10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Eksperter forud for COP25: Det går den forkerte vej

Klimatopmøde i en sort tid

Eksperter forud for COP25: Det går den forkerte vej

Ledere og embedsfolk fra 193 lande samles fra på mandag til to ugers FN-klimatopmøde i Madrid. Og der er nok at tale om: Eksperterne advarer om, at verden bevæger sig længere væk fra klimamålene. Aldrig har behovet for at lytte til videnskaben været så vigtigt, lyder opfordringen fra FN's generalsekretær António Guterres.

Både befolkninger, ngo'er og eksperter kræver klimahandling nu. Men det er op til politikerne at træffe de nødvendige beslutninger på FN's klimatopmøde, der starter op på mandag.
FOTO: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix
1 af 1

På mandag mødes verdens ledere og deres embedsfolk til FN-klimatopmøde (COP25) i Madrid, Spanien.

Stik imod løfterne i den globale klimaftale Parisaftalen, der blev indgået i 2015, går det stadig den forkerte vej, konstaterer to FN-rapporter forud for topmødet.

Aldrig har behovet for at lytte til videnskaben været så vigtigt.
António Guterres, FN's generalsekretær 

På klimatopmødet i Paris i 2015 vedtog verdens lande, at den globale gennemsnitstemperatur ikke må stige mere end maksimalt 2 grader – helst kun 1,5 grader – i forhold til perioden før industrialiseringen i 1900-tallet.

Siden Parisaftalen blev indgået, er verdens udledning af drivhusgasser ikke faldet – men steget år for år.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil verdens temperatur stige med op til 3,9 grader inden år 2100. Det vil have omfattende og ødelæggende konsekvenser for verden i form af tørke, storme, oversvømmelser, hungersnød og klimaflygtninge, fordi store landområder bliver ubeboelige, advarer FN's eksperter.

Dystre rapporter

Forud for klimatopmødet er der offentliggjort to kritiske FN-rapporter om klimaets tilstand og landenes indsatser.

FN's miljøagentur (UNEP) har netop udgivet sin årlige Production Gap Report. Rapporten kortlægger den kløft, der er mellem produktionen af fossile brændsler og den reduktion af CO2-udledning, som landene har forpligtet sig til i Parisaftalen.

>> LÆS OGSÅ: COP25 – årets vigtigste topmøde

På trods af løfter om det modsatte fortsætter verden med at hente olie, kul og gas op af undergrunden. Og de olie-, kul- og gasproducerende lande planlægger fremtidige investeringer i fossile brændstoffer, der langt overstiger de klimaløfter, de har afgivet.

Verdens planlagte produktion af fossile brændsler i 2030 vil udlede 39 milliarder ton CO2. Det er 21 milliarder ton CO2 mere, end hvis vi skal holde gennemsnitstemperaturen under 1,5 grader, lyder advarslen blandt andet fra eksperterne i FN's miljøagentur.

Der skal skæres 7,6 procent af den globale udledning af drivhusgasser fra 2020 til 2030, hvis verden skal tilbage på sporet om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader og minimere de negative konsekvenser for mennesker, planet og økonomi, konstaterer eksperterne.

Alarmklokkerne ringer

Ovenpå rapporten kom FN's generalsekretær i tirsdags med en klar besked til verdens ledere:

– I ti år har disse rapporter ringet med alarmklokken – og i ti år har verden bare øget sit udslip. Aldrig har behovet for at lytte til videnskaben været så vigtigt. Hvis ikke vi tager disse advarsler alvorligt og handler for at nedbringe udledningen, vil vi fortsætte med at være vidner til dødelige hedebølger og storme, siger FN's generalsekretær António Guterres.

I øjeblikket er Marokko det eneste land, der har afleveret en handlingsplan, der lever op til løftet fra Parisaftalen om, at temperaturstigningerne skal begrænses til 1,5 grader.

Verdens største økonomier – de såkaldte G20-lande – står for 78 procent af udledningen af drivhusgasser i verden. Syv af G20-landene har slet ikke iværksat politikker til at føre deres nuværende klimaløfter ud i livet, konstaterer rapporten.

Rekordstor CO2-koncentration

Også FN's Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) er kommet med input til verdens ledere forud for klimatopmødet. WMO har målt på koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Og niveauet af drivhusgasser i atmosfæren er stigende, konstaterer FN-forskerne.

CO2-koncentrationen i atmosfæren måles i ppm eller antallet af CO2-molekyler for hver million luftmolekyler. Koncentrationerne af CO2, som er skyld i den globale opvarmning, nåede i 2018 op på 407,8 dele per million. Det er en stigning fra året før, hvor koncentrationen lå på 405,5 dele per million. Det er den største koncentration i millioner af år.

CO2 bliver i atmosfæren i op til 100 år, før det er nedbrudt, og WMO's generalsekretær Petteri Taalas kalder de nye tal "alarmerende":

– Der er ingen tegn på en opbremsning eller blot en tilbagegang i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren til trods for alle løfterne i Parisaftalen, konstaterede han, da han fremlagde rapporten mandag.

Den gode nyhed er, at det stadig er muligt at begrænse til 1,5 grader. Men desto flere år der går med omfattende CO2-udslip, jo sværere bliver det – og lige nu ser det rigtig svært ud, advarer FN.

Danmark fortsætter med sort energi

Danmark er blandt de lande, der – på trods af løfterne i Parisaftalen – er i gang med at søsætte projekter, der binder os til sorte, fossile brændsler i mange år fremover.

Den danske regering har netop givet de sidste tilladelser til at bygge en gasrørledning til 14 milliarder kroner tværs igennem Danmark.

>> LÆS OGSÅ: Demonstration mod gasledning til 14 milliarder

Og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen overvejer netop nu at lade udenlandske energigiganter efterforske og udvinde olie og gas i Nordsøen.

>> LÆS OGSÅ: Regeringen overvejer ny olie- og gasjagt i Nordsøen

Energistyrelsen har netop offentliggjort deres seneste prognose over olieproduktionen i Nordsøen. Og ifølge styrelsen ventes olieproduktionen i 2019 at blive 6,1 millioner kubikmeter – svarende til 105.000 tønder olie per dag – i den danske del af Nordsøen. Energistyrelsen vurderer, at de samlede reserver i den danske del af Nordsøen er 128 millioner kubikmeter olie og 70 milliarder kubikmeter gas.

Olie og gas er ikke det eneste sted, hvor det går den forkerte vej i Danmark. Faktisk steg forbruget af kul med én procent sidste år, fremgår det af Energistyrelsens netop offentliggjorte Energistatistik 2018.

Klimaministeren ønsker ikke at kommentere på, om der fortsat skal udvindes olie og gas i Nordsøen.

NGO'er kræver handling

Klimatopmødet vil blive nøje overvåget af hundredvis af ngo'er. Miljø- og ulandsorganisationer har pakket kufferten for at tage til Madrid og følge forhandlingerne på tætteste hold.

Til næste år er der deadline for to vigtige omdrejningspunkter i landenes kamp mod klimaforandringer: Landene skal aflevere deres planer for, hvordan de vil leve op til målsætningen i Parisaftalen. Herudover skal de rige lande have indbetalt penge til den fond, der skal sikre, at de fattige lande har råd til grøn omstilling.

– En af de vigtigste debatter på klimatopmødet kommer til at handle om, hvor ambitiøs fremtidens klimamål skal være. I løbet af 2020 skal alle landene melde ind med bindende klimamål og aflevere deres konkrete klimaplaner. På topmødet vil der komme en debat af, hvor ambitiøse planerne skal være. Jeg tror, at der på klimatopmødet vil være lande, der presser på, for at temperaturstigningen holdes på halvanden grad, fortæller klimachef hos ulandsorganisationen CARE John Nordbo til Arbejderen.

De rige lande har forpligtet sig til at betale 100 milliarder dollar i klimahjælp til de fattige lande inden år 2020, så de kan tilpasse sig klimaforandringerne. Ifølge OECD havde de rige lande i 2017 kun betalt 70 milliarder kroner.

– De fattige lande vil på topmødet forsøge at lægge pres på de rige lande, for at de lever op til deres forpligtelser – med god grund, for de rige lande er ikke på klar kurs, når det gælder om at leve op til deres forpligtelser. Det bliver ikke bedre af, at USA ikke vil betale alle de penge, de har forpligtet sig til, fortæller John Nordbo til Arbejderen.

Han forklarer, at klimaforandringerne rammer de fattige lande ekstra hårdt:

– Deres veje og huse er ikke bygget til at stå imod storme og oversvømmelser. Det er dybt uretfærdigt, for det er ikke de fattige lande, der har skabt klimaproblemerne. Når katastrofen sætter ind – som eksempelvis de to cykloner i Mozambique, der tidligere på året gjorde op imod en halv million mennesker hjemløse, så træder verdenssamfundet til med nødhjælp. Men de rige lande løber fra deres ansvar, når Mozambique og de andre fattige lande skal bygge hele deres samfund op igen. Her er det ikke nok med nødhjælp. Der skal bygges huse, og mennesker skal have deres hverdag til at fungere igen med job og transport og så videre. Og det er kun Mozambique, der står tilbage med regningen, uddyber John Nordbo.

De to cykloner i Mozambique forårsagede skader for cirka 20 milliarder kroner. Den Internationale Valutafond (IMF) gav Mozambique et lån på omkring 800 millioner kroner.

Åbner op for svinekvoter

Et af hovedtemaerne på klimatopmødet er at arbejde videre med et konkret regelsæt for, hvordan landene kan føre Parisaftalen ud i livet – den såkaldte Paris Agreement Rulebook.

På det sidste klimatopmøde lykkedes det ikke at blive enige om hele regelsættet. Der udestår en debat om de såkaldte markedsmekanismer. Det vil sige, hvor meget landene skal have lov til at handle indbyrdes med CO2-kvoter og dermed nedskrive deres CO2-forbrug.

Flere miljøorganisationer kalder også den slags løsninger for "skrivebordsløsninger" eller "falske løsninger", fordi de ikke mener, at løsningerne reelt gør noget for klimaet.

Artikel 6 i udkastet til et regelsæt for Parisaftalen åbner op for, at landene kan handle med CO2-kvoter.

– Det åbner op for, at et rigt land kan betale et fattigt land for eksempelvis at opføre solceller – og herefter kan det rige land godskrive det fattige lands klimaindsats på sit eget CO2-regnskab. Den slags mekanismer har verden meget dårlige erfaringer med, siger John Nordbo.

Han uddyber:

– Problemet er, at de rige lande får godskrevet klimaindsatser i de fattige lande, som reelt ville være sket under alle omstændigheder i de fattige lande. På den måde slipper de rige lande for at gøre en indsats. Det giver i sidste ende minus på klimaregnskabet. 

EU halter bagefter

På FN's næste klimatopmøde COP26 i Glasgow i 2020 skal landene senest melde ind, hvordan de vil nå Parisaftalens mål. Meget få lande har indtil videre gjort det. Ikke engang en af verdens rigeste blokke, EU, har kunnet nå til enighed om at melde sit mål ud og dermed fungere som drivkraft for, at andre lande også melder ud.

Sidste år investerede EU 1,2 procent af sit samlede bruttonationalprodukt (BNP) i klimaforbedringer. Til sammenligning investerede USA 1,3 procent og Kina 3,3 procent af sit BNP i klimaet.

100 miljø- og ulandsorganisationer (heriblandt danske NOAH, WWF Verdensnaturfonden og Oxfam IBIS) har kortlagt, hvilke lande der historisk set har forurenet mest.

USA og EU har tilsammen forurenet så meget, at de er ansvarlige for mere end halvdelen af de klimakatastrofer, der i fremtiden vil ramme verdens fattigste lande. 

Det er budskabet i rapporten Can Climate Change-fuelled Loss and Damage Ever Be Fair, der netop er udkommet.

Rapporten kortlægger, hvor mange drivhusgasser landene har udledt per indbygger siden 1950. Ifølge rapporten er EU's andel af ansvaret for klimaforandringerne 24 procent – og bør derfor betale 24 procent af de omkostninger, det koster at udbedre skaderne efter de katastrofer, klimaforandringerne medfører. USA bærer 30 procent af ansvaret.

– Fattige og sårbare lande skal ikke betale for de skader, som klimaforandringerne medfører. Finansiering af klimaskader bør sættes øverst på dagsordenen på klimatopmødet i Madrid. Det er uretfærdigt, at sårbare samfund, der kun har et begrænset ansvar for den globale opvarmning, bliver efterladt med endnu mere gæld, fordi de skal genopbygge deres hjem efter klimakatastrofer, siger Mattias Söderberg fra ACT, Alliance’s Climate Change Working Group, der har været med til at udarbejde rapporten.

– Udfordringen med at kompensere for tab og skader forårsaget af klimaforandringerne er på bordet under COP25. Denne research viser tydeligt, hvem der skylder hvad. Det er en enestående mulighed for rige nationer og forurenende industrier, som er skyld i denne krise, til at leve op til deres ansvar over for dem, som nu bliver hårdest ramt af klimakatastrofer, siger Harjeet Singh, der er global leder af klimaforandringsgrenen af organisationen ActionAid.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2019 - 15:22   02. dec. 2019 - 11:47

COP25

ml@arbejderen.dk
Fakta om Paris-aftalen

195 lande indgik i december 2015 en historisk klimaaftale på COP21 klimatopmødet i Paris og forpligtede sig til at arbejde sammen om at begrænse Jordens gennemsnitlige temperaturstigning.

  • Aftalen træder i kraft i 2020.
  • Temperaturstigningen skal begrænses til "et godt stykke under 2 grader" i forhold til niveauet før den industrielle revolution, og landene skal bestræbe sig på at nå et skærpet 1,5-graders mål.
  • Landene skal hvert år skaffe 681 milliarder kroner til at nå de nye klimamål.
  • Landene skal mødes hvert femte år for at opdatere klimamålene.
  • De industrialiserede lande skal indberette deres klimatal hvert andet år.
  • Der er ingen straf for lande, der ikke overholder deres klimamål, men alle lande skal indberette, hvor meget og hvordan de begrænser CO2-udledningen.
  • Alle lande skal bruge det samme globale system til at overvåge og indberette deres CO2-udledninger.