12 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 3 °C

Erhvervslivet dominerer i regeringens udvalg

Støber kuglerne til ny lovgivning

Erhvervslivet dominerer i regeringens udvalg

Store private firmaer fylder godt op rundt om bordene i de magtfulde arbejdsgrupper, der forbereder lovgivning for regeringen. Mens fagbevægelsen, miljøorganisationer og andre ngo'er ofte holdes udenfor indflydelse.

Regeringens gode forhold til erhvervslivet afspejles både i sammensætningen af råd og nævn - men også i andre tætte forbindelser. Erhvervsminister Brian Mikkelsen fik for nylig nyt job som direktør i lobbyorganisationen Dansk Erhverv.
FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
1 af 1

Private firmaer og store erhvervsorganisationer sidder tungt på de magtfuldde arbejdsgrupper, som regeringen har nedsat for at komme med forslag til ny lovgivning.

 Det havde været oplagt at invitere fagbevægelsen til at deltage i udvalget om fremtidens offentlige sektor.
Ellen K. Lykkegård, formand for 3F's offentlige gruppe

Arbejderen har via aktindsigt og ved at søge på syv ministeriers hjemmesider (Erhvervs- og Vækstministeriet, Transportministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Statsministeriet) fundet frem til 47 råd, nævn, vækstteams og rådgivende arbejdsgrupper, som regeringen har nedsat de seneste tre år.

I alt har regeringens ministre udpeget ikke mindre end 298 repræsentanter fra virksomhederne, men kun 36 repræsentanter fra fagbevægelsen, grønne organisationer og andre ngo'er, som skal komme med input til regeringen.

Erhvervslivet sidder med i 39 ud de i alt 47 arbejdsgrupper. I 24 af arbejdsgrupperne sidder erhvervslivet endda helt alene eller kun sammen med embedsfolk fra ministerierne og eksperter. Det gælder eksempelvis Arbejdsgruppen om ulige konkurrence fra det offentlige, Vækstteam for handel og logistik, Bioøkonomisk panel, Ledelseskommissionen, Advisory Board om cirkulær økonomi og Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme.

Nogle af arbejdsgrupperne skal blot komme med input til tekniske ændringer, der gør livet lettere i hverdagen. Mens andre arbejdsgrupper skal komme med forslag til, hvilke opgaver det offentlige fremover må løse og dermed, hvordan Danmark fremover skal indrette sit velfærdssamfund. Ligeledes hvordan vores drikkevand skal sikres, fremtidens transportsektor og problemerne med social dumping, og hvordan Danmark skal føre EU's direktiver ud i livet.

Adgang til regeringen 24/7

Et eksempel på en af de arbejdsgrupper, der har succes med at omdanne erhvervslivets interesser til lovgivning, er Virksomhedsforum for enklere regler, der 24/7 kan indberette bøvlede regler og kontrol.

Erhvervslivet dominerer forummet med 19 medlemmer, mens der kun er blevet plads til tre repræsentanter fra fagbevægelsen.

Regeringen har besluttet, at forummet foreløbig frem til år 2019 skal sikre, at virksomheder, der oplever "unødvendige regler eller byrder", til enhver tid kan kontakte Virksomhedsforum via hjemmesiden www.enklereregler.dk under Erhvervsministeriet. Ministeriet lover, at "Alle indsendte bemærkninger og forslag behandles af Virksomhedsforum, som løbende sender forslagene videre til regeringen".

På Virksomhedsforums hjemmeside ligger der på forsiden en oversigt over de forløbig 741 forslag, som forummet er kommet med til regeringen. Ud for hvert enkelt forslag er der en status, der viser, om forslaget er blevet gennemført helt, delvist eller om det forsat bliver behandlet politisk. Forummet kommer igennem med langt størstedelen af sine forslag. Foreløbig er 278 forslag blevet gennemført helt, og 289 forslag blevet gennemført delvist.

Regeringen har forpligtet sig til enten at følge forslagene fra Virksomhedsforum eller forklare, hvorfor den ikke gør det.

Opgave-tyveri

Et andet eksempel på en magtfuld arbejdsgruppe er Arbejdsgruppen om ulige konkurrence fra det offentlige, som Finansministeriet har nedsat for at gøre op med det såkaldte offentlige opgave-tyveri.

I arbejdsgruppen sidder DI sammen med Dansk Erhverv som de eneste udefrakommende, der er blevet invitere med til at rådgive regering, kommuner og regioner om, hvilke opgaver det offentlige fremover skal forbydes at løse. Udover de to erhvervsorganisationer består arbejdsgruppen kun af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet.

3F, FOA og ingen af de andre fagforbund, der organiserer de offentligt ansatte, er blevet inviteret med i udvalget. Heller ikke borgerne er repræsenteret.

Arbejdsgruppen har fået en bunden opgave – nemlig at komme med "konkrete forslag til, hvilke offentlige erhvervsaktiviteter, der bør begrænses". Arbejdsgruppens konklusioner skal danne grundlaget for en "ny uafhængig klagemyndighed, som skal give virksomheder én klageindgang, hvis de oplever unfair konkurrence fra det offentlige".

– Private virksomheder bør aldrig opleve, at de møder forvridende konkurrence fra offentlige institutioner. Derfor er der også brug for, at vi får klare regler, der sætter en tydelig grænse for, hvilke opgaver de offentlige institutioner må udføre. Og frem for alt for, hvad det offentlige ikke må udføre. Det arbejde bidrager vi selvfølgelig meget gerne til, siger direktør Tine Roed fra industriens lobbyorganisation DI.

Viden går tabt

Beslutningstagerne går glip af vigtig viden, når regeringen sammensætter sine råd og nævn så ensidigt og ofte kun spørger erhvervslivet til råds.

Udvalgenes opgave er ofte at forberede egentlig lovgivning til regeringen. Ofte copy/paster politikerne forslagene.
Anton Grau Larsen, forsker

Det mener formanden for 3F's offentlige gruppe, Ellen K. Lykkegård.

– Det havde været oplagt at invitere fagbevægelsen til at deltage i udvalget om fremtidens offentlige sektor. Når man nedsætter sådan en arbejdsgruppe, er det selvfølgelig vigtigt at få dem med, der har viden og fingeren begravet i virkeligheden ude på de offentlige arbejdspladser, siger Ellen K. Lykkegård til Arbejderen.

– Det her udvalg kommer til at beskæftige sig med hele det offentlige område, hvor vi har overenskomsterne. Derfor ville det have været på sin plads, at vi også var blevet inviteret og kunne give et mere nuanceret billede af den offentlige sektor end det billede af en "opgavetyv", som regeringen forsøger at give.

Hun forudser, at arbejdsgruppen vil få stor indflydelse på, hvordan fremtidens velfærdssamfund skal se ud. Og arbejdsgruppen skal tage vigtige, principielle debatter om, hvilke opgaver det offentlige skal stå for, og hvad der skal overlades til private firmaer.

– Der foregår netop nu en debat af, om hele forsyningssektoren – vand, spildevand, genbrug og affald – fortsat skal være på offentlige hænder. Regeringen presser på for en privatisering.

Formanden for de offentligt ansatte 3F'ere mener, at det er vigtigt at få en åben og bred debat af konsekvenserne af at liberalisere de offentlige opgaver.

– Det har jo konsekvenser for borgerne, når regeringen liberaliserer det offentlige og lader private stå for opgaverne. Eksempelvis er regeringen allerede i fuld gang med at liberalisere statsskovene. Det har betydet, at man har outsourcet en masse opgaver til private. Derfor er der næsten ikke flere statsansatte skovarbejdere tilbage. Det er en skam. For de statsansatte og for borgerne, der bruger skoven, forklarer Ellen K. Lykkegård, og uddyber:

– De statsansatte skovarbejdere løftet en masse vigtige samfundsopgaver, som det er højst tvivlsomt, at et privat firma, der bare skal tjene penge, vil løfte. De nuancer er vigtige at få med i debatten. Derfor er er det ærgerligt, at fagbevægelsen ikke er inviteret med. For vi risikerer, at politikerne træffer beslutninger på et forkert grundlag.

Regeringen copy/paster

Forskeren Anton Grau Larsen er enig i kritikken af, at fagbevægelsen ikke er repræsenteret i den vigtige arbejdsgruppe, der skal komme med input til, hvordan fremtidens offentlige sektor skal indrettes.

Han har sin daglige gang på Copenhagen Business School, hvor han forsker i eliten og i enkeltpersoner og grupper, der har magt og indflydelse samfundets udvikling. Han har været med til at udgive bøgerne Magteliten, Tæm eliten og Magtens atlas og han er med til at drive hjemmesiden www.magtelite.dk

Han har kigget på Arbejderens oversigt over de råd, nævn, arbejdsgrupper og vækstteams, som regeringen har nedsat de seneste tre år.

– Det virker som om, borgerne og de ansatte ikke er godt nok repræsenteret i de her rådgivende arbejdsgrupper. Det ville have været oplagt at invitere eksempelvis Ældre Sagen, Børns Vilkår, patientforeninger, FOA og andre, der er berørt af serviceydelser, med i arbejdsgruppen, der skal definere, hvilke opgaver det offentlige fremover skal løse, og hvad der skal overlades til private, mener Anton Grau Larsen.

Han er ikke i tvivl om, at udvalgene har indflydelse på regeringens politik, og at deres ideer ofte bliver omsat til konkret lovgiving.

– Udvalgenes opgave er ofte at forberede egentlig lovgivning til regeringen. Ofte copy/paster politikerne forslagene, siger Anton Grau Larsen til Arbejderen.

Afhængige af industriens "eksperter"

Skævvridningen bliver forstærket af, at staten, mange kommuner og regionerne de seneste år har fyret en række faglige eksperter.

– Man har gjort sig dybt afhængig af, at det her system med råd og nævn og arbejdsgrupper, fordi man ikke har den samme fagspecifikke viden i ministerierne som tidligere, påpeger Anton Grau Larsen.

– Det offentlige har de senere år fyret mange ansatte med faglig viden i kampen mod "DJØF'iseringen". Man har haft en dyb mistro til fagspecifik viden. Den skal bare skubbes ud. Det betyder, at ministerierne er fuldstændig afhængig af viden udefra, siger han.

De tidligere ansatte i ministerier, regioner og kommuner er i stedet blevet ansat i interesseorganisationer.

– Man har haft en opfattelse af, at DJØF'erne skulle ud af ministerierne, og at faglig konsulentbistand er noget, man kan købe sig til udefra. Det er dybt foruroligende, hvis de eneste, der har viden om faglige emner, er ansat af erhvervslivet. Hvis ikke der er fagspecifik viden i ministerierne, kan man ikke give modstand til eksempelvis store erhvervsorganisationer i spørgsmål om ny lovgivning som har konsekvenser for eksempelvis miljø eller sundhed.

– Når den fagspecifikke viden er ansat af eksempelvis Landbrug & Fødevarer, så har "eksperterne" en bestemt dagsorden og nogle bestemte interesser, som ikke nødvendigvis er i samfundets interesse, siger Anton Grau Larsen.

Vækstteam med Det Blå Danmark

Flere erhverv har fået deres helt eget "partnerskab" med myndighederne eller "vækstteam" med eksklusiv adgang til at være med til at udforme lovgivning.

Man har gjort sig dybt afhængig af, at det her system med råd og nævn og arbejdsgrupper, fordi man ikke har den samme fagspecifikke viden i ministerierne som tidligere.
Anton Grau Larsen, forsker

Det gælder eksempelvis for de danske rederier, der deltog med hele syv repræsentanter i Vækstteam for Det Blå Danmark sammen med kun en enkelt repræsentant for fagbevægelsen. I april sidste år kom teamet med sine anbefalinger til regeringen.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen takkede rederierne for de mange inputs til, hvordan regeringen kunne gøre livet lettere for den danske søfartsindustri.

– Med vækstteamets anbefalinger i hånden har regeringen nu et godt udgangspunkt for at udarbejde en ny vækstplan for Det Blå Danmark – en plan som skal bidrage til at fastholde og udvikle de maritime erhvervs internationale konkurrenceevne, lød det fra erhvervsministeren.

Få måneder efter kunne erhvervsministeren præsentere regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark, der blandt andet afskaffer registreringsafgiften for  handelsskibe. Det var et af de forslag, som teamet havde overrakt til regeringen.

Og rederierne – der selv havde været med til at udforme vækstplanen – kvitterede straks med ros til regeringen.

– Regeringen har fremlagt en god plan for vækst i den maritime sektor. Danmark har fornuftige maritime rammevilkår, men det er nødvendigt med løbende tilpasninger for at bevare konkurrencedygtighed. Derfor er det godt, at regeringen har udarbejdet en vækstplan, og at der skrues på flere knapper, lød det fra A. P. Møller-Mærsk' chef for public affairs, Anders Würtzen.

Partnerskab med landbruget

Også landbruget har fået deres helt eget partnerskab med myndighederne. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen oprettede i november sidste år et partnerskab med landbrugets lobbyorrganisation Landbrug & Fødevarer.

Samme dag, som partnerskabet blev nedsat, hyldede Landbrug & Fødevarer det nye, eksklusive samarbejde  i en pressemeddelelse med overskriften, "Nyt partnerskab skal gøre det lettere at være landmand".

Her lover Landbrug & Fødevarer at bruge det nye partnerskab til at "…præge udviklingen i en retning, hvor landmændene får færre omkostninger, enklere administration, bedre retssikkerhed samt mere frihed i forhold til miljøkrav".

– Det skal være nemmere at være landmand. Derfor ser vi samarbejdet som en oplagt mulighed for at præge den fremtidige regulering fra politisk side i en smartere og mere optimal retning, sagde Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer.

EU-implementering

Også når det gælder om at komme med input til, hvordan EU's mange direktiver og forordninger skal indarbejdes i dansk lov, er erhvervslivet massivt overrepræsenteret i forhold til ansatte og borgere.

Regeringen har nedsat et såkaldt implementeringsråd til denne opgave. Her deltager 11 repræsentanter fra store firmaer og erhvervsorganisationer. På den anden side af bordet sidder der kun LO og Forbrugerrådet Tænk til at forsvare de ansattes og forbrugernes interesser, når vigtig EU-lovgivning skal føres ud i livet.

Det arbejdsgrundlag, som regeringen har besluttet, at Implementeringsrådet skal arbejde ud fra, giver dog ingen muligheder for at komme med forslag, der betyder omkostninger for erhvervslivet. Formålet med Implementeringsrådet er nemlig at "sikre, at danske virksomheder ikke pålægges strengere krav end virksomheder i andre lande".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jul. 2018 - 07:00   07. jul. 2018 - 07:00

Lobbyisme

ml@arbejderen.dk
Skæve råd og nævn

Arbejderen har gennemgået 47 rådgivende arbejdsgrupper, som regeringen har nedsat de seneste tre år via syv ministerier (Erhvervs- og Vækstministeriet, Transportministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Statsministeriet).

Erhvervslivet sidder med i 39 ud de 47 arbejdsgrupper, som Arbejderen har fundet frem til. 

298 repræsentanter kommer fra virksomhederne, mens kun 36 repræsentanter kommer fra fagbevægelsen, grønne organisationer og andre ngo'er.

I 24 af de rådgivende grupper sidder erhvervslivet enten helt alene eller sammen med embedsfolk fra ministerierne og eksperter – uden en eneste repræsentant fra fagbevægelsen eller grønne ngo'er. Det gælder eksempelvis Arbejdsgruppen om ulige konkurrence fra det offentlige, Vækstteam for handel og logistik, Bioøkonomisk panel, Advisory Board om cirkulær økonomi og Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme.

  • Miljø- og Fødevareministeriet har nedsat 14 arbejdsgrupper med i alt 78 repræsentanter fra erhvervslivet, tre repræsentanter fra fagbevægelsen/NGO'er, 20 repræsentanter fra myndighederne, 33 eksperter og fem enkeltpersoner

  • Transportministeriet har nedsat tre arbejdsgrupper med i alt 17 repræsentanter fra erhvervslivet, 1 repræsentant fra fagbevægelsen/NGO'er og fem repræsentanter fra myndighederne

  • Uddannelses- og Forskningsministeriet har nedsat tre arbejdsgrupper med i alt syv repræsentanter fra erhvervslivet, fire repræsentanter fra myndighederne, to eksperter og seks enkeltpersoner

  • Beskæftigelsessministeriet har nedsat fem arbejdsgrupper med i alt 21 repræsentanter fra erhvervslivet, 15 repræsentanter fra fagbevægelsen/NGO'er, fire repræsentanter fra myndighederne, 13 eksperter og to enkeltpersoner

  • Erhvervs- og Vækstministeriet har nedsat 16 arbejdsgrupper med i alt 131 repræsentanter fra erhvervslivet, syv repræsentanter fra fagbevægelsen/NGO'er, 15 repræsentanter fra myndighederne og 30 eksperter

  • Statsministeriet har nedsat et enkelt råd med i alt 22 repræsentanter fra erhvervslivet, syv repræsentanter fra fagbevægelsen/NGO'er og to eksperter

  • Finansministeriet har nedsat to arbejdsgrupper med i alt 12 repræsentanter fra myndighederne

  • Regeringen har nedsat tre arbejdsgrupper med i alt 22 repræsentanter fra erhvervslivet, tre repræsentanter fra fagbevægelsen/NGO'er, syv repræsentanter fra myndighederne, fire eksperter og en enkeltperson.