25 Sep 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

DSB på slagtebænken

Nye privatiseringer udhuler statsbanerne

DSB på slagtebænken

Størstedelen af togdriften skal fremover være på private og/eller udenlandske hænder, mener et flertal i Folketinget. Tidligere erfaringer har været både dyre og risikable, mener eksperter.

S-togene skal privatiseres, har et flertal i Folketinget besluttet. Fællestillidsrepræsentant mener, at den kollektive transport er for vigtig at overlade til et privat firma med risiko for konkurs.
FOTO: Andreas Beck/Scanpix
1 af 1

Med privatiseringen af S-togsdriften bliver der gjort et stort indhug i DSB.

Det er konsekvensen af den nye politiske aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har forhandlet på plads med Liberal Alliances transportminister, Ole Birk Olesen, for bordenden.

Vi har set, hvordan private firmaer med dags varsel går konkurs og ældre står uden pleje. Skal vi risikere, at stå uden tog med dags varsel?
Thomas Bryan-Lund, fællestillidsmand for lokomotivførerne

Ifølge DSB kørte S-togene i 2016 med 117 millioner rejsende hvilket svarer til hele 60 procent af samtlige togpassagerer. Når privatiseringen af S-togene er gennemført, sammen med tidligere vedtagne privatiseringstiltag, vil DSB kun have 25 procent af passagerne tilbage - mod 75 procent i dag.  

Risiko ved udbud

Det indgår i privatiseringsplanerne, at også Øresundstrafikken sendes i udbud sammen med en række andre strækninger. Og en række af allerede privatiserede strækninger i Midt- og Vestjylland, som Arriva kører på, skal genudbydes.

– Togdrift er kritisk for samfundet. Det skal bare fungere. Tusindvis af mennesker er hver dag afhængige af toget for at komme på arbejde og til deres uddannelse. Der er en risiko ved at udbyde togdriften til private, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, der forsker i offentlige udliciteringer på Aalborg Universitet.

Udbud kan være en dyr fornøjelse og i Midt- og Vestjylland kostede Arriva-eksperimentet dyrt, forklarer trafikforsker på Roskilde Universitet Per Homann Jespersen til Arbejderen:

– Udbuddene i Midt- og Vestjylland og over Øresund var forfærdelige. De har kostet samfundet en masse penge. Arriva-udbuddet kostede 80 millioner kroner ekstra, fordi staten blev nødt til at købe ekstra togtrafik.

Han forklarer, at Arriva ændrede afgange i køreplanerne, så de blev mere rentable - med det resultat at elever kom for sent i skole og folk for sent på arbejde. Det løste staten ved at købe ekstra togtrafik.

Ren ideologi

Beslutningen vækker undren hos de ansatte.

– Det giver ingen mening at udlicitere s-togene til private. Det er ren ideologi, når den borgerlige regering nu vil privatisere, siger Thomas Bryan-Lund, fællestillidsmand for lokomotivførerne i Dansk Jernbaneforbund.

Han frygter for, at et privat firma går konkurs og kaster hele opgaven fra sig, hvis ikke profitten er høj nok.

– Private firmaer er sat i verden for at tjene penge. Hvis de ikke mener, at de tjener penge nok, så lukker de – uden at tænke på passagerer og ansatte. I plejehjemssektoren har vi set, hvordan private firmaer med dags varsel går konkurs og ældre står uden pleje. Skal vi risikere, at stå uden tog med dags varsel?, spørger han og fortsætter:

– I dag sikrer den statsejede transport, at der bliver kørt tog, også i områder, hvor man ikke tjener penge.

Thomas Bryan-Lund synes, det er bemærkelsesværdigt, at man i Tyskland går den stik modsatte vej, og tager tidligere privatiserede strækninger tilbage på statens hænder.

Med den nye aftale bliver også selve infrastukturen – drift og vedligeholdelsen af skinner og signaler – delvist privatiseret på S-togsstrækningen.

I dag er det den statsejede virksomhed Banedanmark, der har den opgave. Fremover skal DSB og et eller flere private firmaer - et såkaldt Offentligt Privat Partnerskab - have ansvaret.

EU-krav

Privatiseringen af jernbanesektoren tog for alvor fart herhjemme, da DSB blev opsplittet i to selskaber: Det var et krav fra EU, at jernbanesektoren skulle splittes op i to selvstændige selskaber: Et selskab med ansvar for togdriften og et med ansvar for at vedligeholde tognettet. 

I 1997 blev Banedanmark oprettet, som et selvstændigt, offentlig ejet selskab, der skulle stå for infrastrukturen. Få år efter blev de første vedligeholdelsesopgaver udbudt til private. De tidligere DSB-ansatte teknikere blev samlet i endnu et selvstændigt selskab Banedanmark Entreprise og skulle byde ind på vedligeholdelsesopgaver i konkurrence med private.

Privatiseringen af driften af togtrafikken er en central del af VLAK-regeringens grundlag.

Men det er også et krav fra EU, at de natioanale togbaner skal åbnes op for private. EU vedtog sidste år sin fjerde jernbanepakke, der pålægger EU-landene at åbne deres nationale passager-togdrift for private togfirmaer inden år 2020.

Den 4. jernbanepakke er den sidste i en række pakker, der består af direktiver og forordninger, som skal harmonisere og liberalisere jernbanedriften i EU.

22. dec. 2017 - 05:52   22. dec. 2017 - 06:00

Privatisering

ml@arbejderen.dk
Privatisering af jernbaner

DSB S-tog skal sendes i udbud. DSB S-tog står i dag for 60 procent af DSB's samlede passagerantal.

Herudover enedes samtlige partier i Folketinget – pånær Enhedslisten – i juni om at sende en række togstrækninger i udbud fra år 2020:

  • Aarhus – Langå – Struer

  • Struer – Thisted

  • Aarhus – Skanderborg – Herning

  • Herning – Skjern

  • Struer – Vemb – Skjern – Esbjerg

  • Esbjerg – Ribe – Tønder

  • Struer – Herning – Vejle

  • Odense – Svendborg

DSB har netop mistet en række strækninger i Nordjylland