22 May 2019  

KBH: Overskyet, dis, 12 °C

EU-lande kan få ret til at kræve ransagninger i Danmark

Trumfer dansk retssystem

EU-lande kan få ret til at kræve ransagninger i Danmark

Hvis retsundtagelsen afskaffes, vil dommere og anklagemyndigheder fra andre EU-lande fremover kunne kræve mistænkte i Danmark overvåget, ransaget eller udleveret til afhøring. Også lande, der konsekvent overtræder Menneskeretskonventionen, kan overtrumfe det danske retssystem.

En dommer eller en anklager fra et andet EU-land skal kunne kræve beviser fremskaffet og udleveret fra Danmark. Hvis det formelle er i orden kan en dansk dommer ikke afvise kravet.
FOTO: Thomas Lekfeldt/Scanpix
1 af 1

Hvis retsundtagelsen afskaffes, vil en dommer eller anklager fra et andet EU-land kunne kræve en mistænkt i Danmark aflyttet, overvåget, skygget, ransaget, rumaflyttet eller udleveret til afhøring.

Det er konsekvensen, hvis danskerne stemmer ja ved en kommende folkeafstemning om retsundtagelsen. Dermed bliver Danmark en del af EU's overstatslige retspolitik, der indeholder en række direktiver - heriblandt direktivet om Den Europæiske Efterforskningskendelse.

Hvis EU-direktivet bliver gældende ret i Danmark skal den danske dommer - uden at blinke - godkende kravet fra Grækenland om at indsamle og udlevere beviser
Henning Sørensen, SDU

Allerede i dag kan eksempelvis græsk politi anmode om, at en dansker bliver aflyttet eller får sin bopæl ransaget. Men i dag skal det godkendes af en dansk domstol. Sådan vil det ikke være, hvis Danmark bliver underlagt EU's Efterforskningskendelse, forklarer strafferetsekspert Henning Sørensen til Arbejderen.

Han er adjunkt med speciale i strafferet og EU på Syddansk Universitet.

- I dag skal udenlandske myndigheder overbevise en dansk dommer om, at de har stærke beviser nok til at indlede en sag og efterforske, aflytte, overvåge eller ransage en dansk statsborger i Danmark. Hvis EU-direktivet bliver gældende ret i Danmark, skal den danske dommer - uden at blinke - godkende kravet fra eksempelvis Grækenland om at indsamle og udlevere beviser, med mindre kravet har formelle fejl, siger Henning Sørensen.

Fremover bliver den danske dommer reduceret til kun at skulle kontrollere, at en dommer i Grækenland, Rumænien eller andre EU-lande har overholdt de formelle procedurer, uddyber Henning Sørensen.

- Hvis vi frasiger os retten til selv at vurdere, om de udenlandske myndigheders beviser er stærke nok, må vi leve med de beslutninger, de udenlandske myndigheder tager - også selvom der er tale om danske statsborgere, siger han.

Bred definition af "beviser"

EU's efterforskningskendelse afgrænser ikke, hvad "et bevis" kan være.

- Det kan være alt - lige fra telefonaflytning, overvågning, skygning, ransagning, rumaflytning, din surfen på internettet, afhøring af vidner, oplysninger om din bankkonto og andre dokumenter om dig, oplysninger fra telefonmaster om, hvor du har befundet dig, hvornår, dokumenter, en hammer eller en pistol.

Herudover kan udenlandske dommere og anklagemyndigheder også kræve en mistænkt eller et vidne afhørt i udlandet eller via telefon- eller videokamera. 

Målet med EU's efterforskningskendelse er at fjerne de indre grænser og skabe ét fælles område, hvor medlemslandene kan efterforske og straffe på tværs af landegrænser efter fælles EU-standarder.

- Tanken, der ligger bag, er, at det er ligegyldigt, om dommeren sidder i København eller Athen. Det er en naturlig konsekvens af, at EU vil være ét retsområde, påpeger Henning Sørensen.

EU's logik er, at hvis de andre EU-lande har skrevet under på Den Europæiske Menneskeretskonvention, skal vi have tillid til dem. Men så simpelt er det ikke, advarer juraeksperten.

- Selvom både Grækenland og Italien har underskrevet Menneskeretskonventionen har Menneskeretsdomstolen flere gange dømt dem for at overtræde konventionerne.

Nationale forskelle

Og der er store nationale forskelle på retssystemerne i de forskellige EU-lande.

- Strafferetten, retsplejeloven og hele retsmentaliteten hos forskellige landes dommere er et resultat af en konkret historisk og kultur proces i hvert enkelt land. Strafferetten afspejler, hvad vi som samfund mener skal være strafbart, og hvordan det skal straffes. Derfor er hele det retslige område et meget omtåleligt område. Hvis en stat mister sin ret til at bestemme, hvad der skal efterforskes, og hvad der skal være strafbart, ja så mister nationalstaten jo reelt sin magt, siger Henning Sørensen.

I Danmark skal politiet eksempelvis stille en anholdt for en dommer inden for 24 timer - mens en mistænkt i Sverige kan sidde fængslet i op til tre dage. Og i Belgien har en mistænkt ikke krav på at have sin forsvarer med under politiets afhøringer.

EU-direktivet om Den Europæiske Efterforskningskendelse skal først være skrevet ind i de nationale lovgivninger den 22. maj 2017. Derfor har landene endnu ikke gjort sig erfaringer med konsekvenserne af direktivet.

Men hvis man vil have et fingerprej om, hvor store forskellene er på landenes retssystemer og retspraksis, kan man bare se på erfaringerne med EU's arrestordre, der giver et EU-land ret til at kræve en mistænkt fra et andet EU-land arresteret og udleveret.

- Der findes stribevis af sager i forbindelse med EU's arrestordre, som viser, hvor problematisk det er, at lave lovgivning på tværs af landegrænserne på retsområdet. Eksempelvis blev en ung hollænder udleveret til Portugal efter at have stjålet en øl. Og en anden englængder blev anholdt i England og sedt til Polen efter at have kørt fuld på cykel i Polen. Det er jo absurd, at man kan blive udleveret for den slags småting. Vi vil givetvis se samme udvikling når det gælder efterforskningskendelsen, mener Henning Sørensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. mar. 2015 - 12:59   21. aug. 2015 - 11:49

Retsforbehold

ml@arbejderen.dk
Folkeafstemning om retsforbeholdet
  • I december 2014 blev Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Konservative og SF enige om at afskaffe den danske retsundtagelse til fordel for en såkaldt tilvalgsordning

  • Ordning giver et flertal af Folketinget mulighed for at vælge kommende EU-lovgivning på retsområdet

  • Af aftalen fremgår det, at partierne inden for den nuværende valgperiode ikke kan tilvælge eksisterende EU-lovgivning på retsområdet, medmindre de har "tilkendegivet" det forud for folkeafstemningen

  • Partierne er enige om - foreløbig - at tilslutte Danmark 26 konkrete EU-aftaler, hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet

  • Blandt de 22 EU-aftaler er direktivet om Den Europæiske Efterforskningskendelse og to direktiver (om cyberkriminalitet og om økonomisk kriminalitet), der pålægger Danmark at indføre strengere straffe

  • Folkeafstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet afholdes den 3. december 2015.

EU's Efterforsknings-direktiv
  • EU-lande skal hurtigt kunne indsamle og videresende bevismateriale som "genstande, dokumenter og data" til brug i straffesager på tværs af grænserne. Derfor vedtog EU's ministerråd den 3. april 2014 direktivet om Den Europæiske Efterforskningskendelse.

  • Danmark er undtaget fra direktivet på grund af retsundtagelsen, men hvis Danmark afskaffer undtagelsen og bliver en del af direktivet, vil Danmark blive forpligtet til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse fra en dommer eller en anklager i et andet EU-land, eksempelvis Grækenland, Italien eller Rumænien.

  • Det betyder, at en dommer i et andet EU-land kan pålægge dansk politi at indsamle beviser mod en dansk statsborger i Danmark. Den danske dommer kan ikke sige nej til kravet, hvis det formelle er i orden.

  • Med direktivet i hånden kan dommere og anklagemyndigheder fra andre EU-lande kunne også kræve en mistænkt i Danmark aflyttet, overvåget, skygget, ransaget, rumaflyttet eller udleveret til afhøring.