03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Eksperter advarer mod, at ny reformkurs fastholder mistillid til arbejdsløse

Langt fra nybrud

Eksperter advarer mod, at ny reformkurs fastholder mistillid til arbejdsløse

Regeringen har nedsat en kommission, der skal komme med bud på en ny slags reformer, som ikke øger ulighed og utryghed. Men intet tyder på, at der vil blive tale om et opgør med den mistillid og kontrolkultur, som præger beskæftigelsessystemet i dag, advarer en professor og en socialrådgiver.

FOTO: Klaus-Henrik Andreasen
1 af 1

Finansminister Nicolai Wammen har bebudet en ny reformkurs væk fra de seneste års mange arbejdsudbudsreformer, der har øget uligheden og utrygheden.

Man tror, at vi kan komme udefra og sige, du skal bare gøre sådan og sådan. Men man overser helt, at der er tale om mennesker, der har komplekse problemer ud over ledighed. 
Flemming Larsen, professor

Men der er ingen udsigt til, at den kommission, som regeringen for nylig har nedsat til at arbejde med en ny slags reformer, vil betyde et nybrud i beskæftigelsespolitikken og et opgør med den mistillid til arbejdsløse, som i dag gennemsyrer systemet, konstaterer professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen. Han arbejder til daglig på Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser på Aalborg Universitet.

Flemming Larsen mener, at der er brug for markante ændringer af det beskæftigelsessystem, der er blevet opbygget gennem de sidste årtier, og som i høj grad er baseret på mistillid, kontrol samt brug af pisk og gulerod.

Han glæder sig over, at regeringen i sit oplæg til den nye kommission lægger op til, at brug af uddannelse i beskæftigelsessystemet igen skal opprioriteres efter mange års nedprioritering. Men han kan ikke få øje på tegn til afgørende nytænkning i det, der indtil nu er skrevet og sagt om den nye reformkurs med såkaldte andengenerationsreformer.

De hårdest ramte er ikke nævnt

Han undrer sig især over, at den gruppe, der er blevet hårdest ramt af de sidste års mange udbudsreformer – kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end arbejdsløshed – slet ikke er nævnt i materialerne omkring den nye kommission.

– Med udbudsreformerne har man sagt, at der skal tænkes beskæftigelse for alle uden undtagelse. Man har reelt flyttet socialpolitikken ind i beskæftigelsespolitikken og ment, at man med økonomiske incitamenter kan få folk i arbejde. Det har ramt mennesker med andre problemer end ledighed, der ikke har haft mulighed for at reagere på incitamenterne, siger Flemming Larsen.

– Men den gruppe nævnes ikke i kommissionsmaterialet. Her findes ord som "syg" eller "udsat" slet ikke, tilføjer han.

>> LÆS OGSÅ: Skal Wammen lykkes med ny reformkurs kræver det opgør med konkrolkultur

Professoren hæfter sig ved, at der er formuleringer i de dokumenter, der danner baggrund for kommissionen, som fastholder den mistillid til arbejdsløse, der i dag kendetegner beskæftigelsessystemet.

– For eksempel bruges der i analyserapporten vendinger som, at der "er grupper, som i langt mindre grad end den øvrige befolkning tager del i arbejdsfællesskabet, uden at der er en god forklaring". Det udtrykker og cementerer netop en mistillid til disse grupper, som tilsyneladende ikke har nogen gode undskyldninger for deres manglende bidrag til arbejdsfællesskabet. Men det var jo netop mistilliden, man nu skulle gøre op med, konstaterer Flemming Larsen.

Den kritik deler Bettina Post, der er socialrådgiver, tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening og i dag ansat som borgerrådgiver i Høje-Taastrup Kommune.

– For socialrådgiverne var det fortvivlende dengang for 15 år siden, hvor Claus Hjort var beskæftigelsesminister, at vi blev pålagt kun at tale om job, også med de ledige som tydeligvis havde andre problemer at slås med. Det var en kæmpe fejlanalyse, at det skulle give nogen som helst mening både at lade som om, at et job var indenfor rækkevidde, og at det derudover var løsningen på alle problemerne. Der er da gudskelov også nu bred enighed om, at de udsatte ledige skal have en mere helhedsorienteret indsats for at komme videre, siger Bettina Post.

– Især mennesker med psykisk sygdom eller misbrug hænger fast i systemet og kan ikke komme videre, selvom mange af dem rigtig gerne vil arbejde og komme ud af kontanthjælpssystemet, tilføjer hun.

Undervurdering af dem det handler om

Flemming Larsen har noteret sig, at flere af den nye kommissions medlemmer, blandt andre formanden Nina Smith der er professor i økonomi, har talt om, at de nye reformer skal basere sig på andre incitamenter end de rent økonomiske. Det handler ifølge dem om at flytte holdninger i folks hoveder gennem såkaldt adfærdsøkonomi.

Det er de gamle heste, der er trukket ud af stalden igen. Det er mange af dem, der har haft så stor fokus på økonomiske incitamenter, der nu skal lave oplæg til en ny slags reformer.
Bettina Post, socialrådgiver

– Det bygger på en tankegang om, at der er tale om forvirrede mennesker, der ikke er i stand til at overskue situationen og handle rationelt. I stedet skal de nu nudges (forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd – red.) til at udvise den rette adfærd. Det er en helt utrolig forståelse af de her mennesker. Det er en total undervurdering af, at vi har at gøre med aktive og skabende mennesker, der handler i deres liv på alle mulige måder, erklærer han og fortsætter:

– Man tror, at vi kan komme udefra og sige, du skal bare gøre sådan og sådan. Men man overser helt, at der er tale om mennesker, der har komplekse problemer ud over ledighed. Det kan være problemer i forhold til sygdom, sociale forhold, familie, økonomi eller andet. Mange har også masser af nederlag bag sig. Det, der virkelig ville gøre en forskel, var, at vi tog de her borgere med på en rejse og fik dem inddraget i processen.

Det er netop den slags borgerinddragelse, som de ansatte på Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser på Aalborg Universitet arbejder sammen med en række kommuner om at udvikle.

– Det er en vigtig præmis for, at indsatserne lykkes, at borgerne inddrages. De har unik viden om deres egen situation, som kan kvalificere beslutningerne, og deres accept og medvirken øger sandsynligheden for succes. Vores erfaring er også, at mange drømmer om at komme i beskæftigelse, forklarer Flemming Larsen.

Vi har længe vidst, hvad der skal til for at hjælpe nogle af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere videre, understreger Bettina Post.

– De har brug for kontakt til et menneske, der ved, hvad det vil sige at have problemer som deres, og som stille og roligt kan hjælpe dem nogle skridt på vej og er klar til at samle op, hvis det pludselig går baglæns. Der er brug for, at nogle tror på dem og bliver ved med at sige, "du kan godt", og støtter hele vejen igennem. Det virker ikke på de her mennesker, at de får en dummebøde, fordi de ikke flytter sig hurtigt nok, fastslår den erfarne socialrådgiver.

Kritik af kommissionens sammensætning

De to eksperter understreger, at der er behov for et opgør med det nuværende "oppefra og ned"-styrede beskæftigelsessystem med tonstunge bunker af regler og procedurer. Den opgave tvivler de på, at den nye kommission kan løfte. Ikke mindst fordi både Nina Smith og flere andre af kommissionens medlemmer har været med at udarbejde rækken af arbejdsudbudsreformer gennem de sidste årtier.

– Spørgsmålet er, om dem, der fandt på arbejdsudbudsreformerne, virkelig kan ændre hele deres tankesæt og perspektiv på beskæftigelsespolitikken, siger Flemming Larsen.

Samme spørgsmål stiller Bettina Post.

– Det er de gamle heste, der er trukket ud af stalden igen. Det er mange af dem, der har haft så stor fokus på økonomiske incitamenter, der nu skal lave oplæg til en ny slags reformer. Det kan godt undre, at regeringen ikke har afsøgt, hvad der er af nytænkende hjerner, som kan hjælpe med at se tingene på en ny måde, siger Bettina Post.

Regeringens nye kommission består af syv medlemmer. Formand er Nina Smith, professor i økonomi og en af de afgørende drivkræfter bag rækken af arbejdsudbudsreformer. 

Derudover er der tre andre økonomer med i kommissionen. En af dem er 71-årige Jørgen Søndergaard, der blandt andet har været med i Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og Strukturkommissionen. 

David Dreyer Lassen er også professor i økonomi. Han er ikke kendt for sit arbejde i tidligere kommissioner, men har skabt opmærksomhed ved at sætte spørgsmålstegn ved, om ulighed spiller nogen væsentlig rolle i Danmark. Det skete i 2017 i en kommentar i Dagbladet Børsen. 

Med i regeringens nye kommission er også professor og velfærdsforsker Jon Kvist, der tidligere har været med i blandt andet Dagpengekommissionen, og erhvervskvinde Agnete Raaschou-Nielsen, der har været med i Produktivitetskommissionen.

– Jeg kan ikke forstå, at regeringen ikke har været mere optaget af at få andre blikke på de her problemer end de her gamle "drenge", erklærer Bettina Post.

– Det kunne for eksempel være Dorte Caswell fra Aalborg Universitet, der har forsket i det her område i 15-20 år. Det kunne også være nogle fra Flemming Larsens center, der arbejder med borgerinddragelse, eller nogle af de mange andre forskere, der har været tæt på borgerne og set på, hvordan tiltagene virker i praksis. Det ville have været mega spændende at have i hvert fald nogle stykker af dem med i kommissionen, tilføjer hun.

Bettina Post håber, at kommissionen nu vil inddrage den slags eksperter i sit arbejde. Det står i kommissoriet, at den skal inddrage andre interessenter som for eksempel arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet, interesseorganisationer, tænketanke og særligt sagkyndige i sit arbejde.

– Der er så meget forskning på det her område, og det er så lidt af den, der kommer til offentlighedens kendskab. Det er vigtigt, at kommissionen får inddraget al den viden i sit arbejde, siger hun.

Finansministeriet har rorpinden

Flemming Larsen undrer sig i øvrigt over, at den nye reformkurs er forankret i Finansministeriet i stedet for i Beskæftigelsesministeriet. Det ser han som et udtryk for, at rorpinden stadig er i Finansministeriet.

Han sætter også spørgsmålstegn ved hele idéen om, at en kommission kan sidde og udtænke alle de gode løsninger, der efterfølgende kan rulles ud over alle i beskæftigelsessystemet. 

– Der er tale om en gruppe af mennesker med vidt forskellige behov, der har brug for forskellige typer af løsninger, baseret på den enkeltes behov, drømme og problemer. I stedet for at tro, at en kommission kan løse de her problemer, burde regeringen se på, hvad der sker rundt omkring i kommunerne, hvor mange arbejder med mere borgerinddragelse lige nu, siger Flemming Larsen.

– Skal det lykkes, er man nødt til at have tillid til borgerne. Men som reglerne er nu, skal kommunerne, samtidig med at de prøver at opbygge den tillid, sende information ud om sanktioner og mulighed for repatriering (hjemsendelse med støtte – red.) til flygtninge. Vi hører fra medarbejderne ude i kommunerne, at det giver problemer, tilføjer han.

I det hele taget mener Flemming Larsen, at der er behov for at se nærmere på balancen mellem stat og kommuner på beskæftigelsesområdet. Hvor meget skal staten gå ind og detailregulere?

Regeringen kalder den nye type reformer, som den bebuder nu, for andengenerationsreformer, mens arbejdsudbudsreformerne så er førstegenerationsreformer.

– Det er ret provokerende. Det er som om, generationerne startede med deres egne udbudsreformer. Men der var jo også reformer før den tid. Nogle af dem båret af tanker, der er beslægtede med dem, der nu betegnes som epokegørende, konstaterer Flemming Larsen.

Finansministeriet svarer på kritik

Arbejderen har i godt en uge forgæves forsøgt at få en kommentar fra finansminister Nikolai Wammen på kritikken fra de to eksperter. Det har ikke kunne lade sig gøre.

Efter otte dage kom der i stedet et svar fra embedsmænd i Finanministeriet.

De oplyser, at gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kommer til at indgå i kommissionens arbejde.

"Det følger eksempelvis af kommissoriets tema om ’Flere i job’, at ’Kommissionen skal have fokus på borgere, der har svært ved at opnå eller fastholde beskæftigelse’. De ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er en del af denne gruppe", skriver Finansministeriet.

På spørgsmålet om, hvorfor kommissionen i så høj grad er præget af økonomer og af netop de eksperter, der har stået bag rækken af arbejdsudbudsreformer, svarer Finansministeriet:

”Kommissionsmedlemmerne er udvalgt, fordi de er videnskabsfolk og praktikere med anerkendte faglige kompetencer. Per B. Christensen har en lang kommunal baggrund med omfattende viden om borgernær service. Agnete Raaschou har mange års erfaring med virksomhedsdrift på topplan. Jørgen Søndergaard og Jon Kvist har som forskere beskæftiget sig indgående med sociale og samfundsmæssige forhold – blot for at nævne nogle. Tilsammen repræsenterer medlemmerne en ganske bred viden om det danske samfund."

At kommissionen er forankret i Finansministeriet og ikke i Beskæftigelsesministeriet skyldes ifølge Finansministeriet, at dens dagsorden er bredere end beskæftigelsesområdet.

Artiklen er den 14. november opdateret med udtalelser fra Finansministeriet. Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2020 - 07:49   14. nov. 2020 - 11:42

Reformer

ur@arbejderen.dk
Kommission for nye reformveje

Finansminister Nicolai Wammen nedsatte den 21. oktober en ny kommission med det officielle navn: "Kommission for 2. generationsreformer, de nye reformveje".

Kommissionen skal koncentrere sig om tre temaer:

  • Uddannelser: Flere unge skal have en uddannelse. Derudover skal de videregående uddannelser i højere grad målrettes virksomhedernes og den offentlige sektors behov.
  • Øget arbejdsudbud: Her skal fokus være på at opkvalificere ufaglærte og få flere borgere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Derudover skal kommissionen komme med forslag til at få nedbragt sygefraværet.
  • Øget produktivitet: Kommissionen skal komme med ideer til at øge produktiviteten.

Medlemmer i kommissionen er:

  • Professor i økonomi Nina Smith, Aarhus Universitet (formand)
  • Professor i økonomi David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
  • Professor i økonomi Philipp Schröder, Aarhus Universitet
  • Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
  • Jørgen Søndergaard, økonom og seniorforsker i VIVE
  • Professor Jon Kvist, velfærdsforsker, Roskilde Universitet
  • Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest

Kommissionens arbejde vil løbe indtil 2022. Sideløbende vil regeringen præsentere nye initiativer, der relaterer sig til dagsordenen. Kommissionen skal inddrage ideer og forslag fra blandt andet arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet, interesseorganisationer, tænketanke og særligt sagkyndige i sit arbejde. Det skal blandt andet ske ved et antal temamøder.

Kilder: Pressemeddelelse fra Finansministeriet samt kommissorium for kommissionen