20 Oct 2018  

KBH: Let skyet, 11 °C

Delforlig om "ghettopakken" på skoleområdet

"Hårde bagkanter" til de svageste

Delforlig om "ghettopakken" på skoleområdet

Der blev i sidste uge indgået forlig om den del af "ghettoplanen," som drejer sig om skoleområdet: Børnehaveklassebørn skal kunne dumpe, der skal kunne trækkes i børnechecken ved skolefravær, og skoler med dårlige eksamensresultater skal have sanktioner og kunne lukkes.

FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Regeringen indgik 9. maj forlig på skoleområdet med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Sprogprøver med mulighed for, at børnehaveklasseelever kan dumpe, bortfald af børnecheck hvis et barn har for meget "ulovligt" skolefravær og lukning af skoler, hvor eleverne ikke opfylder bestemte præstationskrav, er en del af forliget.

Der er brug for hårdere bagkanter. Der er derfor meget konsekvenspædagogik i dette udspil.
Undervisningsminister Merete Riisager

– Der er brug for hårde bagkanter. Der er derfor meget konsekvenspædagogik i dette udspil, og det er meningen. Danmark er et lille land, hvor vi har haft svært ved at tage imod så mange migranter og sørge for, at de bliver en del af samfundet. Den tidligere bløde indsats er ikke nok. Den skal følges op af en konsekvenspædagogik, sagde Merete Riisager ved præsentationen af forliget.

Konkret vil der blive indført tre sprogprøver i børnehaveklassen på 45 af landets skoler, hvor 30 procent eller flere af eleverne kommer fra såkaldte ghettoområder. De børn, som ikke består prøverne, vil få tilbudt et sprogkursus i sommerferien, som der er forældrebetaling til, og en ny prøve vil efter sommerferien afgøre, om børnene skal gå børnehaveklassen om. 

Der er i alt sat 32 millioner kroner af om året til at styrke børnenes sproglige færdigheder. Partierne bag aftalen er enige om, at prøverne skal være obligatoriske fra skoleåret 2019/2020.

Udbredt utilfredshed

Både Skolelederforeningen og Børnehaveklasseforeningen er imod de vedtagede stopprøver og enige om, at opprioritering af den sproglige udvikling i daginstitutionerne er en bedre løsning.

Formanden for Børnehaveklasseforeningen, Pia Jessen, forklarer til fagbladet Folkeskolen, at det er meget uheldigt, og at børn nemmest lærer sproget i førskolealderen. Hun fortsætter:

– Hvis man får fat i børnene dér, vil der ikke være de store problemer, når børnene starter i skole.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdahl er helt enig:

– Vi skal forebygge ved, at børnene får lært dansk i børnehaven, frem for at vi begynder at straffe dem, når de er startet i skole. Det er altså børn på seks år, man taler om at straffe. Det er helt grotesk, siger han til Folkeskolen.

"Samarbejde kræver tillid"

Også beslutningen om, at det skal være muligt at fratage forældrene børnechecken, hvis deres barn har et "ulovligt fravær" på mere end 15 procent i et kvartal, møder modstand fra fagfolk og forældre.

– Det er rigtig godt med fokus på at få børn i skole, men jeg er meget bekymret for den her del af udspillet. Det bliver ødelæggende for samarbejdet, for et samarbejde kræver tillid til hinanden, siger Claus Hjortdal til Folkeskolen.

I Skole og Forældre, som er en landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, er man heller ikke begejstrede for forliget:

– Vi får ikke børn til at komme i skole ved at trække forældre i børnechecken. Men det giver skolerne en magt over for forældre, der vil gøre skole-hjem-samarbejdet endnu sværere, siger landsformand Mette With Hagensen til DR Nyheder.

Hun mener, at det, at skolen får mulighed for at trække i børnechecken, vil begrænse udfordrede forældres efterspørgsel efter rådgivning og støtte fra skolens fagpersoner.

– Man går jo ikke til skolen, når den har indflydelse på familiens økonomi, siger hun.

Ingen bekymringer

Undervisningsminister Merete Riisager deler ikke den slags bekymringer.

– Vi har desværre pakket migrantfamilier ind i vat, hvilket er gået ud over børnene. Det er forældrenes ansvar, at børnene kommer i skole. Det her er et klart signal til de forældre, der kommer og bosætter sig i Danmark, siger hun ifølge TV2.

Der findes ikke opgørelser for, hvor meget fravær skolebørnene i de såkaldte ghettoområder har. Loven om at kunne trække i forældrechecken ved børnenes skolefravær kommer derfor til at gælde for alle skoler i hele landet. Merete Riisager forklarer denne detalje sådan:

– Det er alt for meget, hvis man har mere end 15 procent, som er ulovligt fravær. Altså hvor man ikke har aftalt det med skolen eller har anden form for undervisning. Så bliver det for meget, og så kommer der for stort et hul i ens undervisning, og så går det ud over barnet. Lige præcis det her redskab gælder i hele landet. Der er nogle af de redskaber, der ligger i pakken, som udelukkende er målrettet til ghettoerne, men det her redskab gælder til alle de børn, som simpelthen ikke kommer i skole i en længere periode.

Skolelukninger

"Ghettopakken" rummer også det element, at skoler, hvor eleverne tre år i træk har haft lave præstationer, kan få særlige pålæg, ikke må optage nye elever eller kan lukkes.

Tillidsrepræsentant Andreas Ravn Skovse, lærer på Heldagsskolen Tovshøjskolen i Brabrand, udtaler til Folkeskolen:

– En aldeles sandsynlig konsekvens af dette tiltag er en opdeling af skoler i A- og B-skoler. De skoler, hvor eleverne kommer fra svage familier, kan meget hurtigt få svært ved at tiltrække og fastholde kvalificeret personale og ledelse. Og når man så tvangslukker en sådan skole, hvad så? Eleverne er der jo endnu.

14. maj. 2018 - 14:02   21. maj. 2018 - 17:06

ghettoudspil

bs@arbejderen.dk