20 Jan 2019  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

Dyre EU-udbud fører kun til få kontrakter

Konsekvens af udbudsdirektiv

Dyre EU-udbud fører kun til få kontrakter

Landets kommuner bruger mange ressourcer på at udarbejde nytteløst EU-udbudsmateriale. Kun i 0,1 procent af tilfældene vælges en udenlandsk leverandør.

Landets kommuner bruger hvert år masser af ressourcer på at sende offentlige serviceopgaver, som eksempelvis rengøring på skoler, i EU-udbud hos private.
FOTO: PN
1 af 1

Hvert år sender de danske kommuner hundredevis af opgaver i udbud i EU. Det er en konsekvens af EU's udbudsdirektiv, som kræver, at alle offentlige udbud over bestemte beløbsgrænser skal sendes i udbud i hele EU efter ganske bestemte procedurer. 

Borgernes skattekroner bliver brugt på at lave ubrugelige udbud. Penge som i stedet kunne bruges på den nære velfærd.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Men faktisk er det kun en minimal del af udbuddene, som ender med en kontrakt til et firma i et andet EU-land. 

Sidste år valgte kommunerne en leverandør fra et andet EU-land i 0,1 procent af samtlige de 1789 kontrakter, som kommunerne underskrev om at levere serviceydelser. Det fremgår af et svar fra erhvervsminister Rasmus Jarlov til Enhedslistens Søren Søndergaard.

EU skal blande sig udenom

Folkebevægelsen mod EU mener, at EU slet ikke skal blande sig i, hvornår kommuner og regioner skal udbyde opgaver.

– EU skal ikke styre, hvornår kommunerne skal sende noget i udbud. Det er dyrt og tidskrævende at lave udbud, og særligt hvis man vil sikre eksempelvis ordentlige arbejdsvilkår, lærepladser og lignende, skal man være ekstremt omhyggelig med udformningen af udbud. Det betyder naturligvis, at mange kommuner må bruge mange ressourcer på at helgardere sig og ender i et unødvendigt bureaukratisk helvede, siger medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, til Arbejderen.

– Når Kommunerne samtidig åbenlyst får relativt lidt ud af at lave de her udbud, så bliver det jo kun et endnu større problem. Borgernes skattekroner bliver brugt på at lave ubrugelige udbud i stedet for at blive brugt på den nære velfærd. I stedet burde vi give meget bedre plads til, at kommuner og regioner kan købe ind efter andre parametre. Jeg mener også, at der skal være plads til, at man eksempelvis aktivt kan vælge, at man ønsker lokale håndværkere til at udføre en opgave. Det skal være en demokratisk beslutning, som EU skal blande sig helt uden om.

På Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil på RUC, mener professor Ole Helby Petersen, at tallet viser, at mange offentlige serviceopgaver ikke er så grænseoverskridende, som EU tror.

– Tallet viser, at kommunerne oftest vælger danske virksomheder, når de tildeler offentlige opgaver via udbud. Det indikerer, at markedet for offentlig service ikke har en så grænseoverskridende karakter, som man antager i EU's udbudsbestemmelser, siger Ole Helby Petersen til Arbejderen.

– Der er i mange tilfælde tale om serviceopgaver, der skal leveres fysisk på eksempelvis en skole eller en daginstitution. Hvis eksempelvis en opgave på rengøring på en folkeskole bliver sendt i EU-udbud, er det ikke sikkert, at tyske eller italienske rengøringsfirmaer har den store interesse for at byde på opgaven. Eller hvis et firma fra Frankrig skal vedligeholde veje, så skal de have kørt maskiner herop eller lease dem. Derfor er mange af de her opgaver forholdsvis lokale. 

Må ikke hæve grænse

EU's krav om udbud tvinger kommunerne til at bruge tusindvis af mandetimer hvert år på at udarbejde udbudsmateriale. Derfor ønsker de danske kommuner og regioner på at få hævet den såkaldte tærskelværdi, der bestemmer, hvornår en kommune skal sende en opgave i udbud. I dag er tærskelværdien på 1,6 millioner kroner.

Står det til regionerne og kommunerne skal grænsen hæves, så kun opgaver til en værdi af over 7,5 kroner skal sendes i udbud i EU. 

Men tærskelværdierne er fastsat i et EU-direktiv, så det kan der ikke ændres på, understreger erhvervsminister Rasmus Jarlov i et svar til Enhedslistens Søren Søndergaard.

"Danmark kan ikke i overensstemmelse med EU-retten hæve tærskelværdien for EU-udbud af varer og tjenesteydelser til 7,5 millioner kroner. Tærskelværdierne for udbudslovens anvendelsesområde følger direkte af direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud".

– Man kunne sandsynligvis godt spare nogle penge ved at nøjes med at udbyde opgaverne nationalt. Men udbudsreglerne er fastsat på EU-niveau og kræver, at alle opgaver over et vist beløb skal sendes i udbud i samtlige EU-lande. Derfor er det ikke noget politikerne kan beslutte her i Danmark, vurderer Ole Helby Petersen.

I 2017 udbød kommunerne opgaver til en værdi af 63,5 milliarder kroner. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jan. 2019 - 09:19   03. jan. 2019 - 09:30

Udbud

ml@arbejderen.dk
EU's udbudsregler

Ifølge EU's udbudsdirektiv skal alle offentlige udbud over bestemte beløbsgrænser sendes i udbud i hele EU, efter ganske bestemte procedurer. Beløbsgrænserne er forskellige, alt efter om der er tale om offentlige vareindkøb, bygge- og anlægsopgaver, og om der er tale om statsligt udbud eller regionale/kommunale udbud.

Storstrømsbroen er et statsligt anlægsarbejde til anslået 2,1 millliarder kroner, og falder derfor ind under udbudsdirektivet, der gælder for alle statslige anlæg over en værdi, der i år er sat til 41.305.415 kroner.

Ifølge direktivet er en udbudsgiver forpligtet til at vælge "det økonomisk mest fordelagtige" bud, hvis det ellers opfylder udbudsbetingelserne. Der kan stilles krav om "sociale og miljømæssige hensyn" ved det konkrete udbud, men ikke at dem, der byder ind, skal have en generel politik på området.

Direktivet giver mulighed for, at udbudsgiver kan udelukke en virksomhed, som inden for de sidste tre år har misligholdt tidligere kontrakter eller inden for de sidste fem år er dømt for ulovlige aktiviteter, herunder bestikkelse, korruption eller "deltagelse i en kriminel organisation". Men kun, hvis virksomheden er "dømt ved endelig dom".