21 Apr 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Demo i Mjølnerparken: "Vores hjem er ikke til salg"

Billedreportage

Demo i Mjølnerparken: "Vores hjem er ikke til salg"

Lørdag var der indkaldt til demonstration i Mjølnerparken mod regeringens ghettolov. Mellem 300 og 400 mennesker deltog.

FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
1 af 10

Mellem 300 og 400 mennesker deltog lørdag i en demonstration i i Mjølnerparken i København. 

Beboerne dannede en menneskekæde rundt om deres hjem i Mjølnerparken, holdt taler og spillede musik. 

Formålet var at protestere mod ghettoloven, som betyder, at 300 boliger skal sælges til private investorer for at opfylde ghettolovens krav om, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger. De familier, der i dag bor i de almene boliger, vil blive tvangsflyttet fra deres boliger.

Beboerne dannede en menneskekæde rundt om deres hjem i Mjølnerparken, holdt taler og spillede musik. Bag demonstrationen stod Almen Modstand Mjølnerparken.

>> LÆS OGSÅ: Beboere protesterer mod salg af boliger i Mjølnerparken

Mjølnerparken administreres af boligselskabet Bo-Vita, der netop nu er igang med at udarbejde en såkaldt udviklingsplan, som skal afleveres til til Københavns Kommune den 27. februar.

I København er to boligområder Tingbjerg og Mjølnerparken, opført på regeringens liste over såkaldte hårde ghettoområder. I disse områder er Københavns Kommune forpligtet til at sikre, at andelen af almene familieboliger kommer ned på under 40 procent inden 2030.

Beboerne i Mjølnerparken har foreslået, at i stedet for at sælge de 300 lejligheder, skal de omdannes til studieboliger eller ældreboliger, som ghettoloven giver som en mulighed. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. feb. 2019 - 09:37   11. feb. 2019 - 15:56

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Regeringen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er i maj 2018 blevet enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ædreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.