STARK bryder sympatikonflikt
Meget enig. Mediemøllen kører for fuld kraft, og det er så vigtigt at gøre opmærksom på vores egne blindpunkter.
Log ind for at svareLige nu er alle danske medier fyldt med reportager om krigens gru i Ukraine. Men den årelange optakt til krigen og baggrunden for den har ikke fyldt meget i mediebilledet, mener to eksperter, som Arbejderen har talt med.
– De danske mediers dækning af konflikten mellem Ukraine og Rusland har været mangelfuld i de sidste otte års tid. De har ikke formået at formidle, hvad der var på spil, og har måske ikke interesseret sig nok for det, siger Asbjørn Slot Jørgensen, der er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han understreger samtidig, at uanset hvad der kan være af historiske forklaringer, kan det ikke retfærdiggøre Ruslands invasion i Ukraine.
Der er endnu ikke lavet en videnskabelig analyse af danske mediers dækning af den nuværende krig og de seneste par års optakt til den. Asbjørn Slot Jørgensen påpeger derfor, at hans udtalelser baserer sig på egne iagttagelser i den aktuelle situation.
Derudover har han indsigt i de store danske og nordiske mediers dækning af Rusland fra en undersøgelse, han var med til at lave for fire år siden. Undersøgelse ser på dækningen i 2018 med særlig fokus på tre uger i marts 2018 omkring Ruslands præsidentvalg og maj måned.
Mangel på russiske kilder
Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at dækningen af Rusland sker ud fra en vestlig synsvinkel, og at der er en generelt negativ diskurs i forhold til Rusland bygget på dobbeltmoral. Der er tendens til at personificere Rusland med Putin, og der mangler generelt brug af russiske kilder.
– Vores nedslag i 2018 dokumenterede, at dækning ud fra et russisk perspektiv i vid udstrækning er fraværende ligesom brugen af russiske kilder. Det er et problem. Som internationale journalister har vi et mål om at forstå og kunne referere de forskellige parters synspunkter, siger Asbjørn Slot Jørgensen.
– De her mangler er ikke efterfølgende blevet bedre, ud fra det jeg har set af Ruslandsdækningen i danske og nordvesteuropæiske medier de seneste år, tilføjer han.
Asbjørn Slot Jørgensen oplyser, at der kan være en række forklaringer på de nævnte mangler.
– Det er svært at arbejde i Rusland og få adgang til personlige og skriftlige kilder. Det er ofte svært at få visum, og kun få journalister taler sproget. Og så er russisk demokrati også lidt kedeligt. Der er ikke mediegejl og konflikter udadtil, som du oplever i en amerikansk valgkamp, forklarer han.
Den aktuelle dækning af krigen og konflikten i de danske medier er meget følelsesladet. Der mangler nogle rationelle analyser, der også beskriver, hvad der er russernes synspunkter og krav.
Jens Jørgen Nielsen, cand.mag. og forfatter
Lars Kabel, der også er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, var tilbage i 2016 med til at lave en anden undersøgelse af danske mediers dækning af Rusland.
“Bag mediedækningen af Rusland fornemmer man også et ekskluderende “dem og os”. Kampen for de frie vestlige landes interesser fremstår mere moralsk legitim end russernes kamp for deres interesser”, skriver han blandt andet.
“Os i Vesten er de civiliserede og de gode, russerne og deres præsident står for noget udemokratisk, uciviliseret og aggressivt. Og det på trods af at sikkerhedsforskere citeres mange steder i medierne for, at russerne i de seneste årtier ikke har været mere offensive end Vesten, snarere tværtimod. NATO og EU er rykket nærmere den russiske grænse og ser ud til at ville fortsætte mod øst. Vestens pres mod Rusland har, ifølge forskerne, ført til et russisk modpres”, konkluderer undersøgelsen blandt andet.
Efterlyser rationelle analyser
Den skævhed i dækningen af Rusland nikker Jens Jørgen Nielsen genkendende til. Han er cand.mag. i historie og idéhistorie og forfatter til en række bøger om Rusland og Østeuropa. Han har boet i Rusland og taler sproget.
– Den aktuelle dækning af krigen og konflikten i de danske medier er meget følelsesladet. Der mangler nogle rationelle analyser, der også beskriver, hvad der er russernes synspunkter og krav. For eksempel undrer det mig, at medierne stort set ikke har fokus på betydningen af NATO’s udvidelse mod øst, hvad vi ved om nazistiske aktiviteter i Ukraine eller de 14.000 mennesker, der er blevet dræbt de sidste otte år i borgerkrigen i Donbas-regionen i Østukraine. Det er en række blinde pletter i mediernes dækning, siger Jens Jørgen Nielsen.
Han bliver i øjeblikket brugt af mange medier som ekspert i forholdene i Rusland og Ukraine og oplever, at mange journalister ikke kender til baggrunden for den nuværende krig.
Det er en invasionskrig foretaget af en massiv militær overmagt. Den skal dækkes fra ofrenes synspunkt og beskrive de mennesker, det går ud over.
Asbjørn Slot Jørgensen, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
– For nyligt talte jeg med en journalist, der ikke vidste, hvad jeg mente, da jeg nævnte massakren i Odessa i Ukraine den 2. maj 2014. Han spurgte, om jeg havde nogle kilder på det. Jeg kunne fortælle, at der vel er et par tusinde videoer, der dokumenterer massakren, siger Jens Jørgen Nielsen.
Ved massakren blev der dræbt mindst 48 mennesker, der var modstandere af den nye kupregering i Ukraine. Langt flere blev hårdt såret. Erklærede fascister og fodboldhooligans drev folk sammen i Fagforeningernes Hus i Odessa. Her blev mange tævet, sparket og skudt. Til slut blev der sat ild til huset, så mange mennesker indebrændte.
– Vi ved, at det her skete, men det kendetegner mediernes dækning af konflikten, at de skriver om det, der passer ind i deres fortælling, mens vi ikke hører om det andet, som for eksempel den her massakre. Det betyder, at du ikke får et helt billede af situationen, og at det grundlag, politikerne tager deres beslutninger på, bliver skævt, siger Jens Jørgen Nielsen.
Dækning med fokus på krigens ofre
Han savner også et fokus i de danske medier på mulighederne for en forhandlingsløsning.
– Vi står i en meget farlig konflikt med potentiale til at udvikle sig til en atomkrig. Der er ingen vej udenom at arbejde for fred gennem en forhandlingsløsning. Et kedeligt gråt kompromis er bedre end krig, men det er meget underspillet i de danske medier, mener forfatteren.
Asbjørn Slot Jørgensen er enig i, at det ikke er konfliktløsning, mægling og forhandling, der i starten af krigen fylder i mediernes dækning af krigen.
– Men der er da noget fokus på, hvem der kan mægle i konflikten, påpeger han.
– Dækningen af selve krigen, mener jeg, har fået en forudsigelig, god og sober dækning i de danske medier. Det er en invasionskrig foretaget af en massiv militær overmagt. Den skal dækkes fra ofrenes synspunkt og beskrive de mennesker, det går ud over. Medierne skal både vise det forfærdelige ved krigen og det smukke i form af for eksempel solidaritet og nødhjælp, siger Asbjørn Slot Jørgensen.
– Det er svært for medierne at komme hen, hvor det værste sker, fordi det er for farligt, man kan dø. Derfor kan det være svært at få verificeret oplysninger. Men fejlhistorier præger generelt ikke de danske medier, tilføjer han.
Jens Jørgen Nielsen har en lidt anderledes vurdering af mediernes dækning af krigen.
– Der er tale om en meget følelsesladet og partisk dækning til fordel for Ukraine. Selvfølgelig skal medierne dække de lidelser, der er en konsekvens af krigen. Det er ganske forfærdeligt, det som sker. Men mange medier videregiver ukritisk historier, der ikke holder på sigt, siger Jens Jørgen Nielsen.
Han nævner fortællingen om Slangeøen som et konkret eksempel på den tendens. Mange danske og andre vestlige medier har fortalt om de tapre ukrainske grænsevagter på den strategisk vigtige ø, der nægtede at overgive sig og derfor blev dræbt af de russiske styrker. Den ukrainske præsident Zelenskij har hyldet grænsevagterne, “der døde heroisk uden at give op”, og sagt at de posthumant vil få titlen “Helt af Ukraine”.
Efterfølgende har det vist sig, at historien ikke er sand. Grænsevagterne overgav sig og blev taget til fange af russerne.
– Der er grund til at være skeptisk over for fortællingerne fra begge sider. Der kører en mediekrig lige nu. Her handler det om at have kritiske journalister, der er opmærksomme på det, påpeger Jens Jørgen Nielsen.
– Medierne tegner også et rosenrødt billede af Ukraine som et rent demokrati. Det er langtfra en dækkende beskrivelse. Ukraine er et af de mest korrupte lande i verden. Det er oligarkerne, der styrer det hele. Vi taler om et land, der alene sidste år forbød tre russiske tv-kanaler, og hvor en oppositionspolitiker har siddet et år i husarrest. De vestlige medier låser sig fast på nogle ret snævre narrativer om det demokratiske Ukraine og den gale og aggressive Putin, der vil genoplive Sovjetunionen, tilføjer han.
Konsensusjournalistik
Den nuværende situation i det politiske landskab er præget af en høj grad af konsensus. Stort set alle politikere og meningsdannere er enige i deres vurdering af krigen og dens parter.
– I den situation bliver mediedækningen desværre også præget af konsensus, ligesom i starten af coronapandemien. Det kan nemt opleves som medløberdækning, vurderer Asbjørn Slot Jørgensen.
Han konstaterer, at russiske kilder i høj grad er fraværende i mediernes dækning af krigen.
– Her tænker jeg ikke alene på Kreml, men også på russiske analytikere og eksperter. Hvis man skal arbejde på at prøve at forstå, kræver det, at man taler med de forskellige sider og får forskellige perspektiver. Det kunne for eksempel være relevant at se på, hvorfor der er så stor opbakning til Putin og de andre magthavere i Rusland, forklarer lektoren.
Ingen kritisk tilgang til sanktioner
Jens Jørgen Nielsen mener, at de danske mediers dækning af krigen er beregnet på at sikre opbakning i befolkningen til den givne politik og sanktionerne.
– Medierne fremstiller sanktioner som et mildt redskab, der kun rammer Putin og de russiske oligarker. Det er ikke rigtigt. Sanktioner er en krigshandling, der historisk set ofte har ført til egentlig krig. Jeg forstår ikke, at medierne ikke går mere kritisk til værks i dækningen af sanktioner og ser på, om det er løsningen i den her situation, siger han.
– Sanktioner vil føre til prisstigninger. I lande i Mellemøsten og Afrika kan det betyde hungersnød, nye flygtningestrømme, politisk ustabilitet og terrorisme. Hele verden bliver mere ustabil, men Putin vil sandsynligvis bliver mere populær blandt russerne, mens Vesten vil blive mere upopulær, fortsætter Jens Jørgen Nielsen.
Begge de to eksperter er dybt bekymrede over krigens konsekvenser for journalisters arbejdsvilkår og ytringsfriheden.
– Situationen for medierne i Rusland ser ud til hurtigt at blive meget værre. Hverken udenlandske eller russiske medier kan arbejde der. Tidligere havde Rusland forholdsvis frie medier og ngo’er, der fungerede som en sikkerhedsventil. Nu kommer de under stort pres. Det er katastrofalt og meget sørgeligt, siger Asbjørn Slot Jørgensen.
Begge de to eksperter peger på, at Rusland ikke er alene om at begrænse mediernes ytringsfrihed.
– Det sker på begge sider. EU har lukket for adgang til en række russiske medier. Vi skal kun have adgang til de vestlige mainstreammedier og må ikke høre nogen stemmer fra den anden side af konflikten. Det er trist, siger Jens Jørgen Nielsen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
