08 Aug 2020  

KBH: Let skyet, 26 °C

Enhedslisten kræver ghettoliste suspenderet: Corona kan sende områder på hård liste

Flere arbejdsløse = flere ghettoer

Enhedslisten kræver ghettoliste suspenderet: Corona kan sende områder på hård liste

Arbejdsløsheden slår nye rekorder på grund af corona. Det rammer de almene boliger, der kæmper for at undgå at ende på listen over såkaldt hårde ghettoer. Derfor kræver Enhedslisten nu ghettolisten suspenderet.

Søren Egge Rasmussen og Pernille Skipper på besøg i Gellerupparken i Aarhus.
FOTO: Ina Marie Graneberg
1 af 1

Over 45.000 danskere er blevet arbejdsløse siden 9. marts, hvor corona ramte Danmark. Og den stigende arbejdsløshed under coronakrisen risikerer nu at sende almene boligområder på den hårde ghettoliste – på trods af at de kæmper for at få flere i arbejde.

Derfor skal ghettolisten for i år suspenderes, lyder opfordringen fra Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen:

Coronakrisen kan sende flere boligområder på den hårde ghettoliste, hvis listen ikke suspenderes.
Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

– Coronakrisen kan sende flere boligområder på den hårde ghettoliste, hvis listen ikke suspenderes. I disse coronatider er det meget svært at finde arbejde eller opretholde sine normale indtægter. Særligt hvis man er ufaglært, som der er mange af i en række almene boligområder, siger han.

Centralt kriterie

Flere boligområder risikerer at ende på den hårde ghettoliste, fordi arbejdsløsheden sandsynligvis bliver helt usædvanlig høj, og indkomsten bliver ekstraordinær lav i 2020.

Netop arbejdsløshed og indkomst er blandt de kriterier, som afgør, om et boligområder ender på ghettolisten: Hvis 40 procent af beboerne mellem 18 og 64 år i et boligområde ikke er i arbejde eller uddannelse, risikerer området at blive sat på regeringens ghettoliste.

Herudover risikerer et område at blive sat på ghettolisten, hvis beboernes (15-64-årige minus uddannelsessøgende) gennemsnitlige bruttoindkomst er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

Store konsekvenser

Hvis et område har stået på regeringens ghettolisten i fire år i træk, bliver det stemplet som et såkaldt "hårdt ghettoområde" og skal så skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent inden år 2030.

Derfor kæmper boligområderne på ghettolisten for at komme af listen, så de ikke ender på den hårde ghettoliste – der kan ende med at gennemtvinge eksempelvis salg eller nedrivning af almene boliger.

– Coranokrisen rammer især ufaglærte, som der er mange af i en række almene boligområder. Dermed risikerer flere boligområder uforskyldt at komme på den hårde ghettoliste i december 2021, ud fra de tal der bliver indsamlet for 2020. Fordi tallene for beskæftigelse og indkomst bliver ekstraordinært lave i 2020. Derfor har jeg opfordret boligministeren til at arbejde for, at ghettolisten suspenderes i 2020, forklarer Søren Egge Rasmussen.

Coronarestriktionerne medfører samtidig, at det er næsten umuligt at udføre boligsocialt arbejde. De boligsociale medarbejdere kan ikke mødes med beboerne på samme måde som hidtil. Derfor står den forebyggende indsats mange steder stille, og den hidtidige forebyggelsesindsats risikerer at gå tabt, advarer Enhedslistens boligordfører.

S ikke klar til at suspendere

Socialdemokratiets boligordfører vil ikke umiddelbart suspendere ghettolisten, selvom coronakrisen har ført til en omfattende arbejdsløshed.

– Det er for tidligt at sige noget om, hvilken effekt den stigende ledighed har på de almene boligområder, siger Socialdemokratiets boligordfører Henrik Møller til Arbejderen.

Han uddyber:

– Men det ville være mærkeligt, hvis de her områder gik forbi, når vi oplever høj ledighed i samfundet generelt. Så når vi kommer ud på den anden side af corona, så er det noget, vi skal drøfte. Det er fair nok at påpege, at corona har vendt det hele på hovedet, og boligområder bliver uforskyldt ramt. Konkret kan man overveje at give en længere tidsfrist til at nå målet om at få flere ledige i arbejde. Men det er for tidligt at sige.

Henrik Møller opfordrer boligområder og kommuner til at henvende sig, hvis der oplever stigende arbejdsløshed under coronakrisen.

– Men hele ghettolovgivningen er et forlig, vi har indgået med en række andre partier. Derfor er det ikke min beslutning alene.

Få arbejdsløse afgør skæbnen

Det er ganske få arbejdsløse, der afgør, om et alment boligområde står på ghettolisten eller ej.

Eksempelvis var det 27 arbejdsløse ud af de i alt 1876 beboere i det almene boligområde Lupinvej/Resedavej i Silkeborg, der sendte området på ghettolisten.

I Sundparken i Horsens er det blot 35 arbejdsløse, der afgør, om det almene boligområde står på ghettolisten eller ej.

Her har et fast team af ansatte fra Jobcenter Horsens siden august 2018 arbejdet målrettet med at få områdets beboere i arbejde. Det er foreløbig lykkedes at få 65 i arbejde – og dermed komme tættere på målet om at komme af ghettolisten.

Også i Aarhus bliver der arbejdet på at få flere i arbejde. Aarhus Kommune har sammen med Brabrand Boligforening afholdt jobdating mellem beboere i Skovgårdsparken og lokale virksomheder.

De almene boligorganisationer har tidligere kritiseret, at ghettolisten bygger på gamle beskæftigelsestal. Derfor tager boligministerens ghettoliste ikke højde for den gode udvikling, som boligselskaberne er inde i.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2020 - 11:27   15. apr. 2020 - 11:48

Corona

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite