud over velfærden? Kan du forstå, hvis der er nogle, der tænker: "Der er penge nok til at sende til EU, men der er ikke råd til at sikre en værdig tilbagetrækning og forhindre, at pensionsalderen bliver sat op"?

 – Det svarer jo til de rige, der tænker: "Det kan ikke være rigtigt, at vi skal betale mere i skat, fordi der findes fattige mennesker i Danmark". Jeg kan slet ikke holde den slags argumenter ud. "Hvorfor skal vi undvære noget, for at nogle andre får noget". Og "tænk på alle de sygeplejersker, vi kunne ansætte, hvis Danmark ikke sendte milliarder til EU". Men sandheden er jo, at der ikke er politisk vilje til at bruge ret mange flere penge på sygeplejersker.

Margrethe Auken håber, at EU i højere grad vil begynde at kunne få egenindtægter via afgifter i medlemslandene.

– Nu skal man i gang med at prioritere ude i medlemslandene. Det er ikke mig, der skal klare det. En del af pengene kommer fra EU's nye plastikafgift og forhåbentligt også fra nye CO2-afgifter. Jeg håber på, at EU på sigt vil indføre flere skatter, eksempelvis på finansielle transaktioner og på techgiganter. Vi bør indføre fælles høje minimumssatser for selskabsskat. EU bør bruge skatteinstrumentet til at få styr på transnationale skatter.

Krav om reformer

SF er glade for, at det er EU, der yder støtte til de coronaramte lande i EU.

– Med fælles EU-låntagning bliver lånene billigere, og vi slipper for de meget hårde krav om reformer og betingelser for støtte, som enkeltlande ofte stilles for at låne penge ud. Eksempelvis så vi under den økonomiske krise, at Tyskland stillede hårde krav til Grækenland. Det slipper vi for nu, hvor det er EU centralt, der yder lån, siger Margrethe Auken til Arbejderen.

EU stiller dog også krav. Lande, der ønsker tilskud og lån fra fonden, skal leve op til en række betingelser, der er fastlagt i aftalen om genopretningspakken og EU's budget.

Medlemsstaterne skal udarbejde nationale genopretnings- og resiliensplaner, som skal godkendes af EU-kommissionen. Kommissionen kigger på ansøgningerne ud fra en række kriterier: Vækst, jobskabelse og om planernes økonomiske og sociale resiliens (robusthed). Herudover skal planerne være i overensstemmelse med det Europæiske Semester og EU-kommissionens såkaldte landespecifikke henstillinger.

Det Europæiske Semester er EU's overordnede styring af den økonomiske politik i hele EU. Det blev indført af EU-kommissionen i 2011. Proceduren går ud på, at EU-kommissionen og Ministerrådet skal forhåndsgodkende landenes finanslove, inden de vedtages.

Målet med det Europæiske Semester er blandt andet at "sikre sunde offentlige finanser (ved at undgå uforholdsmæssigt stor statsgæld)" og "støtte strukturreformer for at skabe job og vækst". 

I rapporten Disciplin og Straf kortlægger det tyske parti Die Linke og GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet omfanget af de økonomiske krav – heriblandt krav om økonomiske nedskæringer på sundhedsvæsenet – som EU i årevis har stillet til medlemslandene.

Siden det "Europæiske Semester" blev indført i 2011, har EU-kommissionen fremsat 63 krav til regeringer om at skære i den offentlige sundhedssektor og/eller outsource eller privatisere sundhedsydelser, fremgår det af rapporten.

Det er op til EU-kommissionen at vurdere, om et lands nationale genopretnings- og resiliensplan lever op til kravet om at skabe vækst.

Aftalen om genopretningspakken blev da også mødt med glæde i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI), samme dag den blev indgået. DI glæder sig over, at fonden ikke ser ud til at blive "en overførselsmekanisme. EU-landene er enige om, at der skal knyttes krav om strukturelle reformer til lån og tilskud fra genopretningsfonden".

– Trods den akutte krise er det vigtigt, at EU fastholder, at medlemslandene gennemfører vækstskabende reformer af arbejdsmarkedet, uddannelsessektoren og den offentlige sektor. Det er helt afgørende for EU’s konkurrencekraft og robusthed over for fremtidige kriser, at der skabes større råderum i økonomien, siger international direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup.

Målet er vækst

SF er blandt de partier, der har været mest ihærdige for at sælge ideen om en solidarisk genopretningsplan i EU.

– Vi er medlem af klubben EU. Derfor er det vores opgave at hjælpe de andre medlemmer af klubben, der er ramt af coronakrisen. Vi er nødt til at løfte i flok, siger SF's EU-ordfører Halime Oguz til Arbejderen.

Hun fortsætter:

– Det er vigtigt at kickstarte EU's økonomi og sætte gang i arbejdspladser og efterspørgsel. Den hjælp, vi giver til andre EU-lande, kommer ti gange tilbage til Danmark i form af indtægter, når danske virksomheder igen kan sælge sine produkter til resten af EU. Danske virksomheder og egne arbejdspladser er afhængige af et stærkt Europa og et velfungerende Indre Marked.

Genopretningspakken er hverken grøn eller solidarisk. Genopretningspakken sikrer ikke flere midler til Italiens udsultede sundhedsvæsen.
Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

Samme budskab lyder fra SF's medlem af EU-parlamentet Margrete Auken:

– Det handler om solidaritet. Derfor har det været vigtigt for os i EU-parlamentets Grønne Gruppe, at en stor del af de penge, der bliver givet, er tilskud – ligesom med Marshall-hjælpen. Men det er først og fremmest en investeringspakke. Det er jo ikke fattighjælp. Det handler ikke kun om solidaritet. Genopretningspakken handler også om at tage hensyn til os selv. Danmark er et eksportland, der er afhængig af, at det går godt i de øvrige EU-lande.

– Hvorfor pengene især skal gå til de europæiske virksomheder? Det er klart. Det er dem, der skal sætte gang i hjulene og skabe vækst og arbejdspladser. Det er et problem, hvis de fifler med pengene. Det har vi dårlige erfaringer med i EU. Der bliver nødt til at komme mere styr på, at der ikke bliver svindlet med pengene. Kontrollen er ikke god nok i dag. Det er en af de svagheder, der er i EU-systemet.

En grøn hjælpepakke

SF er også glade for, at 30 procent af genopretningspakken er øremærket til "klimatiltag".

– Det er vigtigt at sige, at genopretningsfonden sikrer en grøn kickstart. Landene kan ikke bare bruge pengene, som de vil. 30 procent af midlerne i genopretningsfonden skal gå til klimarettede tiltag, understreger SF's EU-ordfører Halime Oguz.

Men miljø- og klimabevægelser er mere skeptiske. De kritiserer, at EU's definition af "klimatiltag" er meget bred og ukonkret.

>> LÆS OGSÅ: Sorte aftryk på Grøn Pagt: EU-kommissionen holdt 151 møder med industrien om klimaplan

EU ser blandt andet fossilgas som en central del af den grønne omstilling, og en stor del (40 procent) af de 30 procent, som EU afsætter til klimatiltag, er direkte landbrugsstøtte, som ifølge EU's egen revisionsret bidrager til at ødelægge klimaet og naturen.

De grønne bevægelsers krav om, at aftalen indeholdt en eksklusionsliste over CO2-tunge industrier – eksempelvis olie- og gasindustrien – der ikke kan få del i de mange milliarder i EU's genopretningspakke, blev afvist af EU-lederne.

>> LÆS OGSÅ: EU-parlamentet forkaster grønne budgetforslag

Greenpeace er sammen med mere end 100 europæiske klima- og miljøorganisationer gået sammen om kampagnen "Tror du genopretningsfonden er grøn? Så tro om".

Klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace Helene Hagel mener ikke, at genopretningspakkens milliarder skal gå til olie-, kul- og gasproduktion, fossile biler, lufthavnsudvidelser, nye motorveje, natur- og klimaskadelig animalsk landbrugsproduktion, træfældning med mere.

– Uden en eksklusionsliste kan det betyde, at alle gode grønne investeringer i den økonomiske genopretning kan blive helt udhulet, fordi vi samtidig kommer til at holde kunstigt liv i de sorte industrier, der bør høre fortiden til, siger Helene Hagel.

Hverken grøn eller solidarisk

Hos Kommunistisk Parti er EU's genopretningspakke også blevet nærstuderet af formand Jørgen Petersen. Han er ikke lige så begejstret som SF'erne.

– Genopretningspakken er hverken grøn eller solidarisk. Genopretningspakken sikrer ikke flere midler til Italiens udsultede sundhedsvæsen. Tværtimod fortsætter EU med at stille krav om reformer, der skal begrænse de offentlige udgifter, siger Jørgen Petersen.

Hvis EU for alvor ønskede at vise solidaritet med sine hårdt ramte medlemslande, var der flere muligheder for at hjælpe – uden at binde landene til lån og uden at stille politiske krav, mener partiformanden:

– EU havde ikke behøvet at kaste Danmark og de øvrige lande ud i at optage milliardlån på de internationale kapitalmarkeder og dermed binde landene endnu tættere til Unionen. EU kunne have opkøbt statsobligationer i de mest kriseramte lande. EU's centralbank har siden 2015 opkøbt statsobligationer for over 20.000 milliarder kroner. Det kunne være en måde at støtte landenes økonomier uden at stille politiske krav til landene.

– Danmark og andre lande kunne også støtte kriseramte lande uden at stille politiske krav. Kommunistisk Parti går ikke ind for at udnytte kriser til at indføre mere union eller stille politiske krav. Det er utidig indblanding i landenes interne politiske forhold, forklarer Jørgen Petersen.

Han fortsætter:

– EU svigtede fatalt under coronakrisen. Derfor har EU en interesse i at forsøge at fremstå solidarisk. Samtidig vil EU øge sit budget voldsomt. Der er tale om mange milliarder ekstra kroner til EU. Derfor pakker EU sin genopretningspakke og sit budget ind i floskler om solidaritet i håb om forståelse i de pressede befolkninger, der lider under coronapandemi, økonomisk krise og arbejdsløshed.

>> LÆS OGSÅ: EU sender milliardregning til Danmark

– EU-lederne ønsker at bruge krisen til at udbygge EU i en mere føderal retning. Det er i den ramme, at EU's genopretningspakke og EU's nye budget skal ses. Under dække af ord som "solidaritet" vil EU give sig selv mere magt til eksempelvis at indkræve skatter og afgifter i medlemslandene – på trods af, at EU-traktaten slår fast, at EU ikke har ret til at udskrive skatter.

Jørgen Petersen hæfter sig ved, at EU-kommissionen med aftalen om genopretningspakken får ret til at optage lån på vegne af medlemslandene på kapitalmarkederne.

– For første gang får EU ret til at optage lån på vegne af medlemslandene. EU's lån og gaver skal ikke gå til almindelige mennesker, der er blevet arbejdsløse og kommet i klemme under coronakrisen. Pengene skal gives og udlånes til storkapitalen og til lande – eksempelvis Italien – der allerede inden coronakrisen var ramt af kapitalismens økonomiske krise.

Danmark hæfter for cirka to procent af lånet, oplyser Finansministeriet til Arbejderen. Aftalen slår fast, at EU-kommissionen kan "indkalde flere ressourcer fra medlemsstaterne som en sidste udvej". Landene skal begynde at betale lånet tilbage i 2028 og være færdige i år 2058.

Formanden for Kommunistisk Parti Jørgen Petersen er spændt på at se, hvordan EU-lederne vil betale lånet tilbage.

– Hvordan har EU-landene tænkt sig at tilbagebetale lånet? Vil de spare på det næste langtidsbudget? Vil de øge medlemslandenes bidrag? Eller vil de indføre endnu flere EU-skatter og EU-afgifter?

Genopretningsfonden skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2021.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. aug. 2020 - 08:41   05. aug. 2020 - 09:15

EU

ml@arbejderen.dk