12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Det kræver markant flere penge blot at fastholde nuværende niveau for velfærd i 2021

Velfærd efter coronakrisen

Det kræver markant flere penge blot at fastholde nuværende niveau for velfærd i 2021

Nu går forhandlingerne om næste års økonomi i kommuner og regioner i gang. Bare for at kunne fastholde det nuværende velfærdsniveau er der brug for et stort ekstra beløb.

FOTO: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Mandag startede regeringen forhandlingerne om næste års økonomi med kommuner og regioner.

Vi har brug for to milliarder yderligere til at drive sundhedsvæsenet i al almindelighed. 
Stephanie Lose, Danske Regioner

Som noget særligt i år vil økonomien for indeværende år også være en del af forhandlingerne. Det skyldes den helt ekstraordinære situation med coronaepidemien, der har betyder voldsomt øgede udgifter i både regioner og kommuner. 

Sygehusene har haft ekstra udgifter til blandt andet testkits, værnemidler og ekstra personale. Og nu står de over for at skulle afvikle en stor arbejdspukkel oven på coronaepidemien, hvor mange ikke-akutte operationer og behandlinger er blevet udskudt.

Også landets kommuner har store ekstra coronaudgifter.

– Kommunerne har massive udgifter til værnemidler. Vi har indkøbt og lejet telte, mobile toiletter og håndvaske. Vi har hyret ekstra personale til rengøring og vikarer til at dække vigtige funktioner i eksempelvis skoler og daginstitutioner, siger Jacob Bundsgaard, formand for Kommunernes Landsforening, i en pressemeddelelse.

Regeringen dækker coronaudgifter

Regeringen har lovet at dække både kommuners og regioners ekstra udgifter til coronaepidemien. 

"Regeringen vil sikre, at der er finansiering i regionerne til den ekstraordinære indsats til covid-19-relaterede tiltag", hedder det i en aftale, som regeringen og Danske Regioner lavede den 26. marts.

En lignende aftale blev samme dag lavet med Kommunernes Landsforening.

En del af aftalerne er også, at regeringen undtager de ekstraordinære udgifter til coronaepidemien fra udgiftslofterne i regioner og kommuner. Det er de lofter, der hvert eneste år sætter faste rammer for, hvor mange penge kommuner og regioner må bruge på driftsudgifter.

Nu skal kommuner og regioner så forhandle med regeringen om, hvilke udgifter der skyldes coronaepidemien, og sikre, at de får disse udgifter dækket af ekstraordinære bevillinger, så det ikke går ud over den øvrige velfærd.

– Nu handler det foreløbig om at blive enige om størrelsen på de merudgifter, som kommunerne har haft, og samtidig sikre, at vi kan vende tilbage senere på året, når vi har et bedre overblik, siger Martin Damm, næstformand i Kommunernes Landsforening (KL).

Regeringen og KL skal også se på de ekstra udgifter til dagpenge og kontanthjælp som følge af den stigende arbejdsløshed på grund af coronaepidemien.

Det står i aftalen fra den 26. marts, at "det er vigtigt for regeringen og KL, at udgifterne til stigende indkomstoverførsler ikke fortrænger øvrige driftsudgifter eller reducerer mulighederne for at igangsætte investeringer".

Budgettet for 2020 kommer altså til at spille en stor rolle under forhandlingerne om næste års økonomi i kommuner og regioner. Men hovedvægten vil ligge på aftalerne om næste års økonomi.

Brug for markant flere penge

Kommuner og regioner understreger, at der er brug for markant flere penge til velfærd og sundhed bare for at opretholde det nuværende serviceniveau.

Regionerne kræver to milliarder kroner ekstra til sygehusene i 2021 ud over det beløb, der skal bruges til at afvikle puklen efter coronaepidemien.

– Vi har brug for to milliarder yderligere til at drive sundhedsvæsenet i al almindelighed. Det skyldes blandt andet, at vi bliver flere ældre i Danmark, at medicinudgifterne stiger, og at teknologi og behandling konstant udvikles, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, i en pressemeddelelse.

To milliarder kroner ekstra vil altså ikke betyde for eksempel flere ansatte i forhold til antallet af patienter på sygehusene, men blot at regionerne vil kunne følge med stigende udgifter og flere patienter.

De stigende medicinudgifter skyldes blandt andet nye kræftlægemidler og et nyt præparat til mennesker med diabetes.

Sidste år fik regionerne 1,5 milliarder kroner ekstra i budgetaftalen for 2020. Også dengang havde regionerne gjort klart, at der var brug for to milliarder kroner bare for at følge med de stigende medicinpriser og den teknologiske udvikling.

>> LÆS OGSÅ: Sygehuse får lille løft men skal stadig effektivisere

Danske Regioner oplyser, at sundhedsudgifternes andel af bruttonationalproduktet (BNP) er faldet de seneste år. Ifølge OECD udgør de danske sundhedsudgifter nu 7,6 procent af BNP. For to år siden var tallet oppe på 7,8 procent.

Pressede kommuner

Også kommunerne kræver ekstra penge, så velfærden ikke bliver forringet i en situation, hvor der bliver flere børn, ældre og mennesker med handicap. Også her er der tale om penge ud over det beløb, der er brugt til udgifter på grund af coronaepidemien.

KL foreslår konkret et løft af den såkaldte serviceramme, der lægger en begrænsning på, hvor mange penge kommunerne må bruge på velfærd. 

– Vi bliver heldigvis flere ældre borgere. Dermed stiger udgifterne til pleje og omsorg. Samtidig mærker vi fortsat i kommunerne, at flere danskere lever med svære fysiske, psykiske og sociale problemer, hvilket også driver udgifterne i vejret, siger KL's næstformand Martin Damm.

KL vil ikke offentliggøre, hvor meget ekstra til velfærd de kræver ved forhandlingerne med regeringen. Økonomiaftalen sidste år betød 1,7 milliarder kroner ekstra til kommunal velfærd.

>> LÆS OGSÅ: Aftale vil stadig give kommuner stram økonomi

Men det var ikke nok til at forhindre nedskæringer i mange kommuner på dette års budgetter. Både ældre, børn og mennesker med handicap blev ramt af nedskæringskniven mange steder i landet.

>> LÆS OGSÅ: Mange kommuner skærer på velfærden næste år

Skal kommunerne kunne fastholde velfærden på samme niveau uden yderligere nedskæringer, vil det kræve mindst tre milliarder kroner ekstra til velfærd i 2021, vurderer Per Clausen, der er byrådsmedlem for Enhedslisten i Aalborg og medlem af KL's bestyrelse.

– Det skyldes et stigende antal børn, ældre og mennesker med handicap. Alt under tre milliarder kroner vil formentlig betyde, at kommunerne vil være nødt til at spare, siger Per Clausen. 

Han mener, at de tre milliarder kroner til velfærd kan sikres dels gennem ekstra penge i budgetaftalen og dels ved at suspendere budgetloven i 2021, så kommunerne får mulighed for at overskride loftet over serviceudgifter uden at blive straffet økonomisk.

Problemer med budgetloven

– Efter udligningsreformen har de fleste kommuner penge til at løfte den opgave, men de må ikke bruge dem på grund af loftet over serviceudgifter, siger Per Clausen.

>> LÆS OGSÅ: Efter udligningsreform følger kampen om at få hævet serviceloftet

Budgetloven blev vedtaget i 2012 som en konsekvens af Danmarks tilslutning til EU's finanspagt. Budgetloven pålægger politikerne at holde de offentlige udgifter i en meget stram snor og hvert år fastlægge lofter over udgifterne i kommuner, regioner og staten for de kommende fire år.

Overholdes udgiftslofterne ikke, vanker der hårde økonomiske sanktioner. Af frygt for sanktioner ser vi år efter år, at kommunerne bruger mindre på velfærd, end de egentlig må. For nylig viste regnskabstal fra 2019, at kommunerne havde brugt 1,4 milliarder kroner mindre på velfærd end aftalt med regeringen. 

>> LÆS OGSÅ: Den kommunale velfærd gik glip af 1,4 milliarder kroner sidste år

I ni år i træk har kommunerne brugt mindre på service, end de har afsat i deres budget. Siden 2011 har kommunerne samlet set underforbrugt 24,3 milliarder kroner, har Fagbevægelsens Hovedorganisation regnet ud. Der kunne altså være brugt over 24 milliarder kroner ekstra på velfærd i løbet af de ni år.

Både fagbevægelsen, Kommunernes Landsforening, flere økonomer og andre har længe krævet budgetloven ændret i forbindelse med den kommende evaluering. Evalueringen er blevet skubbet gang på gang, senest på grund af coronakrisen. Det forlyder nu, at den vil komme engang i den næste folketingssamling. 

>> LÆS OGSÅ: Stigende pres på regeringen for at ændre budgetlov

Også den bebudede velfærdslov, der skal sikre, at velfærden hele tiden følger med det stigende antal børn og ældre, er udskudt til næste folketingssamling.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2020 - 15:15   19. maj. 2020 - 10:46

Analyse

ur@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.