17 Nov 2018  

KBH: Overskyet, 7 °C

Energi er en vare, der skal flyde frit i EU

Unionen tager kontrol over el og gas

Energi er en vare, der skal flyde frit i EU

EU er i gang med at opbygge et indre marked for energi. Det kræver milliardinvesteringer i højspændingskabler og gasledninger, som forbrugerne skal betale. Et overnationalt EU-agentur skal sikre fælles regler, så energien kan bevæge sig frit.

EU vil forbinde landenes energisystemer med hinanden og har oprettet et overnationalt EU-agentur, der skal overvåge at landene opfører milliarddyre grænseoverskridende el- og gasledninger, så energien kan handles og flyde frit.
FOTO: European Union
1 af 1

EU-integrationen foregår med syvmileskridt i disse år. Flere beslutninger bliver gjort overnationale og taget med almindeligt flertal. Nye magtfulde EU-agenturer skyder op og regulerer direkte i medlemsstaterne forhold.

Den grønne omstilling kræver lokalt brug af sol- og vindenergi. EU's Energiunion trækker i sin nuværende udforming i den modsatte retning.
Frede Hvelplund, Energiprofessor

Dette gælder også for energiområdet. Energi er nemlig en vare, der skal flyde frit i EU.

EU-kommissionen betegner energi som den "femte frihed" og arbejder på højtryk for at få en energiunion baseret på fælles EU-regler på plads inden år 2020.

Ifølge Kommissionen skal energi "bevæge sig frit på tværs af EU-landene uden nogen tekniske eller lovgivningsmæssige hindringer".

Især el og gas skal frit kunne handles og føres over landegrænser i EU. I praksis betyder det, at der skal lægges tusindvis af kilometer kabler og rør, der forbinder de nationale energisystemer. Samtidig skal der vedtages fælles EU-regler, som sikrer, at energi hele tiden er tilgængelig for alle energiproducenter og kunder.

I 2030 skal mindst 15 procent af landenes elproduktion være koblet sammen. El skal sælges til dem, der vil give den højeste pris, og EU forbyder politikere at påvirke priserne. 

Også medlemslandenes gasforsyninger skal forbindes. Og EU-landene skal melde til EU-kommissionen, hvis de vil indgå olie- eller gasaftaler med ikke EU-lande. EU-kommissionen kan komme med en skriftlig udtalelse om, hvordan den ser på aftalen og dens indhold. Herefter skal medlemslandet begrunde, om aftalen er i overenstemmelse med EU's indre energimarked og EU's konkurrenceregler.

Overnationalt EU-agentur

Udviklingen af EU's indre energimarked handler i høj grad om at udarbejde fælles, overnationale regler. Nationale prioriteringer og reguleringer anses som barrierer, som forhindrer den frie bevægelighed og hæmmer konkurrencen.

Drivkraften i udviklingen af energiunionen er EU's overnationale energiagentur, ACER, Agency for the Cooperation of Energy Regulators.

ACER blev oprettet i 2010 og har hidtil været en slags koordinerende kontor mellem EU-landenes energimyndigheder, der kun kunne træffe beslutninger i enighed eller med kvalificeret flertal.

EU vil udvide ACER's beføjelser væsentligt: ACER skal have ret til at vedtage bindende markeds- og tekniske regler, der skal sikre den frie bevægelighed over grænserne. Og ACER skal kunne træffe beslutninger med simpelt flertal. 

ACER kan træffe beslutninger om udbygning af infrastruktur, som krydser grænser, og lave overnationale regler "om adgang til netværk og forsyningssikkerhed" og "projekter af fælles interesse", som det hedder i forordningen om ACER.

ACER skal også kunne pålægge Danmark at trække nye kabler, hvis kapaciteten i de kabler, vi har, ikke er stor nok til at udligne prisforskellen mellem Danmark og resten af EU.

Hvis deltagerne i et af EU's fælles energiprojekt ikke kan blive enige om, hvordan udgifterne skal fordeles, skal ACER bestemme, hvem der skal betale hvor meget og pålægge Danmark at betale for kabler og rørledninger fra Danmark til andre lande.

ACER skal også kunne vedtage bindende beslutninger om eksempelvis tildeling af kapacitet og håndtering af flaskehalse ved grænseoverskridende energiprojekter. Hvis nationale myndigheder ikke kan blive enige, kan ACER træffe overnationale beslutninger om både adgang til netværk og om operationel sikkerhed, fastslår forordningens artikkel otte og ni.

Planer skal godkendes

EU holder skarpt øje med, at de enkelte lande fører Energiunionen ud i livet. Landene skal løbende indrapportere til EU-kommissionen og til ACER, hvilke tiltag de tager for at sikre, at energien kan flyde frit til og fra deres lande.

Danmark og de øvrige medlemslande skal senest den 1. januar indsende "nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030" til ACER og til EU-kommissionen. Danmark er igang med at udarbejde det første udkast til planen. 

Herefter skal ACER og EU-kommissionen kontrollere, at landenes investeringsplaner bidrager til udviklingen af EU's fælles energimarked. Planerne skal godkendes af ACER og EU-kommissionen, der kan komme med henstillinger til landene om at ændre i planerne.

EU har også direkte indflydelse på, hvilke energi-projekter Danmark skal sætte gang i.

EU-kommissionen har vedtaget en liste over Projects of Common Interest – en prioriteret liste over grænseoverskridende elkabler, elmaster, olie- og gasledninger og anden energiinfrastruktur, der skal være nerven i EU's Energiunion. Listen tager ikke udgangspunkt i nationale behov – men i projekter, der er vigtige for at få EU's frie marked til at fungere.

Frygter for miljø og forsyningssikkerhed

Energiprofessor på Aalborg Universitet, Frede Hvelplund, mener, at EU's energiunion modarbejder den grønne omstilling.

– Fremtidens energi skal bygge på sol og vindenergi. Det kræver, at vi har en veludbygget infrastruktur, som sikrer, at vi kan bruge strømmen lokalt og eksempelvis investerer i varmepumper og opladning af el-biler, så vi bruger sol- og vindenergi når den er til stede, fremfor at sende vores strøm til Tyskland og Storbritannien. Den grønne omstilling er afhængig af, at den energi, der bliver produceret lokalt, har mulighed for at blive brugt lokalt. Når det blæser meget i Danmark, skal der varmes store bassiner op med varmt vand, som kan sikre fjernvarme i de danske byer, siger Frede Hvelplund til Arbejderen.

EU's energiunion bygger blandt andet på energiformer som atomkraft, olie, kul, gas, skifergas og kul.
Jens Mattias Clausen, Greenpeace

– EU's energiunion trækker i sin nuværende udforming i den modsatte retning. Der lægges op til at bruge milliarder på at bygge højspændingskabler, så strøm kan sælges og sendes frit omkring i EU til dem, der vil betale den højeste pris. EU støtter ikke lokale løsninger, men støtter derimod grænseoverskridende kabler med milliarder af euro.

Han kalder det "problematisk", at EU vil oprette et overnationalt Energiagentur, der kan træffe bindende beslutninger, der har konsekvenser for landenes energipolitik.

– Det er problematisk, at EU vil bestemme, hvordan vi skal bruge indtægterne fra højspændingskablerne. Og at EU kan kræve, at Danmark skal sælge store dele af vores strøm til højestbydende. EU bestemmer, at vi skal bruge indtægterne fra kablerne til at bygge nye, grænseoverskridende kabler eller vedligeholde de gamle. Hvorfor må vi ikke i stedet bruge indtægterne på at investere i vindmøller eller integrere vedvarende energi lokalt?

– Fri handel over grænserne med el giver ikke i sig selv forsyningssikkerhed. Det ville en energipolitik, der sikrer, at den vedvarende energi bruges lokalt og regionalt, i højere grad gøre, men det har ACER indtil videre ikke på programmet.

Også miljøorganisationen Greenpeace er skeptisk overfor energiunionen og påstanden om, at den skal sikre grøn og klimavenlig energi. 

– EU's energiunion bygger blandt andet på energiformer som atomkraft, olie, kul, gas, skifergas og kul. EU's planer om fortsat brug af sort energi er stik imod anbefalingerne fra FN's seneste klimarapport, der slår fast, at det er nødvendigt med handling her og nu, hvis vi skal nå at forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne, siger Jens Mattias Clausen til Arbejderen.

De store højspændingskabler, som skal sende strøm mellem EU-lande flere hundrede kilometer væk, er heller ikke godt for miljøet. Eksperter vurderer, at mellem fem og ti procent af strømmen går tabt, når den bliver sendt over så store afstande.

Viking Link

Den danske regering er allerede i fuld gang med at tilpasse Danmark og den danske infrastruktur til EU's planer.

I oktober sidste år godkendte energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt projekt Viking Link, der skal sikre grænseoverskridende el mellem Danmark, Storbritannien og Tyskland.

I sidste ende er det et spørgsmål, hvorvidt medlemslandene er villige til at lægge dele af ansvaret for forsyningssikkerheden udenfor national kontrol.
Statnett i Norge

Viking Link skal bestå af 630 kilometer søkabel og 170 kilometer landkabel. Søkablet, som bliver verdens længste, kommer til gå fra Vejen i Sydjylland til nord for London.

Det er det statsejede Energinet, der formelt står for den danske investering i elnettet, som løber op i 11 milliarder kroner. Dermed er projektet det dyreste enkeltstående infrastrukturprojekt i energisektoren i Danmark nogensinde.

Energinet ejer alle højspændingsledninger i Danmark. Når Energinet foretager investeringer er det forbrugerne, der betaler via elregningen. 

>> LÆS OGSÅ: Forbrugere betaler for elkabel til Storbritannien

Udover forbindelsen til Storbritannien skal der også bygges en elforbindelse til Holland og to yderligere forbindelser til Tyskland, som en del af EU's energiunion.

I Danmark har der ikke været mange kritiske røster i forhold til energiunionen. Men i Norge var det statsejede Statnett, der har ansvaret for at drive og kontrollere elsystemet, kritisk, da den norske regering i starten af 2018 indlemmede landet i EU's energiunion.

I sit høringssvar, skrev Statnett blandt andet, at "I sidste ende er det et spørgsmål, hvorvidt medlemslandene er villige til at lægge dele af ansvaret for forsyningssikkerheden udenfor national kontrol". 

Dyrere el på vej

Skal man tro EU-kommissionen er formålet med Energiunionen, at energiudbyderne kan "konkurrere frit og tilbyde de lavest mulige energipriser, og EU kan udnytte sit potentiale inden for vedvarende energi fuldt ud".

Danmark er blandt de lande i EU, der har de laveste elpriser – hvis man ser bort fra afgifter. Men hvis den danske el kan sendes direkte til andre EU-lande, vil efterspørgslen stige. Og dermed vil også prisen stige. Det er godt nyt for de store danske kraftværker, der producerer el – men skidt nyt for de danske forbrugere.

Noget tyder på, at EU godt er klar over, at der kan være dyrere energiregninger på vej til borgerne. I hvertfald har EU-kommissionen oprettet et Energy Poverty Observatory, der skal holde øje med udviklingen i energipriserne, og om energiregningerne bliver så store, at borgerne ikke har råd til at betale for basale ydelser som el og varme.

09. nov. 2018 - 07:00   09. nov. 2018 - 07:10

Energi

ml@arbejderen.dk
EU – på vej hvorhen?
  • Når Storbritannien forlader EU, er der en helt ny situation.
  • EU-eliten lægger op til mere union i et hurtigt tempo. Er det dét, danskerne vil?
  • Arbejderen sætter i en artikelserie fokus på, hvad det er for et EU, der tegner sig i fremtiden.
EU's energiunion
  • EU-kommissionen fremlagde den 25. februar 2015 et konkret forslag til en energiunion i EU.

  • Udspillet indeholder 15 konkrete tiltag, der blandt andet skal være med til at at styrke det indre marked for energi.

  • Energiunionen skal blive en realitet ved at forbinde de nationale energisystemer, og så skal der oprettes et indre marked for energi. EU har allerede sat navn på næsten 300 nationale infrastruktur-projekter, som er vitale for at forbinde EU-landene i ét stort fælles energinetværk.

  • Den 30. november 2016 præsenterede EU-kommissionen en større lovgivningspakke, der blandt andet giver EU's Energiagentur mere magt og sætter rammen for et grænseoverskridende elmarked. 

  • EU er verdens største importør af energi. EU importerer 53 procent af sin energi. Det koster årligt omkring 2,9 billioner kroner.