09 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Efter afvisning: Kampen mod gensidig forsørgerpligt fortsætter

Stemt ned i Folketinget

Efter afvisning: Kampen mod gensidig forsørgerpligt fortsætter

Et flertal i Folketinget har nedstemt borgerforslag om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt. Borgergruppe og flere partier fortsætter kampen for at få det gennemført.

Aktivister fra gruppen Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt byder politikerne velkommen til Christiansborg.
FOTO: Klaus-Henrik Andreasen
1 af 1

Et flertal i Folketinget afviser at støtte et borgerforslag om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt eller såkaldt ægtefælleafhængighed for førtidspensionister, folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere. Over 70.000 mennesker har skrevet under på forslaget.

Selvom politikerne har hældt forslaget ned af brættet, giver vi ikke op. Vi er ikke færdige med at kæmpe. 
Bonnie Schneider, TAAGF

Ægtefælleafhængighed betyder, at gifte og samboende førtidspensionister og folkepensionister bliver trukket i indtægt, hvis deres ægtefælle eller samlever har en løn over et vist niveau.

For kontanthjælpsmodtagere gælder gensidig forsørgerpligt kun for gifte par, der til gengæld kan risikere slet ikke at have ret til at få kontanthjælp.

– Jeg er ked af, at forslaget ikke bliver vedtaget. Der er så mange derude, som er økonomisk i klemme på grund af den gensidige forsørgerpligt. Det rammer også børn og betyder flere skilsmisser, mere sygdom og psykiske problemer, siger Bonnie Schneider fra gruppen Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt (TAAGF), der står bag borgerforslaget.

>> LÆS OGSÅ: Maibrit mister tusindvis af kroner hver måned

– Men selvom politikerne har hældt forslaget ned af brættet, giver vi ikke op. Vi er ikke færdige med at kæmpe. Vores facebookgruppe bliver ved med at fungere. Nu skal vi snakke sammen og finde ud af, hvad vi konkret gør nu, fastslår hun.

Også Enhedslisten og Alternativet, der som de eneste folketingspartier støtter forslaget, erklærer sig parat til at fortsætte kampen. Flere andre partier melder sig også på banen i forhold til at imødekomme dele af borgerforslaget.

Protest gennem hele dagen

Bonnie Schneider er med, da en gruppe aktivister fra TAAGF klokken 9 tirsdag morgen tager opstilling foran Christiansborg. De er her for at skabe opmærksomhed om deres borgerforslag inden anden- og sidstebehandlingen i Folketinget tirsdag eftermiddag.

Bonnie Schneider.
Klaus-Henrik Andreasen

– Vi er her for at synliggøre vores krav om afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt. Vi er her hele dagen fra klokken 9 til klokken 15. Vi var her også to dage i sidste uge. Vi klapper af alle de politikere, der går forbi, og råber hej. Nogle af dem får vi også en snak med, men det er mest dem fra Enhedslisten og Alternativet, der støtter vores forslag, forklarer Bonnie Schneider.

SF's beskæftigelsesordfører Karsten Hønge kommer gående på vej hen mod Folketingets trappe og bliver straks råbt an og klappet af. SF afviser at støtte forslaget med henvisning til, at der er uklarhed om rækkevidden af det.

Beskæftigelsesministeren og en række politikere har fremstillet det, som om folkene bag borgerforslaget lægger op til, at alle gifte og samlevende pensionister og kontanthjælpsmodtagere skal have samme ydelse som enlige. Det har de klart afvist er tilfældet. Det, som forslaget går ud på, er, at der ikke skal ske en modregning af ydelserne baseret på størrelsen af ægtefællens eller samleverens indtægt.

– Vi har lidt en oplevelse af, at nogle politikere for at kunne forkaste vores forslag har lagt os noget i munden, som vi ikke mener, så det er nemmere at feje os af, siger Bonnie Schneider.

Kan ikke flytte sammen med kæresten

Hun er selv på førtidspension. Reglerne om gensidig forsørgerpligt eller ægtefælleafhængighed, som det også kaldes, er årsagen til, at hun ikke er flyttet sammen med sin kæreste. 

– Jeg vil miste en del af min pension, hvis vi flytter sammen, på grund af min kærestes indtægt. Han har en del overarbejde. Det betyder, at jeg ikke vil kunne afholde halvdelen af udgifterne i det parforhold. Det er ikke værdigt. Jeg har også en 15-årig søn, som min kæreste ikke er far til. Det er nedværdigende og forkert, at jeg skal tigge min kæreste om penge til mit særbarn, siger Bonnie Schneider.

– Jeg har hjerteproblemer, og det vil være alt for stressfuldt for mig, at jeg aldrig ved, hvor mange penge jeg har, fordi der løbende skal ske modregning i forhold til min kærestes indtægt. Derfor er vi ikke flyttet sammen, og vi er meget forsigtige med, hvor meget min kæreste overnatter hos mig, tilføjer hun.

Ubehagelige breve

Det med aldrig at vide, hvad man har i indtægt, kender Maria Hviid, der også er med til dagens protest, alt til. Hun er svensk statsborger og er også på førtidspension, med en delpension i Danmark suppleret af en svensk pension.

– Jeg får jævnligt breve fra Udbetaling Danmark, hvor de i et ubehageligt sprog fortæller, at jeg skylder så og så meget på grund af modregning af min mands indtægt, og hvis jeg ikke betaler det i løbet af få uger, kommer sagen i Gældsstyrelsen. Det sker, selvom du har gjort alt for at få det hele gjort rigtigt og har ringet flere gange ind til Udbetaling Danmark og fået at vide, at alt er i orden, siger Maria Hviid.

– På et tidspunkt fik jeg et brev om, at jeg skyldte 20.000 kroner. De kunne ikke fortælle mig hvorfor, men sagde bare, at jeg kunne lave en afdragsordning med Gældsstyrelsen. Først den tredje sagsbehandler, jeg fik fat i, gravede i sagen og fandt ud af, at der var sket en fejl. Jeg skulle slet ikke betale de 20.000 kroner. De havde modregnet i min svenske pension, og det må de ikke. Men der havde jeg i to uger haft det virkelig dårligt og haft ondt i maven, tilføjer hun.

TAAGF peger på, at det store administrative arbejde med løbende at beregne modregningen i førtidspension og folkepension vil kunne spares ved at afskaffe den gensidige forsørgerpligt.

Opfordring til at blive skilt

En cyklist kører forbi og råber "super godt" til gruppen af aktivister. Det varmer tydeligvis med en sådan opbakning.

Gitte Hansen.
Klaus-Henrik Andreasen

Med i demonstrationen er også førtidspensionist Louise Holst Rasmussen. Hun fortæller, at der er sagsbehandlere, som direkte råder førtidspensionister til at blive skilt.

– Det blev jeg selv. Men jeg fulgte nu ikke rådet. Det betyder så, at jeg i stedet lever i fattigdom, konstaterer Louise Holst Rasmussen tørt.

– Det er så nedværdigende, at vi mister meget af vores pension og i stedet må tigge om penge hos ægtefællen. Det er uværdigt ikke at råde over sine egne penge, indskyder Gitte Hansen, der står lige ved siden af.

– Forestil dig, at du er på førtidspension og gerne vil flytte sammen med din nye kæreste og så er nødt til at sige, at betingelsen altså er, at han vil forsørge dig. Det er en meget stor ting i et nyt forhold, tilføjer hun. 

Formanden for Konservative Søren Pape går hen over pladsen og bliver hilst med klapsalver fra aktivisterne. Han undlader at reagere.

Debat i Folketinget

Omkring klokken 13.30 starter andenbehandlingen af beslutningsforslaget i folketingssalen.

– Med over 70.000 underskrifter er det her det borgerforslag, der har fået mest støtte. Men det er samtidig også det forslag, der er blevet diskuteret på det mest forkerte grundlag, siger Torsten Gejl fra Alternativet, da han som den første får ordet.

Han henviser til, at både beskæftigelsesministeren og andre folketingsmedlemmer i debatten under førstebehandlingen af borgerforslaget den 5. december gang på gang fremhævede, at det ville koste 12,3 milliarder kroner at afskaffe enhver afhængighed af ægtefælle eller samlevers indtægt for alle førtidspensionister og folkepensionister.

Finansministeriet har beregnet, at det er prisen, hvis alle førtidspensionister og folkepensionister, der i dag er gift eller samlevende, skal op på samme pensionssats, som enlige får i dag.

Men folkene bag borgerforslaget har understreget, at kravet ikke er at få samme ydelse som enlige, men at gøre op med den modregning af ydelserne, der sker på grund af ægtefælles eller samlevers indtægt.

Et par uger efter førstebehandlingen af borgerforslaget offentliggjorde Finansministeriet tal på, hvad det vil koste at fjerne modregningen i forhold til partnerens indkomst for de førtidspensionister og folkepensionister, der er gift eller samboende. Her er tale om en langt mindre udgift på omkring 460 millioner kroner.

25 gange for højt

– Det tal på 12,3 milliarder kroner, der blev nævnt igen og igen, var altså 25 gange for højt. Det afsporede debatten og betyder, at hele debatten burde gå om. Det er slet ikke umuligt at finde 460 millioner kroner om året, konstaterer Torsten Gejl.

Han peger også på, at der vil være en række afledte besparelser ved at afskaffe den gensidige forsørgerpligt for førtidspensionister og folkepensionister. Blandt andet har Finansministeriet beregnet, at det vil øge arbejdsudbuddet med 875 årsværk, hvad der vil give flere skatteindtægter. Dertil kommer færre udgifter til blandt andet bekæmpelse af ensomhed, hjemmehjælp og mindre administration.

Alternativet og Enhedslisten er de eneste to partier, der vil stemme for borgerforslaget. 

Beslutningsforslag fra SF

SF afviser at støtte forslaget med henvisning til, at det er uklart formuleret. 

– Men vi er helt enige i, at ægtefælleafhængigheden skal fjernes for førtidspensionister. Det har været vores politik i årevis. Nu vil SF fremlægge et beslutningsforslag om det spørgsmål, siger Karsten Hønge fra SF, da han får ordet. 

I forhold til folkepensionisterne peger Karsten Hønge på, at der er brug for nærmere beregninger af det område. Nogle folkepensionister vil samlet set miste penge, hvis ægtefælleafhængigheden afskaffes, sådan som reglerne for diverse tilskud er skruet sammen i dag.

– SF vil tage initiativ til at få det undersøgt nærmere, fastslår han.

Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti er positiv i forhold til at arbejde hen mod en afskaffelse af ægtefælleafhængigheden for førtidspensionister og folkepensionister, men afviser totalt at røre ved den gensidige forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere. 

Partiet undlader ligesom Nye Borgerlige at stemme for eller imod borgerforslaget.

Minister afviser forslag

Som den sidste får beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ordet. Han erkender, at det rigtige beløb i forhold til at afskaffe ægtefælleafhængigheden for førtidspensionister og folkepensionister er 460 millioner kroner om året.

– Men det er også ganske mange penge, som vil kræve prioritering, også i de her tider. Men det er ikke økonomien, der optager mig mest. Det er, at forslaget ændrer ved et bærende princip i vores velfærdssystem om at målrette ydelserne til dem, der har mindst og har brug for mest. Det er med til at opretholde det velfærdssamfund, vi har i dag. Det er den solidariske målretning i vores system. Derfor bakker regeringen ikke op om beslutningsforslaget, siger Peter Hummelgaard.

Victoria Velásquez fra Enhedslisten konstaterer i en bemærkning, at det også handler om ligestilling, hvor enhver har ret til sin egen indtægt uden at være afhængig af sin ægtefælle eller samlever. Hun peger på, at den solidariske finansiering af velfærden kan sikres ved at gennemføre en højere progressiv beskatning af dem, der tjener mest.

De få politikere, der er til stede under debatten, stemmer, og forslaget falder. Ud over Socialdemokratiet stemmer også Venstre, Radikale, Konservative og Liberal Alliance imod.

Kampen fortsætter

Jacob Nielsen, talsmand for TAAGF, er skuffet over debatten.

– Man brugte ikke tid på at drøfte, hvordan mennesker bliver berørt af de her regler. Det er jo nogle af de svageste, der bliver ramt, siger Jacob Nielsen. 

Samtidig glæder det ham, at både Enhedslisten, Alternativet, SF, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige lagde op til at arbejde videre med at imødekomme i hvert fald dele af borgerforslaget.

– Nu skal vi finde ud af, hvordan vi kan fortsætte med at lægge pres på politikerne og sikre, at der sker noget, og så skal vi arbejde med at holde håbet oppe hos vores medlemmer, erklærer talsmanden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. maj. 2020 - 15:37   26. maj. 2020 - 17:10

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Gensidig forsørgerpligt
  • Gifte og samlevende får mindre i førtidspension eller folkepension, hvis ægtefælle eller samlever er i arbejde og kan forsørge dem. De kan dog aldrig miste hele deres ydelse. Derfor afviser beskæftigelsesministeren, at man kan kalde det gensidig forsørgerpligt, som gruppen bag borgerforslaget gør.
  • Ydelsen til gifte kontanthjælpsmodtagere er også afhængig af ægtefællens indtægt. De kan helt miste retten til at få kontanthjælp. Her er der tale om gensidig forsørgerpligt ifølge ministerens udlægning.
  • I grundloven slås fast, at: "Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige." Det tolkes af mange sådan, at den gensidige forsørgerpligt er en del af grundloven.
  • Gensidig forsørgerpligt bliver første gang direkte nævnt i ægteskabsloven, der trådte i kraft i 1926. Her var formålet at beskytte hjemmegående kvinder og deres børn mod, at manden brugte sin løn på alt andet end familien.
  • I lov om aktiv socialpolitik, der trådte i kraft i 1998, slås også fast at: "Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år."
  • I 1999 blev modregningen af pensionister udvidet til også at omfatte samlevende par, hvor den ene er folkepensionist eller førtidspensionist. Det skete på initiativ fra Socialdemokratiet, og lovforslaget blev vedtaget med støtte fra Venstre, Konservative, Radikale, Kristeligt Folkeparti og CD.
  • I 2014 indførte Thorning-regeringen med kontanthjælpsreformen også gensidig forsørgerpligt for samlevende par, hvoraf den ene var på kontanthjælp. Efter mange protester og fejl i sagsbehandlingen blev den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere afskaffet igen fra 1. januar 2016.