Det er også forstemmende i denne dyre og samfundsskadelige symbolpolitik, at det er latterlige beløb vi taler om. Får man allerede udbetalt 50.000+ om måneden, er det jo komplet ligegyldigt at få 1100 kroner mere!
Det er arvinger til familieejede virksomheder og direktører, der får mest ud af den nye regerings skattelettelser. Modsat får arbejdsløse, der har nogle af de laveste indtægter, ikke så meget som en krone i skattelettelse.
Regeringen vil bruge en halv milliard kroner på at nedsætte arveafgiften, den såkaldte bo- og gaveafgift, der gælder, når erhvervsvirksomheder går i arv til for eksempel børn.
Det betyder mange milliarder kroner ekstra til nogle af Danmarks rigeste familier.
Ekstra Bladet har på baggrund af Økonomisk Ugebrevs årsopgørelse over de 100 rigeste danskere regnet ud, at det for Lego-familien vil betyde en enorm besparelse på næsten 13 milliarder kroner, når virksomheden skal overdrages til næste generation.
Regeringen vil nedsætte arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 procent til 10 procent.
Den tidligere socialdemokratiske regering hævede ellers arveafgiften for familieejede virksomheder fra fem til 15 procent i 2020. Få år før havde VLAK-regeringen i 2017 besluttet at sænke arveafgiften gradvist fra de daværende 15 procent til fem procent i 2020.
Nedsættelsen i 2017 afstedkom dengang følgende kommentar fra socialdemokratiske Lea Wermelin til Netavisen Pio:
– Med en nedsættelse af arveafgiften for familieejede virksomheder vil regeringen give en stor skatterabat til dem, der har allermest i Danmark. Det er for det første ikke fair, og det er også i en tid, hvor vi har meget, vi gerne vil bruge pengene på. Vores daginstitutioner, skoler og sygehuse.
Men nu er Socialdemokratiet altså med til at give skatterabat til de allerrigeste i Danmark.
Resultat af ihærdigt lobbyarbejde
Arbejdsgiverorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv har siden 2020 lavet ihærdigt lobbyarbejde for at få arveafgiften ned igen eller allerhelst helt afskaffet. Deres indsats har nu båret frugt.
Der var da også jubel på direktørgangene i de familieejede virksomheder, da regeringsgrundlaget blev offentliggjort lige før jul
– Det er en god dag for landets over 60.000 danske familieejede virksomheder. Vi er glade for, at den nye regering har erkendt, at der eksisterer en udfordring, når danske familieejede virksomheder skal generationsskifte. Selvom den bedste løsning havde været, at generationsskifteskatten blev fuldstændig afskaffet, er det positivt, at den nye regering konkret vil mindske den meget dyre beskatning, der gør det svært at videreføre virksomheder på danske hænder, siger Jakob Topsøe, formand for Topsøe Holding A/S og medlem af netværket Vækst i Generationer, i en pressemeddelelse.
Netværket har i årevis lobbyet mod arveafgiften.
Hvis vi ser på, hvem der får mest økonomisk ud af regeringsgrundlagets initiativer, så skal vi helt op i toppen af den økonomiske elite.
Pelle Dragsted, folketingsmedlem Enhedslisten
Virksomhederne og arbejdsgiverorganisationerne argumenterer med, at skatten har en negativ effekt, når det gælder ønsket om at skabe vækst og arbejdspladser.
Men det argument afvises af flere økonomer.
– Jeg ser det mere som en skattelettelse for nogle grupper i samfundet end noget andet. Min vurdering er, at det betyder uendelig lidt for virksomhedernes vækst og arbejdspladser, at der er en høj skat. At det koster arbejdspladser er et oversolgt argument, siger Michael Møller, der er professor ved Institut for Finansiering på Copenhagen Business School, i en artikel i Information den 21. december.
Morten Bennedsen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, konstaterer i samme artikel, at der ikke er data, som viser, at virksomhederne ikke kan vokse, eller at de er nødt til at fyre medarbejdere ved en højere arveafgift.
Den nye regering har også besluttet at droppe en planlagt skat for selskaber, der investerer i ejendomme. En sådan skat skulle ellers være trådt i kraft i år.
“Hvis vi ser på, hvem der får mest økonomisk ud af regeringsgrundlagets initiativer, så skal vi helt op i toppen af den økonomiske elite”, konstaterer Pelle Dragsted, folketingsmedlem for Enhedslisten, i en blog i Arbejderen den 30. december.
Arbejdsløse får slet ingen skattelettelse
Ud over den langt lavere arveafgift vil regeringen også gennemføre skattelettelser, der især tilgodeser velstillede grupper. Modsat er der ikke så meget som en krone i skattelettelser til arbejdsløse på kontanthjælp eller dagpenge eller andre på overførselsindkomster. Skattelettelserne på fem milliarder kroner i alt er målrettet mennesker, der er i beskæftigelse.
Beskæftigelsesfradraget bliver forhøjet. Det vil gavne alle i arbejde. Samtidig bliver topskatten lavere for alle med en årsindkomst mellem 552.000 kroner, der er grænsen for, hvornår man skal betale topskat, og op til 750.000 kroner. De allerrigeste med årsindkomster over 2,5 millioner kroner skal betale en ny top-topskat, der er fem procentpoint højere end almindelig topskat.
Regeringen har beregnet, hvad skattelettelserne vil betyde for forskellige familietyper. En arbejderfamilie med to børn vil få en ekstra årlig disponibel indkomst på 4500 kroner om året, mens en direktørfamilie, hvor den anden voksne er funktionær, vil få mere end tre gange så meget ekstra at gøre godt med. Familien vil få 13.600 kroner årligt i ekstra disponibel indkomst.
Spin omkring topskatten
I debatten om lavere topskat har borgerlige politikere og liberale tænketanke benyttet sig af argumentet om, at mange ganske almindelige faglærte og ufaglærte arbejdere og folk med mellemlange uddannelser betaler topskat.
– Jeg tror, at når folk hører ordet topskat, så tænker de, at det er nogle meget, meget rige mennesker, der betaler det. Det er bare helt almindelige mennesker, der betaler det. 4000 sygeplejersker for eksempel, sagde Konservatives leder Søren Pape i P1 Morgen den 6. oktober sidste år.
Han gentog påstanden i statsministerkandidatdebatten på TV2 søndag den 9. oktober.
Den liberale tænketank Cepos argumenterer i en pressemeddelelse fra 9. december sidste år med, at 151.000 ufaglærte og faglærte betaler topskat. Det er næsten lige så mange som antallet af akademikere, der betaler topskat.
Men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i forhold til en række faggrupper i den offentlige sektor som for eksempel sygeplejersker set nærmere på, hvem det er, der betaler topskat.
Undersøgelsen viser, at der er meget få, som betaler topskat blandt almindeligt offentligt ansatte. Undersøgelsen omfatter ud over sygeplejersker grupper som pædagoger, lærere, SOSU-arbejdere, socialrådgivere og politibetjente.
Den langt overvejende del af dem, der betaler topskat i disse faggrupper, er ikke “klassiske” offentligt ansatte lønmodtagere. Der kan være tale om ledere, selvstændige, privatansatte og mennesker med bijob eller anden alternativ indkomst.
Undersøgelsen viser, at kun 500 “klassisk” ansatte sygeplejersker betaler topskat. Det svarer til 1,8 procent af alle “klassisk” ansatte sygeplejersker.
En “klassisk” ansat er her en offentligt ansat, der hverken er leder, har bijob, som ikke arbejder mere end fuldtid, og som ikke har andre lønindtægter eller kapitalindkomster over 50.000 kroner.
For pædagoger er det kun 0,3 procent af alle “klassisk” ansatte pædagoger, der betaler topskat, mens det samme gælder for 0,2 procent af alle “klassisk” ansatte SOSU’er.
Det er altså forsvindende få almindeligt offentligt ansatte, der i dag betaler topskat.
Foghs skattestop er tilbage
Regeringen genindfører i øvrigt tidligere statsminister Anders Foghs (V) skattestop.
“Regeringen vil samlet set nedbringe de danske skatter og afgifter… Det vil ske med afsæt i et skattestop: I det omfang, at regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift. Tobaks- og nikotinafgifter er undtaget fra dette princip”, står der på side 10 i regeringsgrundlaget.
“Et skattestop kan få afgørende betydning for mulighederne for at føre konjunkturpolitik via finanspolitik. Når skatteinstrumenterne er låst fast, siger det sig selv, at det kun er muligt at føre finanspolitik via de offentlige udgifter, det vil sige indkomstoverførsler, udgifter til offentlige serviceydelser og offentlige investeringer. Dette er næppe et stort problem, hvis det er hensigtsmæssigt at lempe finanspolitikken. Men hvis finanspolitikken skal strammes, ja, så vil det være nødvendigt at reducere de offentlige udgifter”, skriver tidligere overvismand Christen Sørensen i en kommentar i Jyllands-Posten den 10. januar.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.