12 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 6 °C

Det handler teledata-skandalen om

Overblik

Det handler teledata-skandalen om

I juni blev det afsløret, at de teleoplysninger, som politi og anklagemyndighed har brugt til at efterforske, anklage og dømme, er mangelfulde. Nu viser det sig, at de også er fyldt med fejl. Derfor har rigsadvokaten stoppet al brug af teledata i retssager. Advokater sidder klar til at kræve sager genoptaget.

Teledata bliver ofte brugt af politi og anklagemyndighed til at bevise, hvor en mistænkt har befundet sig.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Når du sender en SMS eller foretager et telefonopkald, forbindes din mobiltelefon til en af de mange telemaster, der er opstillet overalt i landet. Teleselskabet registrerer, hvornår og fra hvilken mast du har brugt din telefon. Disse oplysninger skal teleselskaberne gemme i et år, så politiet kan bruge dem i en eventuel efterforskning og fremlægge dem som bevis i retssager.

Det her er en af de største skandaler i nyere tid for hele vores retssystem.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

Men mandag morgen orienterede justitsminister Nick Hækkerup Folketingets Retsudvalg om, at der kan "… være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position". Det betyder, at politi og anklagemyndighed kan have brugt forkerte oplysninger om, hvor telemasterne står placeret – og dermed hvor en mistænkt har opholdt sig på et bestemt tidspunkt.

– Der er gang på gang kommet nye oplysninger frem i teledata-sagen. Det rokker ved vores tillid til retssystemet. På baggrund af de nye, alvorlige oplysninger har rigsadvokaten nu besluttet at trække i håndbremsen, så teleoplysninger indtil videre ikke anvendes i retten som bevis på, at tiltalte er skyldig, eller som grundlag for varetægtsfængsling. Det synes jeg er en rigtig og nødvendig beslutning, siger justitsminister Nick Hækkerup.

Justitsministeren har orienteret Folketingets Retsudvalg om beslutningen, som han kalder meget alvorlig.

Fejl i it-program

Rigsadvokaten har sendt en instruks ud til samtlige af landets anklagere og suspenderet al brug af teledata som bevis i retssager i foreløbigt to måneder. Men det kan sagtens komme til at tage længere tid. Ifølge rigsadvokaten er det umuligt at sige, hvornår teledata igen kan bruges.

Beslutningen betyder, at sager, hvor anklagemyndigheden vil bruge teledata, skal udsættes. Herudover skal rigsadvokaten overveje, om mistænkte, der sidder varetægtsfængslet på baggrund af teleoplysninger, skal løslades.

Fejlen i politiets teledata-system er blot den seneste indenfor de sidste to måneder.

I midten af juni blev det afsløret, at der siden 2012 har været en fejl i det it-program, der konverterer teleselskabernes rådata til oplysninger, der er blevet brugt i retssager.

Fejlen betyder, at data er gået tabt i overførslen fra teleselskaberne til politiet. Det betyder, at vigtige oplysninger om en mistænkts – og måske senere dømt persons – færden ikke er nået frem til landets domstole, anklagere og forsvarsadvokater.

Justitsministeriet vurderer, at op mod 10.700 sager kan være omfattet af fejlen. Arbejdet med at gennemgå de mere end 10.000 straffesager er allerede i gang. Gennemgangen kan betyde, at mennesker er blevet uskyldigt dømt, og at personer, der lige nu sidder varetægtsfængslet, fordi teleoplysningerne har vist, at de var på et bestemt sted, da der blev begået en forbrydelse, skal løslades.

Justitsministeren har sat uvildige eksperter til at kontrollere politiet og anklagemyndighedens gennemgang af sagerne.

Kontrolgruppen består af en landsdommer som formand, to forsvarsadvokater, en strafferetsprofessor og en efterforskningsekspert, og gruppen skal ifølge ministeren sikre, at det ikke er dem, der har begået fejlen – altså politiet – som undersøger sig selv.

Herudover skal rigspolitichefen og rigsadvokaten aflevere en redegørelse om forløbet.

I sidste uge meddelte justitsministeren, at endnu flere sager kan være påvirket i sagen. Derfor skal sager fra før 2012 nu også undersøges.

Skandalen har foreløbig kostet politidirektør John Vestergaard sit job som chef for den afdeling i Rigspolitiet, der har stået for teledata.

"Ekstremt alvorlig"

Institut for Menneskerettigheder hilser beslutningen om at suspendere al brug af teledata velkommen.

– Sagen er ekstremt alvorlig, og derfor er det godt, at al brug af teledata nu bliver suspenderet, og at Justitsministeriet graver ned i alle sager, der kan have været påvirket af urigtige teledata. Det er vigtigt, at kulegravningen af sagerne er grundig, men det skal også gå stærkt, for det er alvorligt, at vi i Danmark kan have mennesker, der er dømt på et fejlagtigt grundlag, siger direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, og tilføjer:

– Det er et grundlæggende princip i en retsstat, at alle er uskyldige, til det modsatte er bevist. Vi skal være helt sikre på, at ingen uskyldige bliver eller er blevet dømt på baggrund af urigtig teledata, siger Jonas Christoffersen.

Birgitte Arent Eiriksson er vicedirektør i tænketanken Justitia og har i flere år arbejdet for både Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Hun er rystet over skandalen.

– Det her er en af de største skandaler for vores retssystem i nyere tid. Myndighederne står med et enormt oprydningsarbejde, hvis tilliden til retssamfundet skal genskabes. Tusindvis af sager skal identificeres og genoptages, siger Birgitte Arent Eiriksson til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Først blev det afsløret, at der har manglet data i de telebeviser, som politi og anklagemyndighed i årevis har fremlagt for landets domstole. Nu kommer det så frem, at der ikke bare mangler data – men at der også har været tale om forkerte data. Det betyder, at anklagede og dømte personer har befundet sig andre steder, end hvor politiet og anklagemyndigheden – med tekniske beviser i hånden – har overbevist retten om.

– Forkerte data kan betyde, at uskyldige er blevet dømt, og at sager ikke er blevet opklaret, fordi politiet er gået efter den forkerte person. Sager, hvor teledata er blevet tillagt betydning som bevis, må eventuelt genvurderes. Det gælder både de igangværende, ​hvor teledatabeviser muligvis skal udgå, og dem, hvor der allerede er afsagt dom, og folk måske har siddet fængslet i årevis. Her må der ansøges om genoptagelse af sagerne, mener hun.

– Skandaler som denne er med til at svække tilliden til hele vores retssystem. Når politi og anklagemyndighed fremlægger beviser, skal borgerne kunne have tillid til, at beviserne er rigtige. Det er helt afgørende for vores retssamfund, at beviserne er objektivt korrekte og ikke er falske eller fejlagtige, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Hendes erfaring er, at teleoplysninger bliver brugt hyppigt som efterforskningsredskab, og at der måske har været lige lovlig stor tillid til dem som bevis.

– Det er meget alvorligt. For tekniske beviser indgår ofte med stor vægt i straffesager. Det tillægges stor betydning, hvis politi og domstole kan bevise, at en mistænkt har været i nærheden af et gerningssted på et bestemt tidspunkt. De tekniske beviser bliver både brugt til at dømme og straffe folk, men også til at varetægtsfængsle personer, der endnu ikke er dømt.

– Skandalen er et bevis på, at vi skal passe meget på med at have for stor tillid til tekniske beviser. Politi og anklagemyndighed bruger ofte andre tekniske beviser som fingeraftryk og DNA. Men vi skal ikke have blind tillid til alle disse tekniske beviser. Vi skal være meget forsigtige med at bruge dem som bevis og sørge for en ordentlig løbende kvalitetskontrol.

Advokater kræver sager genoptaget

Erbil Kaya er blandt de mange forsvarsadvokater, som nu er gået i gang med at gennemgå deres sager siden 2012, for at overveje om nogle af dem skal gå om.

– Jeg har haft en række sager siden 2012, hvor teleoplysninger har indgået som et vigtigt bevis for at placere mine klienter på gerningsstedet på gerningstidspunktet. Derfor er det meget alvorligt, når det nu viser sig, at vi ikke har fået alle oplysninger, og at nogle af oplysningerne er direkte urigtige. Det er jo falsk bevisførelse, siger Erbil Kaya til Arbejderen.

Derfor har han bedt om at få udleveret de rådata, som teleselskaberne har sendt til politiet i en række af hans sager, så han kan tjekke, om han har fået adgang til alle oplysninger fra politiet, og om disse oplysninger er korrekte.

Teleoplysninger indgår som "bevis" i stort set alle sager – lige fra store sager om organiseret kriminalitet til sager om indbrud, gaderøveri og så videre, fortæller Erbil Kaya.

– Hidtil har forsvarsadvokater set politiets og anklagemyndighedens teleoplysninger som en slags objektive beviser – på linje med fingeraftryk og DNA – som vi ofte ikke sætter spørgsmålstegn ved. Der har været en tendens til, at forsvarsadvokater tror blindt på tekniske beviser. Afsløringerne betyder, at vi må være mere på vagt overfor de tekniske beviser, som anklagemyndigheden fremlægger.

Kendte til risiko for fejl

For ti år siden sagde de danske teleselskaber blankt nej til politiets ønske om, at alle teleoplysninger skulle afleveres til politiet i et fælles, ensartet format. Teleselskaberne forudså, at det kunne føre til fejl – og ville ikke sidde med ansvaret.

I stedet udviklede Rigspolitiet deres eget it-program i samarbejde med et konsulentfirma, og nu viser det sig, at programmet i årevis har produceret netop de fejl, som teleselskaberne forudså kunne opstå.

Rigspolitiet fik allerede i november sidste år praj om fejlen i it-programmet, der bruges til at behandle data om borgeres færden og mobilaktivitet fra teleselskaberne.

Fejlen blev først rettet den 8. marts i år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. aug. 2019 - 15:41   21. aug. 2019 - 12:17

Retssikkerhed

ml@arbejderen.dk
Teledata-skandalen

Teleoplysninger er en vigtig del af bevisførelsen i mange retssager. De kan blandt andet kan sige noget om, hvor en tiltalts mobiltelefon har befundet sig på et givet tidspunkt. Telefonen logger nemlig automatisk på telemaster, der står opført overalt i Danmark. På den måde kan politiet følge en bestemt mobiltelefon.

Disse informationer kan politi og anklagemyndighed bruge til at efterforske eller som bevismateriale i retssager.

I november 2018 blev Rigspolitiet gjort opmærksom på en alvorlig fejl i det it-system, der behandler teleoplysninger. Fejlen betyder, at der siden 2012 har været fremlagt mangelfulde teledata overalt ved landets domstole.

Fejlen betyder, at politi, anklagere, forsvarere og retten ikke har fået alle de oplysninger, de burde, i flere straffesager. Mere end 10.000 sager om alvorlig kriminalitet fra 2012 til 2019 skal gennemgås, fordi der er rekvireret teledata i sagerne. Det er stadig uklart, hvor mange af de sager der er omfattet af problemet med mangelfulde teledata.

I august 2019 kom det frem, at der er fejl i de geografiske koordinater for telemasters placering. Fejlen betyder, at det slet ikke er sikkert, at en mistænkt – og måske senere dømt – har opholdt sig det sted på det tidspunkt, han måske er blevet straffet for at have opholdt sig.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet er nu gået i gang med alle de sager, hvor fejlen kan være opstået. I de sager, hvor der mangler oplysninger, vil forsvareren blive underrettet. Herefter vil anklagemyndigheden vurdere, om de skal genoptages.