17 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Det handler bankunionen om

EU's centralbank får magten

Det handler bankunionen om

EU's bankunion har eksisteret siden 2014. Dansk deltagelse vil overlade kontrollen over danske banker til EU's centralbank.

Mario Draghi, præsident for EU's centralbank, klipper snoren til EU's nye, imposante hovedkvarter i Frankfurt. En dansk deltagelse i EU's centralbank vil stille danske banker under hans ledelse.
FOTO: Andreas Varnhorn, European Central Bank
1 af 1

Bankunionen har siden 2014 omfattet alle EU-lande, der har euroen som valuta.

Den består af tre elementer: Et fælles regelsæt for bankvirksomhed, et fælles EU-banktilsyn og et EU-instrument til godkendelse og nedlæggelse af banker og realkreditinstitutter, der styres af EU's centralbank ECB.

Det er ECB's ledelse, der suverænt bestemmer oprettelse og nedlæggelse af bankunionens store banker, sparekasser og realkreditinstitutter.

Det sidste omfatter også en bank-finansieret såkaldt afviklingsfond til at redde banker, der er "for store til at fejle".

Danmark har allerede underskrevet en fælles aftale om gensidige bidrag til afviklingsfonden, herunder også statslige kreditgarantier, hvis fondens midler viser sig utilstrækkelige i forbindelse med for eksempel en ny finanskrise. Den træder i kraft ved dansk indmeldelse i bankunionen.

ECB tager over

Desuden er Danmark allerede omfattet af store dele af det fælles regelsæt, idet der på området er gennemført direktiver og forordninger, som gælder for alle EU-lande.

Men i bankunionen er det ECB's ledelse, der suverænt vil bestemme oprettelse og nedlæggelse af bankunionens store banker, sparekasser og realkreditinstitutter. For mindre pengeinstitutter er det nationale myndigheder, men ECB skal først give grønt lys

To brikker mangler

De sidste brikker til bankunionen mangler fortsat at faldet på plads. Ifølge EU-kommissionens køreplan for bankunionen skal det ske senest på EU-topmødet i december.

Det drejer sig om to elementer:

1) En såkaldt "bagstopper" til Afviklingsfonden i form af statslige kreditgarantier, hvis fondens midler ikke er nok til at redde større banker, der er i uføre, men "for store til at fejle".  Og det er fondens midler næppe, i tilfælde af en ny finanskrise.

Bankunionens afviklingsfond vil, fuldt udbygget, kun rumme 55 milliarder euro, svarende til godt 410 milliarder kroner. Under finanskrisen blev der i EU-lande ydet det tidobbelte i statsstøtte til "nødlidende" banker.

2) En fælles indskydergarantiordning, der skal sikre alle indskydere en garanti for deres indskud op til en vis størrelse ved et bankkrak, uanset hvor i bankunionen de har placeret indskuddet.

Tyskland har krævet, at andelen af "dårlige lån" i eurolandenes banker først bringes ned, før landet vil gå med til en sådan ordning. I Grækenland er andelen helt oppe på 45 procent dårlige lån, i Italien – hvor banksektoren er langt større – 10 procent.

Ifølge ECB er andelen i hele eurozonen nu på 3,6 procent dårlige lån, der næppe kan indfries og derfor vil være tabsgivende for banker med stor andel af disse lån. Tyskland kræver andelen ned på under to procent.

Euro-topmødet i december vil tage spørgsmålet op, men det er usikkert, om der kommer en afgørelse om ordningens ikrafttræden på topmødet.

02. nov. 2018 - 07:00   02. nov. 2018 - 07:10

Bankunion

he@arbejderen.dk
EU – på vej hvorhen?
  • Når Storbritannien forlader EU, er der en helt ny situation.
  • EU-eliten lægger op til mere union i et hurtigt tempo. Er det dét, danskerne vil?
  • Arbejderen sætter i en artikelserie fokus på, hvad det er for et EU, der tegner sig i fremtiden.
EU's bankunion

EU's bankunion omfatter alle eurolande samt øvrige EU-lande, der tilslutter sig bankunionen. Bankunionen omfatter:

  • fælles bankregler i EU. Er allerede vedtaget i EU’s ministerråd via et direktiv og en forordning, som også Danmark skal følge, uanset deltagelse i en kommende bankunion. De nye EU-love rummer fælles, men fleksible, krav til, hvor store reserver bankerne skal have – det er bankerne selv, der skal bedømme, hvor risikable deres udlån er.
  • et enkelt EU-banktilsyn, der giver eller inddrager tilladelser til at føre bankvirksomhed, fører direkte tilsyn med alle Bankunionens største banker og kontrollerer nationale tilsynsmyndigheders tilsyn med mindre banker. Danske banker, der er aktive i eurolande, er allerede underlagt dette tilsyn.
  • fælles regler for at forebygge, at banker går under, og gribe ind, når banker får økonomiske problemer. Bankerne – eller rettere deres kunder – skal selv betale til ordningen via en fond. De lande, der deltager i bankunionen, skal desuden stille statslige kreditgarantier, hvis fondens midler ikke er nok.
  • en enkelt ordning for indskudsgaranti, der beskytter indskyderne, uanset hvor i EU de har deres opsparing eller investeringer.