16 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 1 °C

EU's militærbudget eksploderer

Øger våbenforskning med 2200 procent

EU's militærbudget eksploderer

EU-kommissionen vil øge støtten til våbenindustrien fra 4,5 milliarder kroner i dag til 97,5 milliarder kroner i 2027. Det fremgår af et forslag til budgettet for EU's Forsvarsfond. Samtidig åbner EU – for første gang – op for at fonden kan støtte forskning i autonome våbensystemer.

Fredsaktivister protesterer foran EU-kommissionen mod planerne om at booste støtte til, at EU's våbenindustri kan forske i nye våbensystemer som eksempelvis bevæbnede droner og andre autonome våben.
FOTO: Vredesactie
1 af 1

EU vil afsætte milliarder til forskning i bevæbnede, militære droner og andre autonome våben som dræberrotter.

Det fremgår af det forslag til budget 2021-2027 for våbenforskning i EU, som EU-kommissionen netop har fremlagt.

EU's investeringer vil ikke fremme fred og sikkerhed, men udelukkende øge våbenindustriens profitter og øge våbenkapløbet i verden.
Bram Vranken fra ENAAT

EU-kommissionen foreslår, at EU's Forsvarsfond, der giver penge til våbenforskning, får et massivt boost fra i dag 4,5 milliarder kroner til hele 97,5 milliarder kroner i 2027.

Det svarer til en stigning på 2200 procent. Dermed vil EU's støtte til våbenforskning overhale EU-støtten til humanitær nødhjælp.

Skal styrke våbenindustrien

EU-kommissionen håber på, aftalen vil styrke EU og våbenindustrien.

– Med aftalen styrker vi EU's strategiske uafhængighed og booster den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, siger EU's industrikommissær Elzbieta Bienkowska.

I sidste måned enedes EU-kommissionen, EU-parlamentet og EU's regeringschefer om, hvilke våbentyper, der kan forskes i. Aftalen åbner op for, at EU kan støtte udvikling af dødbringende autonome våben, som eksempelvis bevæbnede droner. 

Men det kan også være andre våbensystemer. Eksempelvis har Samsung udviklet et vagtrobot, der kan fungere selvstændigt, og som er installeret ved den bevogtede grænse til Nordkorea. Ved hjælp af kameraovervågning og trackingsoftware er systemet i stand til selv at overvåge grænsen og affyre et maskingevær.

Det europæiske netværk af fredsorganisationer, ENAAT, advarer om, at brugen af bevæbnede droner og andre autonome våben udfordrer international ret – blandt andet fordi, det er svært at placere et ansvar, hvis et autonomt våben foretager et fejlangreb.

– Det næste langtidsbudget bekræfter EU's paradigmeskifte mod hårde militære svar på komplekse problemer, samt det miitærindustrielle kompleks' massive indflydelse på EU's politikudvikling. Det er de selvsamme firmaer, der i høj grad vil profitere af disse forskningsmidler, siger Laetitia Sédou fra ENAAT's EU-kontor.

Eksperter advarer

Netværket forudser, at EU's massive satsning på våbenindustrien vil øge øge våbenkapløbet i verden.

– EU's investeringer vil ikke fremme fred og sikkerhed, men udelukkende øge våbenindustriens profitter og øge våbenkapløbet i verden. Militærudgifterne er i forvejen på sit højeste siden Den Kolde Krig. EU bør gøre noget ved roden til konflikterne i stedet for at investere i militære løsninger, siger Bram Vranken fra ENAAT og den belgiske fredsbevægelse Vredesactie.

I august sidste år advarerede 116 eksperter fra 26 forskellige lande i et åbent brev i The Guardian mod udviklingen inden for automatiserede våben.

I november sidste år afholdt FN – for første gang nogensinde – en stor konference om dødbringende, autonome våben. Som eneste nordiske land deltog Danmark ikke i konferencen.

>> LÆS OGSÅ: ENAAT's overblik over EU's våbenforskning 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jun. 2018 - 07:12   15. jun. 2018 - 11:07

EU-militær

ml@arbejderen.dk