17 Feb 2019  

KBH: Spredte skyer, dis, 6 °C

Ekspert om historisk retssag: Bande-forbud løser intet

Ny lov på prøve

Ekspert om historisk retssag: Bande-forbud løser intet

Justitsministerens forbud mod Loyal To Familia skal i disse dage stå sin prøve i Københavns Byret. Men hverken politikere eller borgere skal regne med, at et forbud betyder mindre kriminalitet, advarer ekspert.

Københavns Byret er netop gået igang med retssagen, der skal tage stilling til, om banden Loyal To Familia kan forbydes.
FOTO: Ritzau Scanpix
1 af 1

Onsdag tog Københavns Byret hul på sagen om justitsminister Søren Papes forbud af banden Loyal To Familia (LTF).

I september sidste år udstedte Københavns Politi et straksforbud mod LTF. Forbuddet betyder, at man kan blive anholdt og sigtet for at bære synlige LTF-kendetegn på eksempelvis tøj eller kasketter.

Banderne vil fortsat eksistere og fortsætte deres kriminalitet - forbud eller ej - hvis ikke politikerne prioriterer det forebyggende arbejde.
Line Lerche Mørck, bandeforsker

Sagen er principiel, fordi grundloven sikrer, at borgerne frit har ret til at stifte en forening. Ingen forening er blevet opløst siden 1924. Skiftende justitsministre har tidligere forsøgt at opløse rockerklubben Hells Angels, deres støttegruppe AK81 og rockerklubben Bandidos. Men hver gang er bestræbelserne strandet hos landets øverste anklager, Rigsadvokaten, som ikke har ment, at sagen ville holde i retten, fordi det ville være svært at bevise, at grupperne som foreninger udøvede kriminalitet.

I august 2017 bad justitsministeren Rigsadvokaten og Rigspolitiet undersøge mulighederne for at få LTF forbudt. I juni sidste år udtalte den nyudnævnte rigsadvokat, Jan Reckendorff, at: "Efter en meget grundig efterforskning mener jeg, at vi kan føre bevis for, at bandegrupperingen LTF skal opløses efter grundlovens paragraf 78. Det er første gang nogensinde, at vi fører en sådan sag, men det er også første gang, at vi har haft et så omfattende og stærkt bevismateriale til rådighed".

Forbud løser intet

Intet tyder imidlertid på, at et forbud mod banden vil føre til, at kriminaliteten falder, mener Line Lerche Mørck, der forsker i bander på Aarhus Universitet.

– Banderne vil fortsat eksistere og fortsætte deres kriminalitet – forbud eller ej – hvis ikke politikerne prioriterer mere intensivt og tydeligt på det forebyggende arbejde, så vi kan modvirke, at de unge ikke søger ind i bander, og sikre, at de der vil forlade bandelivet, får tilbudt reelle gode muligheder, der kan bane vejen til et meningsfuldt og tåleligt liv, siger Line Lerche Mørck til Arbejderen.

I 2010 vurderede Rigspolitiet og Rigsadvokaten da også, at et forbud mod rockere og bandegrupperinger ville være et slag i luften:

"Et forbud vil næppe have afgørende indflydelse på risikoen for, at der anvendes voldelige midler i kampen om det kriminelle marked", skrev de i en fælles udtalelse til daværende justitsminister Lars Barfoed (K).

Line Lerche Mørck mener, at et forbud risikerer at gøre det endnu sværere at bekæmpe kriminalitet.

– Hvis ikke man møder banderne og deres medlemmer som mennesker, men behandler dem entydigt som onde, så marginaliserer man de unge yderligere. Og det gør det endnu sværere at arbejde præventivt og få dem ud af banderne.

– Et forbud er med til at dæmonisere banderne og fortælle, at der er ingen vej tilbage – enten er I med os eller imod os. Men de tidligere bandemedlemmer, jeg har mødt, er alle unge mænd med masser af ressourser, som, hvis de mødes som mennesker og tilbydes de rette muligheder, kan nå at få at godt liv og komme tilbage i samfundet, forklarer Line Lerche Mørck.

Andre lande afkriminaliserer

Bandeforskeren peger også på erfaringer fra andre lande:

– International forskning viser, at det betaler sig med en anden tilgang til banderne. I stedet for øget straf, kriminalisering og forbud arbejder eksempelvis Ecuador med afkriminalisering af banderne. Det har gjort visse bander som Latin Kings and Queens til lovlige foreninger. Det har ført til, at drabsraten er faldet, og nogle af de legaliserede bander har bevæget sig i retning af at blive mindre kriminelle og mere sociale, med karakter af en social bevægelse, der kæmper for at bekæmpe fattigdom og for bedre vilkår for medlemmerne og nærområdet generelt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. feb. 2019 - 08:32   09. feb. 2019 - 08:45

Bandeforbud

ml@arbejderen.dk
Bande forbudt

I september sidste år udstedte politiet et administrativt straksforbud mod banden Loyal to Familia (LTF).

Forbuddet betyder, at man fremover vil kunne blive anholdt og sigtet for at bære synlige LTF-kendetegn på eksempelvis tøj eller kasketter.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) anmodede i august Rigsadvokaten og Rigspolitiet om at undersøge mulighederne for at få LTF opløst.

Skiftende justitsministre har tidligere forsøgt at få opløst Hells Angels, deres støttegruppering AK81 og rockerklubben Bandidos. Men hver gang er bestræbelserne strandet hos landets øverste anklager, Rigsadvokaten, som ikke har ment, at sagen ville holde i retten.

Grundloven og bandeforbud

Grundlovens paragraf 78 har følgende ordlyd:

§ 78

Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.