22 Oct 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 9 °C

Etnicitet sender boliger på ghettoliste

Ikke-vestlige beboere gøres til syndebukke

Etnicitet sender boliger på ghettoliste

Det er alene beboernes etniske sammensætning, der afgør, om et boligområde defineres som et "udsat boligområde" eller en "ghetto". Og det har stor betydning, hvilken liste, boligområderne havner på.

Mjølnerparken i København er et af de områder, der er på regeringens ghettoliste.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

De almene lejeres etniske baggrund er afgørende for, om et boligområde bliver defineret som et "udsat boligområde" eller bliver stemplet som et "ghettoområde".

Man opstiller en automatisk ligning, der gør etnicitet i sig selv til et problem.
John Andersen, forsker

Det fremgår af de reviderede ghettokriterier, som regeringen vedtog i foråret sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Og det er ikke ligegyldigt, hvilken liste et boligområder havner på. Hvis et område fem år i træk havner på ghettolisten, overgår det nemlig til at være et "hårdt ghettoområde", som regeringen nu vil vedtage en række særlige initiativer overfor.

Her skal blandt andet andelen af familieboliger bringes ned til under 40 procent inden år 2030 gennem tvangsflytninger, nedrivning og salg. Det fremgår af regeringens udkast til "ghettopakke", som netop nu er i høring, inden loven bliver fremlagt i det kommende folketingsår. 

>> LÆS OGSÅ: Byråd river 1000 familieboliger ned

Ghettokriterier er ikke robuste

Der findes fem ghettokriterier. Et område betegnes nu som et "udsat boligområde", hvis det opfylder to ud af fire kriterier: stor andel udenfor arbejdsmarkedet, lav gennemsnitsindkomst, stor andel kun med grundskole og høj andel dømte for lovovertrædelser.

Hvis området derudover også opfylder det femte kriterie, hvor mindst 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver det betegnet som et "ghettoområde". 

BL, Danmarks Almene Boliger, påpeger i sit høringssvar til regeringens "ghettopakke", at listerne er alt for tilfældige i forhold til, at have så stor betydning, som de nu er endt med at få.

"Fra at være en liste, der skulle skabe politisk opmærksomhed på udfordringerne i de udsatte boligområder, er det nu blevet en liste, der prioriteres milliarder af kroner efter. Det er den fagligt set slet ikke robust nok til", skriver BL blandt andet.

>> LÆS OGSÅ: Op til 11.000 boliger risikeres nedlagt

Sproglig racisme

John Andersen har i årevis forsket i udsatte boligområder. Han har blandt andet været leder af et treårigt forskningsprojekt, der satte lup på de største danske såkaldte ghettoer for at afdække deres fordele og ulemper.

Han mener, at det er problematisk, at etnicitet i sig selv gøres til indikator for et dårligt boligområde.

– Det er stemplende og en form for sproglig racisme. Det er en populistisk, halvracististisk forenkling af virkeligheden, siger John Andersen til Arbejderen.

– Man opstiller en automatisk ligning, der gør etnicitet i sig selv til et problem og ophøjer det til objektiv viden. Det er det overhovedet ikke. Tværtimod er det i modstrid med forskningen. Der er flere eksempler på, at områder klarer sig godt, selvom der bor mange indvandrere.

Han peger på, at 40 procent af indbyggerne er indvandrere i Avedøre Stationsby, som er et område, der har klaret sig godt, og hvor der er lange ventelister.

– Begrebet "ikke-vestlige indvandrere" dækker jo over en kæmpe gruppe – lige fra somaliere og mennesker fra Mellemøsten til kinesere og russere. Og der er klassemæssige, sociale og kulturelle forskelle indenfor de her befolkningsgrupper.

I stedet for at stirre sig blind på etnicitet bør politikerne fokusere på konkrete løsninger, mener ghettoforskeren.

– Politikerne tager slet ikke udgangspunkt i, hvad vi faktisk har lært af at håndtere nogle af de her problemer. Man har slet ikke kigget på den reelle viden og de positive erfaringer med, hvordan boligområder skaber tryghed og håndterer sociale udfordringer, lyder det fra John Andersen.

>> LÆS OGSÅ: Diskriminerende ghettopakke

Kriterier strammes

En gang om året, den 1. december, offentliggør regeringen den aktuelle liste over "udsatte områder" og "ghettoområder" – herunder også de "hårde ghettoområder". Med de nye ghettokriterier ventes listen at blive endnu længere end i dag. 

Ifølge listen fra december 2017 er der 22 "ghettoområder". Bruger man de nye nye kriterier fra maj måned vil der være 30 "ghettoområder" samt 55 "udsatte boligområder".

Årsagen til, at listen vokser, er at to kriterier er blevet strammet. Fremover anerkendes kun uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark. Dermed bliver det endnu sværere at leve op til kravet om, at 40 procent af beboerne skal have mere end en grundskoleuddanelse.

Herudover justerer aftalen kriminalitets-kriteriet, så boligområder bliver sammenlignet med kriminaliteten på landsplan, der er faldende. Hvis et boligområde har tre gange så meget kriminalitet som landsgennemsnittet, opfylder det kriteriet. Tre boligområder kom af ghettolisten i 2017, fordi kriminaliteten faldt i deres områder. 

Ifølge BL, Danmarks Almene Boliger, er det generelt kun en håndfuld mennesker, der afgør, om et boligområde bliver fanget af kriminalitets-kriteriet.

>> LÆS OGSÅ: Kriminaliteten falder i socialt udsatte boligområder

Gamle tal

Flere almene boligområder har også svært ved at lave op til kriteriet om, at beboernes gennemsnitsindkomst ikke må være mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i den region, de bor i.

BL påpeger i sit høringssvar, at der er stor regional forskel på, hvor høj den gennemsnitlige indkomst er. I Hovedstadsregionen er gennemsnitsindkomsten eksempelvis 416.000 kroner – mens den er cirka 350.000 kroner i de øvrige regioner. Det rammer specielt hovedstaden, da overførselsindkomster og almindelige menneskers lønninger ikke varierer særlig meget geografisk.

Endelig påpeger BL også, at det er et problem, at der bruges flere år gamle tal ved opgørelsen af antal beskæftigede. Hvis ministeriet havde brugt aktuelle tal, ville eksempelvis Finlandsparken i Vejle slet ikke være på ghettolisten og dermed heller ikke være stemplet som en hård ghetto, der nu står overfor at skulle rive boliger ned.

28. sep. 2018 - 07:00   28. sep. 2018 - 07:10

Ghettoaftale

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF redigeret ghettokriterierne i maj 2018. Fremover gælder følgende kriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euroforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4 betegnes det som et "udsat boligområde".

Hvis et område tillige opfylder kriterie 5 betegnes det som et "ghettoområde".

Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde".

De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udvklingsplan", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.  Planen skal godkendes af boligministeren. 

Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Indvandrere og efterkommere

Sådan definerer regeringen hvem der skal tælles med som indvandrere og efterkommere, når det skal besluttes om et boligområde skal defineres som en "ghetto".

  • Indvandrere

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

  • Efterkommere

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Kilde: Boligministeriet