16 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 15 °C

EU vil undersøge statsstøtte til posten

Lobby slæber Danmark for EU-kommissionen

EU vil undersøge statsstøtte til posten

Den danske og den svenske stat er kommet i EU's søgelys, fordi de har støttet postvæsenet. Statsstøtten har fået lobbyorganisationen for de danske tranportvirksomheder, ITD, til at klage til EU.

Det er dyrt at være forpligtet til at levere post overalt i Danmark – samtidig med at EU's liberalisering åbner op for, at private postfirmaer kan løbe med de opgaver, der kan tjenes penge på. Derfor modtog Post Danmark et engangsbeløb til at gennemføre en redningsplan, så ikke den offentlige postvirksomhed gik fallit.
FOTO: Henrik Petit/PostNord
1 af 1

EU har igangsat en kulegravning af, om den danske og den svenske stats støtte til Post Danmark og PostNord har været i strid med EU-regler.

Der er tale om et statsejet selskab, der på favorable vilkår konkurrerer direkte mod private aktører i et presset marked.
Carina Christensen, administrerende direktør, ITD.

EU vil undersøge tre udbetalinger til den offentlige post: En udbetaling på 187 millioner kroner fra den danske stat til PostNord. Samt en udbetaling af 280 millioner kroner fra den svenske stat til PostNord. Derudover undersøges også en udbetaling på 1,64 milliarder kroner fra PostNord til Post Danmark, der er datterselskab til PostNord.

EU-kommissionen er "bekymret for, at kapitaltilførslerne ikke er blevet gennemført på markedsvilkår (…) Hvis disse kapitaltilførsler til Post Danmark og PostNord viser sig at udgøre statsstøtte efter EU-reglerne, vil Kommissionen dernæst vurdere, om de er forenelige med det indre marked", skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.

Det er lobbyorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD), der har presset på for at få EU til at undersøge statsstøtten til PostNord.

Redningplan – ikke konkurrenceforvridning

Formand for postarbejderne i 3F, Lars Chemnitz, kan ikke se problemet med støtten.

– Pengene blev givet som led i en redningsplan for PostNord, der var reelt truet af konkurs. Pengene blev brugt til at fyre cirka 900 tidligere tjenestemænd i 3F og cirka 300 tjenestemænd i HK. Vi måtte acceptere fyringerne, fordi der var mindre arbejde på grund af digitalisering og faldende brevmængder, siger forhandlingssekretær i 3F's forhandlingsgruppe, Lars Chemnitz, til Arbejderen. 

Posten er i høj grad digitaliseret, og PostNords satsning på markedet for stykgods og pakker med danske skattekroner i ryggen er helt uacceptabel.
Carina Christensen, administrerende direktør, ITD.

Han er også formand for Landsbrancheklubben 3F-Post og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen i PostNord.

– Jeg forstår ikke ITD's påstand om, at støtten er konkurrenceforvridende. Pengene er jo ikke givet til PostNords drift. Derfor har støtten intet med konkurrenceforvridning at gøre. Det her handler ikke om at konkurrere med private virksomheder, men om at sikre, at folk får deres post. Det er værd at huske på, at det er PostNord – og ikke de private virksomheder – der har forsyningspligten, altså pligten til at sikre at alle borgere får post.

Hen henviser til, at ud over Danmark findes der kun tre andre lande i Europa, der ikke har set sig nødsaget til permanent at støtte postvæsenet.

– Den omfattende statsstøtte i andre lande er en realitet, fordi man på et liberaliseret marked er nødt til at sikre, at alle borgere får leveret post. På det "frie marked" er der ingen private firmaer, der vil påtage sig at levere post i udkantsområderne. De private postfirmaer ønsker kun at være til stede i større byer, hvor der er penge at tjene, forklarer Lars Chemnitz og uddyber:

– Faktisk er hele liberaliseringen og den "frie konkurrence" en slags omvendt statsstøtte til de private: EU har givet konkurrencen fri – men opretholder samtidig en række statslige postselskaber, der er forpligtet til at levere al den post, der ikke er penge i. Det er en foræring til de private selskaber: "Bare tag godbidderne – pakkeposten og brevpost i de store byer – så skal staten nok sørge for at sikre post til alle de steder, der ikke kan betale sig". Derfor skal staterne selvfølgelig kunne støtte de nationale postvæsener, så vi sikrer, at alle kan få post – også dem der bor i yderområderne.

Folkebevægelse: Bland jer udenom

Folkebevægelsen mod EU mener, at EU slet ikke skal blande sig i, om den danske stat vil støtte udbringning af post eller ej.

– Vi skal selvfølgelig selv kunne træffe den slags beslutninger. Beslutninger om vital infrastruktur som postvæsenet skal vi træffe nationalt – uanset hvad EU måtte mene om det. Vi skal stå fast på, at udbringning er et nationalt anliggende. Det er ikke noget, EU skal blande sig i, siger talsperson for Folkebevægelsen mod EU, Poul Gerhard Kristiansen.

– Det er livsvigtigt, at vi fortsat har en offentlig postvirksomhed, der sikrer, at vi kan få forsendelser rundt i hele landet, fortsætter han.

– EU's liberalisering af hele brev- og pakkepostmarkedet har udsultet Post Danmark og PostNord. Det har haft store konsekvenser for den offentlige postvirksomhed, at man har givet alle godbidderne til de private post- og pakkefirmaer.

Kontroversiel lobby bag anmeldelse

Det er ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, der har anmeldt den danske og den svenske statsstøtte til EU.

ITD organiserer 800 transport- og logistikvirksomheder, og organisationen jubler over, at EU nu tager sagen op.

Vi ser i ITD ingen fremtid for PostNord, da forretningsgrundlaget for virksomheden er væk.
Carina Christensen, administrerende direktør, ITD.

– For ITD og især for de danske vognmænd er EU-kommissionens udmelding en overordentlig stor sejr, som betyder, at hver en sten i den her sag bliver vendt, så vi kan få belyst, om statsstøtten til Post Danmark i det hele taget er lovlig. Det er et meget vigtigt led i den her sag, og samtidig er det forudsætningen for, at vi kan få underkendt og forhindret den konkurrenceforvridende statsstøtte til Post Danmark, siger Lena Sandberg fra advokatfirmaet Gibson, Dunn & Crutcher, der repræsenterer ITD i sagen.

ITD har tidligere krævet PostNord lukket ned.

– Vi ser i ITD ingen fremtid for PostNord, da forretningsgrundlaget for virksomheden er væk. Posten er i høj grad digitaliseret, og PostNords satsning på markedet for stykgods og pakker med danske skattekroner i ryggen er helt uacceptabel. Der er tale om et statsejet selskab, der på favorable vilkår konkurrerer direkte mod private aktører i et presset marked. Vores medlemmer mærker allerede i dag presset fra PostNord, og det statsejede selskabs ambitioner for at indtage det private marked er høje, mener administrerende direktør i ITD, Carina Christensen.

Brancheorganisationen har oprettet sin egen arbejdsgiverorganisation og har valgt at tegne overenskomst med den gule fagforretning Krifa.

Og ITD stævnede for nylig den danske stat for at få rettens ord for, at ITD er beskyttet fra faglig konflikt, fordi man har tegnet en overenskomst med Krifa.

– Vi vil have fuld beskyttelse af vores medlemmer, der jo har forpligtet sig til at overholde vores overenskomst. De skal være beskyttet mod konflikt på lige fod med arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst med et LO-forbund. Vi stævner staten for ikke at beskytte vores medlemmers negative foreningsfrihed, og vi er helt parate til – om nødvendigt – at gå hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger Gert Jakobsen, bestyrelsesformand i ITD Arbejdsgiver.

3F Transport følger sagen tæt.

– ITD kræver, at staten forhindrer 3F Transport i at bruge værktøjerne i den danske model til at udbrede, håndhæve og forbedre overenskomster og arbejdsvilkår på transportområdet, forklarer næstformand i 3F's Transportgruppe, Flemming Overgaard, til Arbejderen.

ITD ønsker ikke at lade sig interviewe af Arbejderen.

Heller ikke PostNord ønsker at kommentere sagen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. jun. 2019 - 10:36   24. jun. 2019 - 12:32

Post

ml@arbejderen.dk