16 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 0 °C

"EU angriber det lokale demokrati"

Ø-politiker om nyt lovforslag

"EU angriber det lokale demokrati"

Det vil blive sværere at arbejde for beslutninger som eksempelvis at tage skraldebehandlingen tilbage for at sikre arbejdsmiljøet, vurderer Enhedslistens medlem af Borgerrepræsentationen i København.

Enhedslistens medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Ulrik Kohl.
FOTO: Københavns Kommune
1 af 1

Det vil få uoverskuelige konsekvenser for det lokale demokrati, hvis EU-kommissionen skal have lokale beslutninger sendt til godkendelse, tre måneder inden de skal op i byrådet.

Vi skal forsvare lokaldemokratiet og de folkevalgtes ret til at træffe beslutninger.
Ulrik Kohl, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten

Det mener Ulrik Kohl, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, på baggrund af et nyt forslag, som betyder, at kommuner skal spørge EU-kommissionen om lov, hvis de vil træffe beslutninger, der griber ind i EU's frie bevægelighed for serviceydelser.

– Der er brug for et kommunalt oprør mod det her forslag. Vi skal forsvare lokaldemokratiet og de folkevalgtes ret til at træffe beslutninger, siger Ulrik Kohl til Arbejderen.

Beslutninger i fare

Han skal ikke bruge lang tid på at komme med eksempler på kommunale beslutninger, som risikerer at blive stækket, hvis EU-kommissionen begynder at blande sig direkte i den lokalpolitiske beslutningsproces.

Eksempelvis valgte Københavns Kommune i sommers at tage skraldeindsamlingen tilbage på kommunale hænder.

– Privatiseringen af affaldsindsamlingen i København har ført til ringere arbejdsvilkår og massiv nedslidning blandt skraldefolkene. Derfor besluttede Københavns Kommune at afprivatisere affaldsindsamlingen og tage den hjem igen på offentlige hænder. 

– Hvis beslutningen skulle have været sendt til godkendelse i EU-kommissionen, tre måneder før den skulle vedtages i Københavs Borgerrepræsentation, var den aldrig kommet igennem. Hvis du tre måneder i forvejen skal bede EU-kommissionen om lov, vil mange beslutninger dø allerede undervejs i processen, vurderer Ulrik Kohl.

Det er ikke kun offentligt ansattes arbejdsvilkår og den offentlige forsyning, der kommer i klemme. Eksempelvis er rehabiliteringsforløb for arbejdsløse og afvænning af narkomaner alle områder, hvor der er et privat marked. EU's servicedirektiv slår fast, at kommunerne ikke må forskelsbehandle de private virksomheder. Derfor vil en række beslutninger på det sociale område også være omfattet af det nye EU-krav.

– Hvis EU-kommissionen begynder at blande sig midt i den politiske proces, vil det fungere som en bremse, og der vil opstå et pres, der vil afskrække et politisk flertal fra at vedtage beslutninger, lyder det fra Ulrik Kohl.

Kritik i andre EU-lande

Det er ikke kun i Danmark, at lokalpolikere råber vagt i gevær. 

Byrådet i Amsterdam har vedtaget en udtalelse, der advarer om, at EU-kommissionens forslag "alvorligt vil skade lokale myndigheders selvstyre og derfor udgør en trussel mod det lokale demokrati". Byrådet forsøger nu at skrive rundt til andre byråd i EU for at få en fælles opposition op at stå.

Corporate Europe Observatory har søsat en underskriftsindsamling, som byråd, borgmestre, partier og ngo'er kan underskrive for at protestere mod EU's direktive indgriben i det nationale og lokale demokrati.  Foreløbig tæller listen 75 underskrifter, heriblandt lokale partier og borgmestre fra Spanien og Frankrig.

Forslaget fra EU er endnu ikke vedtaget. Det skal først godkendes af EU's erhvervsministre og af EU-parlamentet. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. dec. 2018 - 08:00   08. dec. 2018 - 08:10

Servicedirektiv

ml@arbejderen.dk
EU – på vej hvorhen?
  • Når Storbritannien forlader EU, er der en helt ny situation.
  • EU-eliten lægger op til mere union i et hurtigt tempo. Er det dét, danskerne vil?
  • Arbejderen sætter i en artikelserie fokus på, hvad det er for et EU, der tegner sig i fremtiden.
EU's servicedirektiv
  • EU vedtog servicedirektivet i 2006. Direktivet blev indarbejdet i medlemslandenes lovgivninger i 2009.

  • Direktivet har til formål at nedbryde barrierer i EU og gøre det lettere for servicevirksomheder at eksportere og importere på EU's indre marked

  • Direktivet er en del af den såkaldte Lissabon-proces, som skal gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi. Servicedirektivet er et redskab til at gennemtvinge konkurrence på service- og tjenesteydelsesområdet.

  • Direktivet begrænser hvilke krav – eksempelvis til miljø- og arbejdsforhold – som politikere og myndigheder kan stille til servicevirksomheder. 

  • Servicedirektivet slår fast, at enhver virksomhed i EU skal have frihed til at levere tjenesteydelser i samtlige EU-lande. Det betyder, at Danmark kun kan stille krav til udenlandske servicevirksomheder, der vil operere her i landet, hvis kravene skal sikre "... den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, folkesundheden eller beskyttelse af miljøet". Hvilke krav, der kan komme ind under den hat, er det EU-domstolen, der skal afgøre.

  • Direktivet omfatter en stor del af serviceområdet, eksempelvis detailhandel, turisme og håndværksvirksomheder. Direktivet omfatter også offentlige områder som vandforsyning, postvæsen og uddannelse. Også her skal regler, som står i vejen for det indre marked for tjenesteydelser, fjernes.