19 Aug 2019  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

EU vil afskaffe vetoret på arbejdsmarkedspolitik

Forslag fra Kommissionen

EU vil afskaffe vetoret på arbejdsmarkedspolitik

Hvis det står til EU-kommissionen, skal det være slut med national selvbestemmelse, når det gælder de sidste områder af medlemslandenes social- og arbejdsmarkedspolitik.

Skal det fremover være EU og ikke arbejdsmarkedets parter, der træffer beslutninger om "repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser"? Det mener EU-kommissionen.
FOTO: Tobias Stidsen
1 af 1

EU-kommissionen foreslår nu, at nogle af de sidste rester af EU-landenes nationale selvbestemmelse på social- og arbejdsmarkedspolitikken skal afskaffes. Det fremgår af en køreplan, som EU-kommissionen har fremsat.

Hvis vetoretten er væk, kan de folkevalgte i medlemslandene ikke længere bestemme eller stilles direkte til regnskab over for borgerne.
Rina Ronja Kari

EU-kommissionen medgiver, at vetoretten allerede er afskaffet på de fleste områder af social- og arbejdsmarkedspolitikken. For eksempel har den danske regering og fagbevægelsen måttet acceptere, at fagforeninger ikke må kræve samme løn- og ansættelsesforhold for udstationerede arbejdere som for danske arbejdere.

"Imidlertid er der stadig nogle områder, som er underlagt enstemmighed i ministerrådet," skriver EU-kommissionen, som foreslår, at den nationale selvbestemmelse ophæves på disse områder.

"Disse områder omfatter især bekæmpelse af diskrimination, arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse, beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt, repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, og beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere," forklarer EU-kommissionen.

Kommissionen vil til det formål bruge Lissabontraktatens "kattelem", den såkaldte passerelle-bestemmelse, som giver mulighed for at afskaffe vetoretten uden at ændre i EU-traktaterne.

Folkebevægelsen advarer

Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU, advarer kraftigt mod planerne.

– Hvis vetoretten er væk, kan de folkevalgte i medlemslandene ikke længere bestemme eller stilles direkte til regnskab over for borgerne. Det er angreb på selvbestemmelse, demokrati, og fundamentet under hele vores samfundsmodel, understreger Rina Ronja Kari.

Forslaget har været sendt til høring hos arbejdsmarkedets parter i EU. Flere EU-landes brancheorganisationer for erhvervslivet, heriblandt Dansk Arbejdsgiverforening, har i deres høringssvar taget klart afstand fra EU-kommissionens planer. De peger på, at forslaget griber ind i national selvbestemmelse på social- og arbejdsmarkedspolitikken og udgør en fare for den kollektive forhandlingsret.

"Områderne med enstemmighed er grundpiller i nationale systemer," skriver DA i sit høringssvar, hvor organisationen også understreger, at "den stærke selvstændige rolle for arbejdsmarkedets parter og et universelt socialt sikringssystem, hovedsagelig finansieret via almindelige skatter og ikke via arbejdsmarkedsbidrag, er et nøgleelement i den danske nationale identitet og en velfungerende samfundsmodel, der har bred folkelig opbakning."

Tavshed fra fagforbund

Der er imidlertid ikke nogen nationale fagforbund eller faglige hovedorganisationer blandt de 27 offentliggjorte høringssvar, efter at høringsrunden sluttede torsdag i sidste uge. Heller ikke fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i Danmark.

– FH har ikke afgivet høringssvar, da vi er midt i en proces i europæisk fagbevægelse, som vi gerne vil påvirke. Vi følger naturligvis sagen meget nøje, da vi er bekymrede for indvirkningen på vores mulighed for at værne om vores arbejdsmarkedsmodel, forklarer Bente Sorgenfrey, næstformand i FH, til Arbejderen.

– Der er naturligvis også dele af europæisk fagbevægelse, der ser det her som en mulighed for at få nogle af de forbedringer igennem, som de oplever, at Rådet blokerer for. Vi er for tiden engageret i den interne debat i europæisk fagbevægelse. Når forslaget fremlægges den 16. april, vil vi deltage aktivt i den efterfølgende proces, siger Bente Sorgenfrey.

Som FH's næstformand antyder, er de to europæiske faglige sammenslutninger, der har afgivet høringssvar, da også overvejende positive overfor at overlade områderne til EU-lovgivning via flertalsafgørelser. Den europæiske LO-sammenslutning ETUC skriver direkte, at organisationen længe har presset på for flere flertalsafgørelser i EU på social- og arbejdsmarkedspolitikken. Og European Confederation of Independent Trade Unions (CESI) skriver, at vetoretten skal afskaffes "på så mange områder indenfor socialpolitikken, som EU-traktaternes passerelle-bestemmelser giver mulighed for".

Det vil kræve enstemmighed i EU's ministerråd, hvis EU-landene skal opgive de sidste rester af vetoretten på social- og arbejdsmarkedspolitikken. Og Folkebevægelsen mod EU er også klar til at tage kampen op i EU-parlamentet, der har høringsret.

– Vi vil til enhver tid arbejde for at tage magten tilbage til de folkevalgte i Danmark, lover Rina Ronja Kari.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. jan. 2019 - 07:00   31. jan. 2019 - 08:59

Unionen

he@arbejderen.dk
EU – på vej hvorhen?
  • Når Storbritannien forlader EU, er der en helt ny situation.
  • EU-eliten lægger op til mere union i et hurtigt tempo. Er det dét, danskerne vil?
  • Arbejderen sætter i en artikelserie fokus på, hvad det er for et EU, der tegner sig i fremtiden.
Passerelle-bestemmelser
  • Når det kan lade sig gøre at afskaffe en traktatfæstet vetoret i EU, skyldes det at EU's traktater blev afgørende ændret med Lissabon-traktaten i 2007 – som aldrig blev sendt til folkeafstemning i Danmark.

  • Med Lissabon-traktaten blev der indført nogle såkaldte passerelle-bestemmelser. Den betyder, at EU's ministerråd kan afskaffe vetoretten på alle områder, bortset fra militær- og forsvarsområdet. Dog kun hvis alle medlemslandes regeringer og parlamentsflertal samt et flertal i EU-parlamentet godkender det.

  • Men når det gælder social- og arbejdsmarkedspolitik er der en særlig passerelle-bestemmelse, som omgår godkendelsen fra de nationale parlamenter og EU-parlamentet. Bestemmelsen betyder, at der kan indføres flertalsafgørelser, når det gælder "beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt", "repræsentation af og kollektiv forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser", og "beskæftigelsesvilkårene for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Unionens område."

  • Det er denne bestemmelse, som EU-kommissionen nu foreslår taget i brug.