20 Aug 2018  

KBH: Let skyet, 19 °C

EU-domstol afviser investor-domstole

Handelsaftaler imod EU-retten

EU-domstol afviser investor-domstole

En række af EU's handelsaftaler indeholder private domstole, hvor firmaer kan sagsøge stater. Men den slags retssystemer udenfor EU's eget retssystem er i strid med EU-retten, fastslår EU-domstolen.

EU's handelsaftaler er blevet mødt af massiv folkelig modstand. Nu har EU-domstolen - for første gang nogensinde - underkendt det såkaldte ISDS-beskyttelsessystem, som firmaer har brugt til at kræve millionerstatninger fra stater.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

EU-domstolen har underkendt det såkaldte investorbeskyttelses-system (ISDS), som udgør nerven i de handels- og investeringsaftaler, som EU har indgået internt mellem medlemslandene.

Nu bør de nationale parlamenter i EU trække stikket og afvise disse uretfærdige handelsaftaler.
Paul de Clerck, Friends of the Earth Europe

Investorbeskyttelses-systemet består af private domstole, der skal beskytte de rettigheder, som firmaer og investorer har fået ifølge aftalerne. Systemet åbner blandt andet op for, at firmaer kan lægge sag an mod stater, hvis deres profitter er truet.

Men nu er hele dette system kommet i modvind, efter at EU-domstolen har taget stilling i en sag mellem det hollandske firma Achmea og Slovakiet. Ifølge domstolen er en privat investordomstol udenfor EU's eget retssystem i strid med EU-retten.

CETA-aftalen kan blive ramt

– Agørelsen er en god nyhed. Den er en blodtud til dem, der gerne ser, at virksomheder kan bruge særdomstole til at få deres vilje, hvis de almindelige domstole ikke vil rette ind, siger Kenneth Haar til Arbejderen.

Han er Researcher hos Corporate Europe Observatory og har i årevis beskæftiget sig indgåede med EU's handelsaftaler.

– Afgørelsen handler om aftaler mellem EU-lande, som nu kan være en saga blot. Men som jeg læser dommen, vil den også kunne give problemer for EU i forhold til de internationale aftaler, såsom CETA-aftalen med Canada, der endnu ikke er vedtaget endeligt, vurderer Kenneth Haar.

Det internationale miljønetværk, ClientEarth, der i årevis har ført kampagner mod EU's handels- og investeringsaftaler, spår, at dommen varsler begyndelsen til enden for cirka 200 handels- og investeringsaftaler, som europæiske firmaer i årevis har brugt til at kræve millionererstatninger for tabt profit fra stater, der har gennemført eksempelvis miljø- eller sundhedslovgivning.

Aftaler skal opsiges

Miljønetværket vil nu undersøge, mulighederne for at rejse sag mod EU-lande, der ikke frivilligt dropper handelsaftaler med indbygget investorbeskyttelsesmekanisme.

– Vi opfordrer alle EU-lande til øjeblikkeligt at opsige aftaler med investorbeskyttelsesmekanismer, siger juridisk rådgiver Laurens Ankersmit.

Koordinator for Friends of the Earth Europe's handelskampagne har samme budskab:

– Nu bør de nationale parlamenter i EU trække stikket og afvise disse uretfærdige handelsaftaler, siger Paul de Clerck.

Han mener, at dommen gør det usikkert, om handelsaftaler med et parallelt juridisk system – som eksempelvis CETA  – er lovlige i henhold til EU-retten.

– Kendelsen bekræfter, hvad borgere over hele Europa har påpeget i årevis: Det skal ikke være muligt for private erhvervsretter at underkende offentlighedens interesser, understreger Paul de Clerck.

12. mar. 2018 - 14:03   12. mar. 2018 - 16:42

CETA

ml@arbejderen.dk
Fakta om CETA
  • CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement.
  • Det er en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada. Dele af aftalen kan træde foreløbigt i kraft allerede i 2017.
  • CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle tjenesteydelser som udgangspunkt er omfattet af et krav om liberalisering, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. 
  • CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.
  • CETA indfører en såkaldt investordomstol, der åbner op for, at et privat firma fra Canada eller EU kan sagsøge nationalstater og kræve erstatning, hvis regeringer indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning, som påvirker firmaets fremtidige profit.
  • Det samme kan alle private firmaer fra lande udenfor EU og Canada, hvis de har et datterselskab i Canada.
  • >> Læs alle Arbejderens artikler om CETA