22 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 13 °C

Demonstranter kræver Danmarks underskrift på FNs traktat mod atomvåben nu

Aldrig mere et Hiroshima og Nagasaki

Demonstranter kræver Danmarks underskrift på FNs traktat mod atomvåben nu

Demonstranter markerede 75-året for USA nedkastning af atombomber over Hiroshima og Nagasak. Demonstranterne kræver, at Danmark underskriver og ratificerer FNs beslutning om forbud mod atomvåben. De samler underskrifter til et Borgerforslag, som forpligter Folketinget til at tage sagen op.

Omkring 100 demonstranter deltog i markeringen af 75 året for USAs atombombninger i Japan.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Danmark skal underskrive og ratificere FNs traktat mod Atomvåben nu!

Sådan lød kravet ved gårdsdagens demonstation ved Peblingesøen i København på 75-årsdagen for USAs nedkastning af atombomben over Hiroshima, som tre dage senere blev fulgt af et tilsvarende atombombeangreb på Nagasaki.

Et enkelt tryk på den røde knap i Rusland, Pakistan, USA eller Israel kan få fatale konsekvenser for hele menneskeheden.
Christian Juhl, Enhedslisten

Op mod 100 demonstranter markerede dagen med fakkeloptog og ved at sætte lys ud i Peblingesøen. Årsdagen blev samtidig startskuddet til en kampagne, som skal sikre 50.000 underskrifter på et Borgerforslag. Forslaget er fremsat af "Fredsministerium", og formålet er få Folketinget til at tilslutte sig en FN-traktat fra juli 2017, som forbyder alle atomvåben.

"Fredsministerium" er en sammenslutning af mange græsrodsbevægelser, som deltager i fredskampen. De igangsatte underskriftsindsamlingen for to uger siden, og de 50.000 underskrifter skal være samlet senest den 20. januar 2021.

To tredjedel af FNs medlemslande stemte i juli 2017 for et forslag om at forbyde alle verdens lande at erhverve og besidde kernevåben. Et land stemte imod og 69 lande, herunder Danmark og de andre Natolande, havde valgt at udvandre fra forhandlingerne og at boykotte afstemningen om forslaget.

"Fredsministerium" og gårsdagens demonstranter ved Peblingesøen ønsker med Borgerforslaget, at sætte gang i en proces, der rusker op i Folketingspolitikerne, så et flertal ender med at underskrive og ratificere FNs traktat mod atomvåben.

81 af verdens lande har indtil nu underskrevet traktaten, og 38 lande har ratificeret den.

Behov for mere fredskamp

Demonstrationen bød på taler af Ida Harsløf fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Christian Juhl fra Enhedslisten og Folke Thue Mikailsen fra Grønland, som er tilknyttet NOAHS Nej-til-uran-gruppe.

Ida Harsløf og Christian Juhl sagde begge, at de er bekymrede for, at nogle af de lande, som besidder atomvåben, vil kunne finde på at anvende dem. Og bekymringen vokser i takt med, at nye typer atomvåben bliver udviklet. Christian Juhl nævnte som eksempel, at det kan friste en krigsførende nation meget, hvis man kan koble et atommissil til en drone.

Christian Juhl opfordrede til, at fredskampen kommer til at indgå i mange andre hjemlige bevægelsers kampe. Han sagde blandt andet:

– Et enkelt tryk på den røde knap i Rusland, Pakistan, USA eller Israel kan få fatale konsekvenser for hele menneskeheden. Derfor skal alle atomvåben forbydes og destrueres. Vi skal ikke længere stå – vi skal gå. Ud på landevejene, på gader og pladser. Ud til medierne, de unge, i beboerhusene og forsamlingshusene. 

Nej til udvinding af uran

Fremstilling af atombomber kræver tilstedeværelse af uran, og de seneste årtiers udforskninger af Grønlands undergrund tyder på, at nogle af Grønlands fjelde rummer meget store forekomster af uran. Tanken om udvinding af uran på Grønland er derfor blevet mere tiltrækkende for erhvervsfolk.

Folke Thue Mikailsen fra Grønland frygter den forurening af luften og den nærliggende sø, som det radioaktive udslip ved udvinding af uran vil medføre.

Folke Thue Mikailsen talte dunder mod udvinding af uran på Grønland, og nævnte, at han selv, hjemme i Grønland, bor foruroliende tæt på Kvanefjeldet, som indeholder de største forekomster af stoffet. Han er urolig for den forurening af luften og den nærliggende sø, som det radioaktive udslip ved udvinding af uran vil medføre.

Grønland havde fra 1968 en aftale med Danmark om, at der ikke under nogen omstændigheder skulle udvindes uran i Grønland. Aftalen blev kaldt "uran-nultolerenceaftalen."

Aftalen blev ophævet i 2013, efter en afstemning i Grønlands Landsting. Nultolerenceaftalen blev afskaffet med én stemmes flertal.

Den sydgrønlandske befolkning var kort tid før aftalens ophævelse blevet lovet, at blive spurgt, inden en eventuel afstemning i Landstinget skulle finde sted. Det løfte blev dog brudt. Falke Thue Mikailsen kunne ved demoen oplyse, at et flertal af den grønlandske befolkning fortsat er imod ophævelsen af nultolerenceaftalen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. aug. 2020 - 11:53   10. aug. 2020 - 10:00

Fredsbevægelse

sb@arbejderen.dk