10 Dec 2019  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Eksperter slår fast: Der kan sikres penge til bedre velfærd

Klart signal fra topmøde

Eksperter slår fast: Der kan sikres penge til bedre velfærd

Ved at gennemføre skattestigninger, sikre en bedre skattekontrol, investere i mennesker og løsne op for budgetlovens snærende greb kan der sikres milliarder til bedre velfærd. Det var budskabet på Velfærdens Topmøde i København.

Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, gør status over de sidste årtiers store skattelettelser.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Der kan skaffes mange milliarder ekstra til genopbygning af velfærden, slog en række eksperter fast på Velfærdens Topmøde, der blev afholdt onsdag i København.

Politikerne besluttede, at de hellere ville bruge penge på skattelettelser end på velfærd. Det var et politisk valg.
Lars Andersen, AE

Bag topmødet stod tænketanken Cevea og initiativet Virkelighedens Velfærd, som fagforbundene FOA, BUPL, Socialrådgiverne, HK Kommunal og Lærerforeningen har taget initiativ til.

En række økonomer og andre eksperter var oplægsholdere på topmødet. De pegede på, at der kan skaffes mange flere penge til velfærd ved at gennemføre skattestigninger, sikre en bedre skattekontrol, investere i mennesker og løsne op for budgetlovens snærende greb.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd havde til topmødet lavet et notat, der viser, at der siden 2001 er gennemført skattelettelser for mellem 45 og 50 milliarder kroner.

Skattelettelser har kostet 35 milliarder 

– Hvis vi bruger Finansministeriets regnemetoder og går ud fra, at skattelettelser får flere til at arbejde mere, købe mere og betale mere i moms, svarer det til, at staten hvert år siden 2001 er gået glip af mellem 35 og 40 milliarder kroner på grund af skattelettelserne, sagde Lars Andersen, økonom og direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i sit oplæg på topmødet.

Han fremhævede, at alene Løkke-regeringen siden 2015 har gennemført skattelettelser, der betyder, at statskassen mister 12 milliarder kroner hvert år. For det beløb ville der kunne ansættes knap 24.000 ekstra på fuld tid i den offentlige sektor.

I notatet ser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også på udviklingen i antallet af offentligt ansatte per borger.

Mens der i 2001 var omkring 144 offentligt ansatte per 1000 borgere, er det tal i dag nede på omkring 134. Især efter år 2010 har den udvikling taget fart. Der var et afgørende skift på det tidspunkt, påpegede Lars Andersen.

– Det var ikke noget, der kom udefra. Det handler ikke om globaliseringen eller Trump. Politikerne besluttede, at de hellere ville bruge penge på skattelettelser end på velfærd. Det var et politisk valg, sagde Lars Andersen.

Han slog fast, at det ikke kun er en politik, som de borgerlige regeringer har stået for.

– Der var også en meget stram periode for den offentlige velfærd under Thorning. I hele perioden er der blevet strammet op, strammet op og strammet op, mens der med den anden hånd er givet store skattelettelser, erklærede Lars Andersen.

Forslag til skattestigninger

Han mener, at nogle af skattelettelserne bør rulles tilbage, men er samtidig meget lidt optimistisk i forhold til, hvor store beløb der reelt vil blive hentet her.

– Politikerne vil jo gerne genvælges ved næste valg. Nogle skattelettelser er så populære, at de næppe tør røre ved dem, som for eksempel registreringsafgiften der er blevet sat ned. Andre skattelettelser som for eksempel PSO-afgiften på el er jo også forligsbelagt, forklarede AE-økonomen.

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

Han pegede samtidig på en række konkrete skattestigninger, der efter hans mening er realistiske at få gennemført nu.

Det drejer sig blandt andet om at øge skatten på aktiegevinster, der tidligere er blevet sat ned, at droppe den planlagte skattelettelse på arbejdsgiverbetalt telefon og internet, der bruges privat, og afskaffe boligjobordningen.

Dertil kommer forslag om at tilbageføre det tidligere loft over den generelle kapitalbeskatning og øge arveafgiften for familieejede virksomheder.

– Samlet set summer det op til omkring tre en halv milliard kroner ekstra til statskassen, erklærede Lars Andersen.

Da han af mødelederen blev foreholdt, at der er meget langt fra de mistede 35 milliarder kroner til tre og en halv milliard, pegede han på yderligere et par muligheder for skattelettelser.

– Hvis vi vil have et ordentligt provenu, kan vi se på bundskatten eller kommuneskatten. Hæver vi bundskatten med et procentpoint, henter vi 12 milliarder kroner. Mange tror, at det er en skat, som især de lavestlønnede betaler. Men det er en procentsats, hvor de fattige betaler mindst og de rigeste mest, så den øger ikke uligheden, forklarede Lars Andersen.

– Men måske er det også politisk selvmord at foreslå det. I stedet kunne man også løsne grebet om kommunerne, så de kunne beslutte at hæve skatten. Det må de ikke i dag. Man kunne også afskaffe loftet over erhvervslivets grundskyld. De to ting ville betyde, at kommunerne kunne skaffe penge til deres velfærd, tilføjede han og pegede derudover på muligheden for at hæve boligskatten, der var på én procent i år 2000, men i dag er faldet til en halv procent.

Virksomheder skylder i skat

En af de andre oplægsholdere, Frederik Lassere, der har en kandidatgrad i statskundskab og arbejder som analytiker for Cevea, pegede på de mange milliarder, der kunne hentes hjem til velfærd alene ved at sikre en bedre inddrivelse af skatter. 

Han kom ikke ind på de meget omtalte skatteskandaler, hvor milliarder er forsvundet ud af statskassen, men pegede i stedet på en ret overset kendsgerning.

– Staten går hvert år glip af 14,1 milliard kroner, fordi danske små og mellemstore virksomheder betaler mindre i skat, end de burde ifølge loven. Der er tale om et mindstebeløb, og vi ved, at cirka hver tiende virksomhed bevidst snyder i skat og moms, sagde Frederik Lassere.

Frederik Lassere fra Cevea argumenterer for bedre skattekontrol.

Han beklagede, at der ikke er en lignende præcis opgørelse over store virksomheders skatteunddragelse, men konstaterede samtidig, at her er beløbet sikkert langt større, fordi mulighederne for at omgå reglerne er større.

– Der er brug for at styrke skattekontrollen. Alene fra 2015 til 2017 faldt Skattestyrelsens kontrolprocent fra 3,5 til 2,7 procent. Det svarer til et fald på omkring 20 procent i antallet af kontrollerede virksomheder, sagde Frederik Lassere og pegede samtidig på, at det er en plusforretning for staten at ansætte flere folk til skattekontrol.

– Socialdemokratiet skriver i deres finanslovsforslag, at de vil ansætte 250 nye medarbejdere i skattekontrollen. Man kan sige, at det er en fin start, men der er desperat brug for en mere langsigtet aftale, der sikrer tilstrækkeligt med midler de kommende år, erklærede Cevea-analytikeren.

>> LÆS OGSÅ: Multinationale fortsætter med nul kroner i skat

Derudover pegede han også på behovet for at ændre regler omkring selskabsskat på EU-plan.

Investeringer i velfærd er god forretning

Topmødet havde stor fokus på, at investering i mennesker og velfærd kan betale sig, ikke alene menneskeligt set men også økonomisk set.

Asbjørn Sonne Nørgaard har som professor på SDU forsket i blandt andet arbejdsmarkeds- og socialpolitik. I dag er han analysechef hos Cevea.

I sit oplæg på topmødet gik han i clinch med den udbredte påstand om, at værdierne alene skabes i den private sektor, der er skaffedyr til hele resten af samfundet, mens den offentlige sektor udelukkende er en udgift.

– Det er en mærkelig forestilling, der dominerer den offentlige debat. Hvis Københavns Universitet var privat, så var det et skaffedyr og super godt for økonomien. Nu er det offentligt, og så er det en klods om benet på trods af sin høje standard. Det giver ikke mening, erklærede Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han vovede samtidig den påstand, at den største arbejdsudbudsreform i Danmark var udbygningen af et kollektivt velfærdssystem med velfungerende daginstitutioner og ældrepleje, der gjorde det muligt for kvinderne i stort tal at komme ud på arbejdsmarkedet.

– Undersøgelser fra Forbes og World Economic Forum, der er på vej, viser i øvrigt, at både eksperter og erhvervsliv mener, at den offentlige sektor har en stor betydning for erhvervslivets konkurrenceevne, sagde analysechefen og pegede konkret på den kendsgerning, at virksomhederne efterspørger uddannelser i verdensklasse.

Han rettede en skarp kritik af, at mens Finansministeriets regnemodeller tager højde for alle de såkaldte dynamiske effekter af skattelettelser, regner man ikke med en eneste dynamisk effekt af at investere i uddannelser, ældrepleje, daginstitutioner eller anden velfærd.

– Økonomer siger, at det har vi ikke nogen sikker viden omkring. Og når vi ikke har det, mener de åbenbart, at det bedste gæt er nul. Det er helt sort i min verden. Og en helt skæv regnemaskine, erklærede Asbjørn Sonne Nørgaard.

Udover at indregne de positive effekter ved investeringer i velfærd havde han også et andet konkret forslag til at sikre flere penge til velfærden. Nemlig at løsne den meget stramme budgetlov.

Budgetloven er en konsekvens af Danmarks medlemskab af EU's finanspagt. Men de danske politikere har valgt at stille endnu skrappere krav til det danske underskud på de offentlige finanser end krævet af EU.

>> LÆS OGSÅ: Kampen om budgetloven er i fuld gang

– Det er ikke hensigtsmæssigt, slog Asbjørn Sonne Nørgaard fast. Han opfordrede også til at lempe de skrappe sanktionsmekanismer i budgetloven.

– Kommunerne får hammeren, hvis de ikke overholder de økonomiske rammer. Det betyder, at kommuner budgetterer i underkanten og faktisk bruger færre penge end planlagt for ikke at risikere at ramme loftet. Vi giver os selv nogle tudetossede begrænsninger. Bare at ændre det til, at underskudsgrænsen var et gennemsnit over tre år, ville hjælpe. Selv vismændene siger, at der måske er overimplementeret der, sagde han.

Torben Tranæs, forskningsdirektør i VIVE og økonomisk vismand, pegede i sit oplæg også på det fornuftige i sociale investeringer.

Han har set på en gruppe på 22.000 meget udsatte misbrugere og psykisk syge mennesker med komplekse problemer. Samlet set, når alle udgifter til forsørgelse, behandling, fængselsophold og så videre medregnes, koster denne gruppe samfundet seks milliarder kroner om året.

– Det slog mig, at de her penge stort set ikke bruges til ydelser, der har noget med de her menneskers problemer at gøre. Hvis vi indenfor et universelt velfærdssamfund vil spare penge på de her mennesker, er vi nødt til at arbejde med at løse deres problemer og give dem et bedre liv. Det handler ikke om at få dem i arbejde, det er ikke realistisk her, men at de får det bedre, kommer mindre på sygehuset og i fængsel og så videre, sagde Torben Tranæs.

– Man kunne for eksempel give dem mere bostøtte. Det ville betyde, at andre udgifter på sigt ville blive mindre. Der er tydeligvis potentiale i det, tilføjede han.

Professor Jørgen Goul Andersen dokumenterer de seneste års massive nedskæringer i velfærden.

På topmødet deltog også repræsentanter fra fire af fagforbundene i Virkelighedens Velfærd samt velfærdsforsker og professor Jørgen Goul Andersen. De pegede på de voldsomme forringelser, der er sket i velfærden gennem de sidste årtier og nødvendigheden af genopretning nu, hvis vores velfærdsmodel skal bevares.

Besøg fra Skotland

Topmødet sluttede med et oplæg fra den skotske professor Mark Blyth fra Watson Institute på Brown University.

Hans påstand var, at Danmark aldrig har haft flere penge til velfærd end nu.

>> LÆS OGSÅ: Økonomiprofessor opfordrer til brud med sparepolitik

Den skotske forsker pegede blandt andet på, at den danske gæld er en af de laveste i OECD, at inflationen er på 0,5 procent og arbejdsløsheden under fire procent. Det betyder ifølge Mark Blyth, at Danmark kan låne med negative renter til 0,27 procent og kan finansiere, hvad vi vil og ovenikøbet tjene på det.

Skotten henviser til, at den politiske mentalitet i Europa længe har været, at hver gang en bank går ned, så er der rigeligt med penge i statskasserne og centralbankerne til at redde den. Men når det er velfærden, der har brug for finansiering, synes der aldrig at være penge nok.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. nov. 2019 - 12:38   14. nov. 2019 - 15:26

Velfærd

ur@arbejderen.dk