31 May 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 9 °C

EU og Canada gør klar til at underskrive aftale

CETA-aftale på vej

EU og Canada gør klar til at underskrive aftale

I slutningen af måneden ventes CETA-aftalen mellem EU og Canada underskrevet. Men det er stadig højest uklart, hvor mange af EU's medlemslande, der vil godkende handelsaftalen i sin nuværende form.

Oktober måned står i CETA-handelsaftalens tegn. Først skal EU's ministre nikke ja til aftalen. Og i slutningen af måneden ventes den endeligt underskrevet af EU og Canada.
FOTO: Denis Balibouse/Scanpix
1 af 1

EU og Canada gør lige nu klar til at underskrive handels- og investeringsaftalen CETA ved en stor anlagt ceremoni i Bruxelles den 27. oktober.

Advokaten vurderer, at hvis Danmark skal med i CETA, hvor private firmaer kan få Danmark dømt ved en særdomstol – uden om de danske domstole, så er der tale om afgivelse af suverænitet. 

Aftalen ventes godkendt af EU's handelsministre på et ekstraordinært møde den 18. oktober. Herefter skal aftalen godkendes af EU's stats- og regeringschefer den 20. og 21. oktober.

Parlamenter skal tage stilling

I EU er aftalen dog ikke godkendt, før den også har været til behandling i de enkelte lande. EU-kommissionen måtte i juli bøje sig for et stærkt pres fra en række medlemslande, der insisterede på, at CETA er en såkaldt "blandet aftale", der vedrører både EU-politikområder og områder under medlemslandenes kompetencer.

Kommissionen havde ellers præsenteret den 1500 sider store CETA-aftale som en ren EU-kompetencesag, som de nationale parlamenter ikke skulle have mulighed for at sige ja eller nej til. Men efter protester i især Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig måtte EU-kommissionen ændre kurs og erklære CETA for en "blandet aftale".

Det betyder, at 38 nationale og regionale parlamenter i EU skal tage stilling til dele af aftalen, hvis de ønsker det. EU-systemet er nu i gang med at finde ud af, hvilke dele af aftalen, som kan træde i kraft, og hvilke dele, som skal afvente de nationale parlamenter.

Tyskland, Finland og Portugal kræver aftalens kontroversielle afsnit om investorers ret til at sagsøge EU-lande uden om nationale domstole pillet ud, før de vil godkende aftalen.

Folkeafstemning i Danmark?

Herhjemme er der måske udsigt til en folkeafstemning om CETA.

Netværket mod CETA og TTIP-handelsaftalerne, der samler en række faglige, ulands- og miljøorganisationer, har fået advokat Georg Lett til at udarbejde en vurdering af, om CETA betyder afgivelse af suverænitet.

Advokaten vurderer, at hvis Danmark skal med i en handelsaftale som CETA, hvor private firmaer kan få Danmark dømt ved en særdomstol – uden om de danske domstole – så er der tale om afgivelse af suverænitet. Derfor kræver det enten et ja ved en folkeafstemning eller 5/6 flertal i Folketinget, lyder konklusionen i advokatens16 sider lange notat.

I øjeblikket ser det ikke ud til, at regeringen har 5/6 flertal, hvis Enhedslisten, Alternativet og SF fastholder deres modstand mod aftalen.

Hvis ikke regeringen frivilligt udskriver en folkeafstemning, vil netværket mod CETA og TTIP-handelsaftalerne ikke afvise en retssag. Lige nu afventer netværket en reaktion fra Justitsministeriet på advokatens redegørelse.

Samtidig skal udenrigsminister Kristian Jensen svare på en række kritiske spørgsmål om rækkevidden og konsekvenserne af CETA-aftalen.

Ministeren skal blandt andet svare på, om "staten vil kunne sagsøges af en canadisk virksomhed for konkurrenceforvridende forhold", og om "hvilke negative konsekvenser en stand-still klausul (der betyder at gennemførte liberaliseringer ikke kan rulles tilbage, red.) i frihandelsaftalen kan få for offentlige tjenesteydelser."

I alt er der foreløbig 22 ubesvarede spørgsmål i Folketinget om konsekvenserne af handelsaftalen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. okt. 2016 - 08:29   26. okt. 2016 - 16:03

CETA

ml@arbejderen.dk
Fakta om CETA
  • CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement.
  • Det er en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada. Dele af aftalen kan træde foreløbigt i kraft allerede i 2017.
  • CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle tjenesteydelser som udgangspunkt er omfattet af et krav om liberalisering, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. 
  • CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.
  • CETA indfører en såkaldt investordomstol, der åbner op for, at et privat firma fra Canada eller EU kan sagsøge nationalstater og kræve erstatning, hvis regeringer indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning, som påvirker firmaets fremtidige profit.
  • Det samme kan alle private firmaer fra lande udenfor EU og Canada, hvis de har et datterselskab i Canada.
  • >> Læs alle Arbejderens artikler om CETA