20 Jul 2019  

KBH: Let skyet, 21 °C

De folkelige bevægelser har sat deres præg på første halvdel af 2019

Status

De folkelige bevægelser har sat deres præg på første halvdel af 2019

De folkelige bevægelser har præget dagsordenen i første halvdel af 2019, ligesom de gjorde i 2018. Der er en stigende bevidsthed om, at det er gennem aktiv kamp, forandringen skabes. Få et overblik over udviklingen ved at genlæse en række af Arbejderens artikler.

Fra demonstration mod budgetloven i København i maj måned.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Lige som i 2018 har de folkelige bevægelser sat deres markante præg på 2019 indtil nu. 

Protesterne afspejler et massivt ønske blandt mange danskere om et opgør med den nyliberale nedskæringspolitik.

Ikke mindst i månederne op til folketingsvalget og under selve valgkampen var både fagbevægelsen, klimabevægelsen, den nye forældrebevægelse, humanistiske organisationer, lejere i almene boliger og andre aktive i at sætte deres krav på den politiske dagsorden. 

Der var en lang række store demonstrationer og mange mindre aktioner, happenings, debatter og omfattende aktiviteter på de sociale medier.

– Jeg kan ikke huske nogen folketingsvalgkamp, hvor der har været så mange brede protestbevægelser på banen samtidig. Der har virkelig været gang i den. Det er usædvanligt. Der er mange grupper, som ønsker, at der skal ske noget nyt, sagde Knud Holt Nielsen, der er historiker og har beskæftiget sig med protestbevægelser, til Arbejderen i starten af juni.

– Vi oplever, at befolkningen begynder at spille en mere aktiv rolle og blande sig mere og mere og kan være dagsordensættende i en valgkamp, udtalte Eva Sørensen, professor på RUC og forsker i blandt andet vælgeradfærd, til Arbejderen efter folketingsvalget.

Protesterne afspejler et massivt ønske blandt mange danskere om et opgør med den nyliberale nedskæringspolitik, der nedbryder vores kollektive velfærd, øger uligheden og smadrer klima og miljø med den ensidige fokus på vækst og profit. Samtidig er der en stigende bevidsthed om, at det er gennem aktiv kamp, at der skabes forandring. 

>> LÆS ARTIKLEN: Folkelige bevægelser har sat markant præg på valgkampen

De mange protester ligger i direkte forlængelse af de markante kampe og protester i 2018, hvor ikke mindst de offentligt ansattes overenskomstkamp fyldte meget. 

– Befolkningen er ved at være klar til et socialt oprør nedefra, med den nyliberale politik der har været ført de sidste 15-20 år. Vi er blevet banket på plads med alt muligt fra budgetlov til ghettoplaner, sagde arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen til Arbejderen i et stort interview omkring årsskiftet.

>> LÆS ARTIKLEN: Et socialt oprør mod den nyliberale kurs er på vej

Nu lykkedes det at få væltet Lars Løkke ved folketingsvalget i juni, og den nye regering har på en række punkter lagt op til at imødekomme krav fra bevægelserne. Tidligere har vi ofte oplevet, at både fagbevægelsen og andre bevægelser har sat den aktive kamp på standby, når Socialdemokratiet sad på regeringsmagten, for ikke at genere "vennerne" i "rød" blok.

Men efter valget lyder der nye toner.

Ledende folk i fagbevægelsen melder sig klar til at fortsætte presset på den nye regering.

>> LÆS ARTIKLEN: Fagforeningsfolk vil lægge pres på ny regering

Samme melding kommer fra forældrene, Almen Modstand, klimabevægelsen og andre.

>> LÆS ARTIKLEN: Klimabevægelser fastholder pres for konkrete forandringer

Vi går ind i et efterår med en hed politisk dagsorden. Kampen mod salg og nedrivning af de almene boliger fortsætter. Der er planlagt demonstrationer lørdag den 28. september.

>> LÆS ARTIKLEN: Almen modstand vil give nedrivninger og salg kamp til stregen

Derudover kommer kampen mod nedskæringer og for genopretning af velfærden i centrum, når der skal forhandles budgetter for kommuner og regioner med den nye regering. Her er fagbevægelsen og interesseorganisationerne klar med deres krav om forandring. 

Fagbevægelsen forventer også, at der bliver leveret på kravet om en mere værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det krav bliver også rejst af den overenskomstbevægelse, der allerede længe har været ved at forberede sig på aktiv kamp op til overenskomstforhandlingerne på det private område næste forår. 

Det står klart, at store faggruppe ikke endnu engang har tænkt sig at blive spist af med et magert overenskomstresultat.

LÆS ARTIKLEN: Nordjyder melder klar til OK20.

Alt tyder på, at den aktive kamp fortsætter, også med Mette Frederiksen i statsministerstolen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jul. 2019 - 15:18   12. jul. 2019 - 15:44

Klassekamp

ur@arbejderen.dk