20 Jul 2019  

KBH: Spredte skyer, 20 °C

Elever vil bekæmpe flugt til privatskoler

Danner alliance med kommuner

Elever vil bekæmpe flugt til privatskoler

Danske Skoleelever brugte Folkemødet på Bornholm til sammen med landets seks største kommuner at rejse debatten om, hvordan vi får flere forældre til at vælge folkeskolen.

Et stigende antal forældre og elever fravælger folkeskolen. Den udvikling vil Danske Skoleelever forsøge at vende.
FOTO: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
1 af 1

Danske Skoleelever har sammen med landets seks største kommuner lavet en alliance, der skal få flere forældre til at vælge folkeskolen frem for en privat- eller friskole.

Hvis mange fravælger folkeskolen, kan vi ende med private A-skoler for dem, der har råd, og gratis B-skoler for resten.
Sarah Gruszow Bærentzen, Danske Skoleelever

De seneste år er der sket en markant stigning i andelen af grundskoleelever, der går på privat- eller friskole. Mens det i 2010 gjaldt for 14,7 procent af alle elever, var andelen i 2017 steget til 18,3 procent, viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Rådet for Børns Læring. 

– Det er en kedelig udvikling, at stadig flere fravælger folkeskolen, som burde være det naturlige førstevalg, siger Sarah Gruszow Bærentzen, der er formand for Danske Skoleelever.

>> LÆS OGSÅ: Flere børn starter i privatskole

– Folkeskolen skal være stedet, hvor alle børn mødes på tværs af hudfarve, religion og social status. Folkeskolen er det bankende hjerte i lokalsamfundet, som er essentielt for et velfungerende samfund. Hvis mange fravælger folkeskolen, kan vi ende med private A-skoler for dem, der har råd, og gratis B-skoler for resten, tilføjer hun.

Et gratis tilbud

Danske Skoleelever kæmper for, at folkeskolen skal være det gode og gratis tilbud, som langt hovedparten af alle børn benytter sig af.

Samarbejdet mellem Danske Skoleelever og landets fire største kommuner blev etableret i forbindelse med sidste års Folkemøde på Bornholm under titlen "Flere i Folkeskolen". I sidste uge var alliancen med til at skabe debat om folkeskolen på dette års Folkemøde. I mellemtiden er den blevet udvidet med endnu to kommuner, så nu er København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers med.

De seks kommuner har hver deres individuelle fokus på, hvad der skal til af lokale indsatser for at styrke folkeskolen, fortæller Sarah Gruszow Bærentzen.

– For eksempel har København fokus på et projekt omkring elevinddragelse, mens Aalborg gør en større indsats i forhold til at renovere skolerne, fortæller hun.

Ud over den individuelle lokale indsats er alliancen ved at udarbejde en række forslag til styrkelse af folkeskolen på nationalt plan. De skal efter sommerferien overrækkes til politikerne på Christiansborg. 

– Det handler om alt fra flere midler til folkeskolen til, hvordan skolereformen kan blive endeligt implementeret ude på skolerne, siger elevformanden.

Folkeskolen skal tales op

– Men vi skal også være enige om at tale folkeskolen op og huske at fortælle de mange gode historier, i stedet for at man kun hører om problemerne. Dem skal der selvfølgelig gøres noget ved, men det billede, der ofte bliver malet, stemmer ikke overens med den virkelighed, vi har ude på skolerne, erklærer hun. 

Alliancen arbejder konkret på at få flere folkeskoler til at invitere forældrene på besøg, inden deres børn bliver skrevet op til skolestart.

– Mange fravælger jo folkeskolen uden at have prøvet den, konstaterer Sarah Gruszow Bærentzen.

Flere debatter

Problemet med den stigende andel af elever på privat- og friskoler blev også diskuteret andre steder på Folkemødet. Under overskriften "Er folkeskolen stadig folkets skole?" inviterede Rådet for Børns Læring til debat mellem en lang række aktører på skoleområdet. 

– Vi skal bremse udviklingen med et stigende antal børn i fri- og privatskoler. Der er en begyndende fare for, at vi får skabt et A- og et B-hold. Det er vigtigt for vores samfund, at vi har blandede fællesskaber, sagde blandt andre Cecilie Harrits, næstformand i Skole og Forældre ifølge fagbladet Folkeskolen.

Skolelukninger, folkeskolereform, den stramme politiske styring og mangel på resurser blev nævnt som nogle af årsagerne til, at et stigende antal forældre fravælger folkeskolen. 

>> LÆS OGSÅ: Skolereform giver fremgang til privatskoler

Siden 2008 er antallet af folkeskoler faldet med mere end 300. Det svarer til et fald på 19 procent, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mange skoler er lukket i yderområder, hvor forældrene nogle steder efterfølgende har valgt at starte en friskole op for at bevare en lokal skole. 

>> LÆS OGSÅ: Nedskæringer undergraver folkeskoler i Randers

Fra 2008 til 2018 er antallet af privat- og friskoler steget med omkring 50 på landsplan. 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger også på, at regeringen siden 2015 har øget den økonomiske støtte til privat- og friskolerne. I 2015 dækkede staten 71 procent af privat- og friskolernes udgifter. I dag får skolerne dækket 76 procent af deres udgifter.

Fra 2015 til 2017 steg støtten til privat- og friskolerne med 0,8 milliarder kroner, mens der i samme periode blev brugt 1,1 milliard mindre på folkeskolerne.

Danmark i top med privatskoler

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har sammenlignet den danske andel af elever på privatskoler med de andre OECD-lande. Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole. Kun Storbritannien, Spanien og Belgien har en større andel, der vælger privatskole. Undersøgelsen viser også, at der er en overvægt af akademikerbørn på de private skoler. 

>> LÆS OGSÅ: Danmark i top med brug af privatskoler

Historiker Søren Kolstrup, der har forsket i blandt andet folkeskolens udvikling og er forfatter til en række bøger om det danske velfærdssystem, har advaret mod den igangværende flugt fra folkeskolen.

 – Der eksisterer den lovmæssighed i den universelle velfærdsstat, at hvis de offentlige ydelser svækkes som højklasseydelser, så tager de private over, for så løber de velbjærgede over til den private løsning. Det er det drama, vi ser lige nu på skoleområdet, hvor kommunerne har nedlagt en stribe folkeskoler, og privatskolerne vinder frem som aldrig før, har Søren Kolstrup tidligere udtalt til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: En bygning brydes ned

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2019 - 14:50   17. jun. 2019 - 15:36

Folkeskolen

ur@arbejderen.dk
Elever på privat- og friskoler
  • Et stigende antal elever går på privat- eller frískoler. Mens det i 2010 gjaldt for 14 procent af alle grundskoleelever, var andelen i 2017 steget til 18,3 procent.
  • Antallet af elever, der går på privat- og friskoler, er størst i udskolingen fra 8. klasse og opefter. Her er antallet steget fra 16,8 procent i 2010 til 20,8 procent i 2017. 
  • Stigningen i udskolingselever på privat- og efterskoler har været størst i yderkommunerne, hvor der er nedlagt mange folkeskoler. Men det ændrer ikke på, at andelen af elever på de højeste klassetrin, der går på privat- eller friskole, stadig er højest i bykommunerne. Her er 23 procent af udskolingseleverne indskrevet på en privat- eller friskole. 
  • Forældre til børn på privat- eller friskoler har i højere grad længere uddannelser og højere indkomst end forældre til folkeskoleelever. Mens 68,8 procent af forældrene på privat- og friskolerne har en videregående uddannelse, gælder det samme for 56 procent af forældrene til børn i folkeskolen. Og mens den årlige medianindkomst er cirka 425.000 kroner blandt forældre på privat- og friskoler, er den 388.000 kroner for folkeskoleforældre.

Kilde: Undersøgelse fra juni 2019 lavet af Epinion for Rådet for Børns Læring.