05 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Der er udsigt til stor mangel på SOSU'er

Trussel for ældrepleje

Der er udsigt til stor mangel på SOSU'er

Antallet af elever på SOSU-uddannelserne falder markant, viser ny undersøgelse. Det store fald sker, samtidig med at antallet af ældre stiger, og mange ansatte i ældreplejen nærmer sig pensionsalderen.

De kommende år er der udsigt til mangel på SOSU'er på landets plejehjem.
FOTO: Helene Meden Hansen
1 af 1

De seneste år er der sket et voldsomt fald i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelserne, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Får vi ikke løst problemet, vil det få meget store konsekvenser. Der vil simpelthen ikke være tilstrækkeligt med ansatte til at pleje og passe vores ældre. 
Torben K. Hollmann, FOA

Før erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, startede der hvert år omkring 8800 elever på hovedforløbet på SOSU-uddannelserne. Efter reformen er antallet faldet til cirka 5300. 

"Der er udsigt til et markant fald i antallet af nyuddannede SOSU-assistenter og -hjælpere i de kommende år, hvis ikke udviklingen vendes. I lyset af den demografiske udvikling med flere ældre er det en meget uheldig udvikling", skriver EVA i rapporten.

Frem mod 2030 vil antallet af ældre over 80 år stige med 160.000 ifølge Danmarks Statistik. Det betyder, at der i løbet af de næste ti år vil blive brug for over 40.000 nye SOSU-ansatte i den kommunale ældrepleje, har FOA regnet sig frem til. Det høje tal hænger også sammen med, at mange ansatte i ældreplejen nærmer sig pensionsalderen.

– Vi er meget bekymrede. Den her udvikling betyder, at der ikke vil være hænder nok til at løfte velfærden på ældreområdet i fremtiden, siger Torben K. Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

>> LÆS OGSÅ: Akut mangel på SOSU-ansatte

– Får vi ikke løst problemet, vil det få meget store konsekvenser. Der vil simpelthen ikke være tilstrækkeligt med ansatte til at pleje og passe vores ældre. Det vil kræve, at pårørende går ind og påtager sig flere plejeopgaver, tilføjer han.

Reform har virket modsat hensigten

Det erklærede formål med erhvervsskolereformen fra 2015 var ellers at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Men sådan er det ikke gået, tværtimod er der færre, som søger ind på erhvervsuddannelserne end før reformen. Og social- og sundhedsuddannelserne er hårdest ramt, når det gælder tilbagegangen i antallet af elever.

EVA peger på flere mulige årsager til det faldende elevtal på SOSU-skolerne. 

Med erhvervsskolereformen blev der indført et karakterkrav på minimum 02 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Samtidig blev muligheden for at få elevløn under grundforløbet på 20 uger erstattet med SU for de elever, der ikke har en uddannelsesaftale med en arbejdsplads.

Både de skærpede faglige krav og de dårligere økonomiske vilkår under starten på uddannelsen kan have betydning for det faldende elevtal, mener EVA.

Stor aldersspredning på SOSU-skoler

SOSU-uddannelserne har altid været kendetegnet ved, at en stor del af eleverne er voksne over 25 år.

– Det er svært for mange voksne, der måske har en familie at skulle forsørge, at leve i 20 uger på SU, siger Jeppe Rosengård Poulsen, der er direktør for SOSU H, der står for social- og sundhedsuddannelserne i hovedstadsområdet.

– Jeg tror også, at adgangskravene betyder noget i forhold til den gruppe, der ikke er så skolevante. Mange af dem afholder sig fra at søge ind på uddannelsen. Ikke alle reagerer positivt på, at de skal til en optagelsesprøve, hvis de ikke kan opfylde karakterkravet, tilføjer han.

SOSU H oplever, at langt de fleste, der kommer til optagelsesprøve, består. Men mange af de tilmeldte møder aldrig op til prøven.

Jeppe Rosengård Poulsen peger også på andre ændringer, der kan være medvirkende årsag til det faldende elevtal på SOSU-uddannelserne.

Tidligere blev der uddannet flere SOSU-hjælpere end SOSU-assistenter. Men som en konsekvens af at de ældre på plejehjem og i hjemmeplejen er blevet mere syge, og plejeopgaverne derfor er blevet mere komplekse, blev det i 2017 besluttet at ændre fordelingen mellem de to faggrupper.

Omkring to tredjedele af uddannelsespladserne til SOSU-hjælpere blev fjernet, og i stedet kom der flere uddannelsespladser til SOSU-assistenter. Men der kom ikke lige så mange ekstra pladser til assistenter, som der var fjernet på hjælper-uddannelsen.

– Der var tale om et nulsumsregnestykke, hvor det samlet set ikke måtte koste mere. Og en godt treårig uddannelse er selvfølgelig dyrere end en godt etårig uddannelse. Så der blev fjernet to til tre pladser til hjælpere for hver ny uddannelsesplads til en assistent. Forventningen var, at mange unge ville komme direkte fra folkeskolen over på assistent-uddannelsen, men det skete ikke, forklarer Jeppe Rosengård Poulsen.

– Vi har altid optaget mange voksne på SOSU-skolerne. Det kan for eksempel være en fabriksarbejder, der er blevet afskediget og vil skifte branche. Her er en etårig uddannelse overskuelig. Man kan hurtigt komme ud på arbejdsmarkedet igen. Modsat virker en treårig uddannelse uoverskuelig. Det er også svært at skulle klare tre år på elevløn som voksen, tilføjer han.

Der er altså sket det, at SOSU-skolerne mister nogle af deres tidligere voksne elever, fordi muligheden for at blive uddannet som SOSU-hjælper er blevet beskåret. Men samtidig er målet om at tiltrække flere unge til den længere assistent-uddannelse ikke lykkedes. Derfor er der ledige pladser på skolerne.

Jeppe Rosengård Poulsen glæder sig over, at der trods alt er en stigning i ansøgerantallet til SOSU-assistentuddannelsen på SOSU H, selvom der stadig er ubesatte pladser. Men sådan ser det ikke ud på alle skoler. Situationen svinger meget.

Ingen snuptagsløsning

Torben K. Hollmann fra FOA peger på, at mindre ungdomsårgange og en trend i samfundet om, at alle helst skal have en studentereksamen, også er med til at give SOSU-skolerne og andre erhvervsskoler problemer.

Hvis man lægger op til, at størstedelen af hver ungdomsårgang skal i gymnasiet, får vi jo ikke flere over på erhvervsskolerne. 
Jeppe Rosengård Poulsen, direktør SOSU H

– Vi ser også egnede unge, der søger ind på hovedforløbet, men ikke kan få en uddannelsesaftale med kommunen, fordi den allerede har opfyldt sin andel af dimensioneringen, siger han. 

Dimensioneringsaftalen er indgået mellem regeringen, kommunerne, regionerne og FOA. Den betyder, at kommunerne og regionerne i år og til næste år skal sikre mindst 6000 praktikpladser til SOSU-assistenter og 3000 praktikpladser til SOSU-hjælpere. Der er tale om en minimumsaftale. Kommuner og regioner må godt oprette flere pladser.

>> LÆS OGSÅ: Håb om flere faglærte SOSU'er

Som situationen er lige nu, er der ikke ansøgere nok til uddannelserne til alle de aftalte pladser. Men nogle kommuner har flere ansøgere end andre. Torben K. Hollmann efterlyser, at kommunerne er mere fleksible og opfindsomme i den slags situationer og optager flere elever end lige præcis deres egen andel af det samlede tal.

– Eventuelt kunne de lave en aftale med nabokommunen om at betale for nogle ekstra elever, foreslår han. 

Jeppe Rosengård Poulsen oplever, at kommunerne generelt set gør, hvad de kan, for at løse problemerne med det lave antal SOSU-elever. De er klar over udfordringen og ønsker at løse den, men det er en svær opgave.

– Nogle kommuner er begyndt at lave flere uddannelsesaftaler, allerede når eleverne starter på grundforløbet. Det hjælper dels på økonomien, fordi de får elevløn i stedet for SU, og det giver en tryghed om, at du er sikker på at kunne komme videre på hovedforløbet, fordi du er sikret praktikplads, siger Jeppe Rosengård Poulsen.

– For eksempel har Københavns Kommune lavet forsøg med, at alle elever, der startede på grundforløb 2, fik en uddannelsesaftale. Det var en stor succes, tilføjer han.

Torben K. Hollmann peger også på, at der allerede er sat mange ting i værk for at øge antallet af ansøgere til uddannelserne. For eksempel er elevlønnen blevet hævet, der er taget initiativer til bedre vejledning af eleverne og mere dialog med skolerne. Men det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt. 

Skoledirektøren og fagforeningsmanden er enige om, at problemet ikke kan løses med et snuptag. Det handler om et langt sejt træk bestående af en række forskellige initiativer. 

Ulige konkurrence med gymnasierne

Begge to peger på det grundlæggende problem med, at et stort flertal af alle unge vælger at gå i gymnasiet, mens langt færre vælger en erhvervsuddannelse.

I år søgte 72 procent af alle de unge, der forlod folkeskolen, ind på et gymnasie, mens kun 20 procent søgte ind på en erhvervsuddannelse.

– Erhvervsvejlederne i folkeskolen har et ansvar for at skabe interesse for erhvervsskolerne og ikke kun at have blik for de gymnasiale uddannelser. Forældrene har også et ansvar for at vejlede deres børn ud fra børnenes ønsker i stedet for deres egne ønsker, siger Torben K. Hollmann.

– Der er blevet udviklet en kultur, hvor man forventer, at alle tager en gymnasiel uddannelse. Gymnasierne er pivåbne for alle, og det er jo rigtig godt. Men hvis man lægger op til, at størstedelen af hver ungdomsårgang skal i gymnasiet, får vi jo ikke flere over på erhvervsskolerne. Hvis man ikke er parat til at regulere på den ene side, kommer der ikke flere ind på den anden side, konkluderer Jeppe Rosengård Poulsen.

Han understreger, at SOSU-skolerne står i en rigtig svær konkurrence med gymnasierne. Mens gymnasierne står med ret homogene klasser, er der en meget blandet elevgruppe på SOSU-skolerne.

Eleverne kommer til at sidde i en klasse, hvor der dels er andre unge som dem selv, men der er også for eksempel en 60-årig kvinde, der tidligere har arbejdet på kontor, men nu er tvunget til at skifte branche, en rengøringsassistent i 40'erne, der er blevet fyret efter 20 års arbejde i lufthavnen, to soldaterveteraner og et par unge, der drømmer om at blive sygeplejerske eller jordemor og har valgt den her vej.

– Vores klasser er sammensat af meget forskellige elever. Det er på sin vis meget smukt, men det stiller også store krav til undervisningen. Det er en meget forskellig pædagogisk opgave i forhold til hver enkelt elev, siger Jeppe Rosengård Poulsen. 

– Vi skal blive bedre til at møde især de unge, der kommer lige fra folkeskolen, der, hvor de er. Vi skal være skarpe på, at der er mange ting, man ikke kan som 17-årig. Det betyder ikke, at man er dum, men bare at man ikke har lært det endnu. Vi skal se de unge og vide, at de er i gang med en dannelsesrejse, som mange af vores ældre elever har været igennem i løbet af deres arbejdsliv, tilføjer han.

Jeppe Rosengård Poulsen peger også på, at det kunne være en idé at stille forskellige optagelseskrav til SOSU-hjælper- og SOSU-assistentuddannelsen. Der er tale om to meget forskellige uddannelser, hvor kravene til den færdiguddannede også er meget forskellige.

– Alle de over 100 erhvervsuddannelser har fået samme optagelseskrav. Det ville man jo aldrig gøre i forhold til universitetsuddannelserne, konstaterer han.

Brug for at tale faget op

FOA er meget opmærksom på de muligheder, der er lige nu, hvor mange i for eksempel lufthavnen eller indenfor hotel- og restaurationsbranchen har mistet deres arbejde under coronakrisen.

– Vi skal få dem til at se mulighederne for at skifte til en SOSU-uddannelse. Mange vil være perfekte til arbejdet, fordi de er vant til at arbejde med mennesker, siger Torben K. Hollberg.

>> LÆS OGSÅ: – Vi kan andet end at tørre røv på de gamle

Han er i øvrigt enig med Jeppe Rosengård Poulsen i betydningen af at tale SOSU-uddannelserne op og få synliggjort, hvor mange muligheder uddannelserne giver.

De konstaterer begge to, at en skandalesag som den, vi lige nu oplever i Aarhus, er med til at skræmme folk væk fra uddannelserne. Men understreger samtidig at det er i en meget lille del af ældreplejen, at der er den slags problemer.

>> LÆS OGSÅ: Pårørende og fagfolk: Rå økonomistyring skaber grobund for rå behandling af ældre

– Vi skal vende synet på arbejdet i ældreplejen. I grunden er det jo noget af det fineste, man kan have. Det er noget af det vigtigste arbejde overhovedet og helt afgørende for vores velfærdssystem. Den historie skal vi fortælle, siger Torben K. Hollmann.

– Ud over at tale faget op skal der også sikres nogle bedre løn- og arbejdsforhold, tilføjer han.

>> LÆS OGSÅ: Et symbolsk løft af kvindefag og lavtlønnede

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jul. 2020 - 07:46   28. jul. 2020 - 13:10

Velfærd

ur@arbejderen.dk
SOSU-uddannelser

Der er følgende social- og sundhedsuddannelser:

  • Social- og sundhedshjælper: Hovedforløbet på uddannelsen tager et år og to måneder. Dertil kommer grundforløbet på 20 uger, som alle skal gennemføre. Det kaldes grundforløb 2. For elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, er der et yderligere grundforløb 1. på 20 uger. 
  • Social- og sundhedsassistent: Hovedforløbet på uddannelsen tager to år og ti måneder. Dertil kommer grundforløbet på 20 uger, som alle skal gennemføre. Det kaldes grundforløb 2. For elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, er der et yderligere grundforløb 1. på 20 uger. 
  • EUX Velfærd: En erhvervsuddannelse med gymnasiale fag. Uddannelsen er kun nogle år gammel, den startede i 2017. Varighed er fire år og syv måneder. Her kan man på samme tid blive uddannet som social- og sundhedsassistent og blive student. 
  • Adgangskrav: På alle tre uddannelser kan elever blive optaget direkte fra 9. eller 10. klasse, hvis de har mindst 02 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve. Opfylder ansøgere ikke karakterkravet kan de gå til en optagelsesprøve.
  • Dimensionering: Regeringen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og FOA har lavet en aftale om, hvor mange praktikpladser på SOSU-området, som kommunerne og regionerne skal sikre hvert år. For 2020 og 2021 er antallet 6000 pladser til SOSU-assistenter og 3000 pladser til SOSU-hjælpere. Der er tale om minimumstal, kommuner og regioner må godt oprette flere pladser.
  • Antal elever på SOSU-skolerne: Før erhvervsskolereformen i 2015, der skulle få flere til at tage en erhvervsuddannelse, var der samlet set omkring 8800 personer, der årligt startede på hovedforløbet på SOSU-uddannelserne. Efter reformen er antallet faldet til cirka 5300 personer.

Kilder: Danmarks Evalueringsinstitut, Danske SOSU-skoler, Fagligt Udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen