18 Aug 2018  

KBH: Let skyet, 19 °C

Dyrere for kommuner at bygge alment

Regeringen kræver 40 procent mere

Dyrere for kommuner at bygge alment

Kommunernes medfinansiering af alment boligbyggeri skal stige fra 10 til 14 procent, lyder regeringens krav i økonomiforhandlingerne. Samtidig står kommunerne med ekstraregning fra regeringens ghettoplan.

Tre ministre på vej til forhandlingerne med KL, hvor de kræver kommunernes finansiering af alment nybyggeri hævet med 40 procent. Boligminister Ole Birk Olesen (i midten) har endda tidligere krævet en fordobling.
FOTO: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
1 af 1

Står det til regeringen, skal landets kommuner fra og med næste år lægge 40 procent flere penge, når der skal bygges almene boliger. Det er et af finansminister Kristian Jensens krav til Kommunernes Landsforening, KL, under de igangværende forhandlinger om kommunernes økonomi for 2019.

For mig minder det her mere om et ideologisk korstog imod selve den almene boligtanke, som regeringen aldrig har kunnet lide.
Frank Jensen (S), overborgmester

I de seneste fire år har kommunerne bidraget med 10 procent af finansieringen af alment nybyggeri – det såkaldte grundkapitalindskud. Men det vil regeringen hæve til mindst 14 procent.

– Med regeringens udgangspunkt bliver det 40 procent dyrere for kommunerne at bygge almene boliger. Vi ved, at udsving i grundkapitalindskuddet tidligere har ført til, at byggeriet er blevet reduceret eller helt gået i stå. Den økonomiske usikkerhed er simpelthen for stor. Konsekvensen er i sidste ende, at borgerne står uden tag over hovedet – og det er uholdbart, siger KL’s næstformand Martin Damm (V).

"Skriger til himlen"

Kravet får især kommuner, der er omfattet af regeringens ghettoaftale, op i det røde felt. De rammes nemlig hårdt af kravet om, at der kun må være 40 procent almene familieboliger i 16 boligområder, der i aftalen betegnes som "de hårdeste ghettoområder". Det betyder genhusning af op mod 11.000 familier.

– Det er så ubelejligt, at det skriger til himlen. Efter vedtagelsen af 40-procentreglen vil vi stå med et massivt genhusningsproblem. Skal vi lykkes med det, skal vi bruge alle værktøjer. Inklusive muligheden for at bygge nye almene boliger, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juhl (S), til Fagbladet Boligen.

Der er 3.600 almene familieboliger i Vollsmose, der som konsekvens af regeringens 40-procentregel risikerer at skulle reduceres med 60 procent inden 2030. Det er 2.100 boliger, som i værste fald skal rives ned. Og der er ikke tomme boliger i Odense. Derfor bliver det nødvendigt at bygge flere almene boliger til en husleje, der kan betales af de udsatte familier, understreger Odense-borgmesteren.

– Med en så stor udfordring er det absurd, at regeringen hæver kommunernes andel af grundkapitalen – den burde sænkes, mener Peter Rahbek Juhl.

Borgmestre i samlet protest

Odense-borgmesteren er ikke ene med sin protest mod kravet om at kommunerne skal stille med 40 procent mere i grundkapital. Fagbladet Boligen opdaterer løbende en oversigt over borgmester-protesterne, der fortsætter med at strømme ind.

Københavns kommune har for eksempel beregnet, at det vil koste kommunen en ekstra milliard kroner over de næste 12 år, hvis kommunens grundkapitalindskud hæves fra 10 til 14 procent. Hvis pengene ikke kan findes, betyder det 3700 færre almene familieboliger i denne periode.

De 12 år er ikke tilfældigt valgt. Perioden er nemlig den samme, som kommuner og boligselskaber har til at få bragt antallet af almene familieboliger i de "hårde ghettoområder" ned på 40 procent. I København drejer det sig om Tingbjerg/Utterslevhuse og Mjølnerparken. Her skal der fjernes 1100-1200 almene familieboliger for at opfylde 40 procents-kravet.

– For mig minder det her mere om et ideologisk korstog imod selve den almene boligtanke, som regeringen aldrig har kunnet lide, hvis vi som kommuner ikke får mulighed for at fortsætte med at indskyde den samme andel af økonomien i den almene sektor, som vi gør i dag, siger Frank Jensen (S).

07. jun. 2018 - 07:00   07. jun. 2018 - 07:00

Bolig

he@arbejderen.dk
Grundkapitalindskud

I dag betaler kommunerne ti procent af prisen for at bygge nye almene boliger via det såkaldte grundkapitalindskud, mens beboerne betaler to procent, og resten finansieres af staten og kreditforeningerne.

I forbindelse med økonomiforhandlingerne med kommunerne for 2018 meldte boligminister Ole Birk Olesen (LA) ud, at indskuddet skulle hæves til 20 procent. Aftalen blev dog dengang, at grundkapitalindskuddet skal hæves til 14 procent ved udgangen af 2018. Samtidig vil regeringen indføre en model for differentiering af grundkapitalindskud efter boligstørrelse, så større boliger bliver dyrere at bygge for kommunerne.

Men KL kræver nu, at den kommunale andel fastholdes på 10 procent, blandt andet med henvisning til genhusningsomkostningerne som følge af ghetto-aftalen mellem regeringen, S, SF og DF.