17 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

De fattigste betaler for sociale indsatser

Bag om satspuljen

De fattigste betaler for sociale indsatser

Den aktuelle svindelsag har skabt fornyet kritik om finansieringen af satspuljen. Rådet for Socialt Udsatte foreslår helt ny ordning.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Aftalerne omkring fordeling af satspuljen i 2019 og de efterfølgende år er nu i hus. 

Pengene til de sociale indsatser kommer fra nogle af de mennesker, der har det allersværest. 
Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten

Alle Folketingets partier på nær Enhedslisten er blevet enige om at fordele pengene i satspulje til en lang række indsatser på social- og ældreområdet samt indenfor beskæftigelse, integration og sundhed. 

Begejstrede politikere har stået frem og fortalt om alle de fornuftige initiativer, der er bevilget penge til i det, der også betegnes som de fattiges finanslov. Mere tavse er de i forhold til, hvor pengene i puljen kommer fra.

De mange penge i satspuljen er taget fra pensionister, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og alle andre på overførselsindkomster. 

Kritik fra Enhedslisten

Aftalen om satspuljen stammer helt tilbage fra 1990. Siden er alle overførselsindkomster hvert år blevet reguleret med 0,3 procent mindre end den gennemsnitslige lønudvikling på arbejdsmarkedet.

De 0,3 procent ryger ind i satspuljen, der skal bruges til gavn for "mennesker på overførselsindkomster og svage grupper".

Det vil sige, at det er de fattigste i samfundet, der betaler for nye sociale tiltag samt initiativer på beskæftigelsesområdet og indenfor sundhed og integration.

Netop finansieringen af satspuljen er årsag til, at Enhedslisten står udenfor.

– Pengene til de sociale indsatser kommer fra nogle af de mennesker, der har det allersværest. Partierne burde ikke prale men tværtimod skamme sig over at skære i overførselsindkomsterne for at se gavmilde ud, når de står og uddeler gaver til sociale indsatser, sagde Enhedlistens socialordfører Rasmus Vestergaard Madsen, den dag aftalen på socialområdet blev offentliggjort.

Betaler for udspil og reformer

Det er ikke småbeløb, der er i satspuljen. I år var der 780 millioner kroner til fordeling i 2019 og mere end tre milliarder kroner i alt til brug i perioden 2019-2022. 

Pengene går blandt andet til at betale for forskellige initiativer i regeringens finanslovsforslag. Det gælder for eksempel en styrket indsats overfor udsatte børn og unge.

Derudover er satspuljen også med til at finansiere flere af regeringens udspil og reformer.

For eksempel betales en række af initiativerne i regeringens psykiatriplan over satspuljen. Der har været en mangeårig kritik fra patientorganisationer indenfor psykiatrien af, at mange nye tiltag indenfor psykiatrien finansieres gennem satspuljen i stedet for over finansloven, som den øvrige del af sygehusvæsenet.

>> LÆS OGSÅ: Efterlyser flere penge i psykiatriplan

Dette års satspulje afsætter også 294 millioner kroner over de næste fire år til at føre kravet om et obligatorisk læringstilbud til et-årige børn i udsatte boligområder ud i livet. Kravet er en del af ghettopakken. Hvis forældrene ikke bruger det obligatoriske læringstilbud, kan de miste børnechecken.

>> LÆS OGSÅ: Regeringens brug af straf og tvang er ikke vejen frem

Der bruges også 231 millioner fra satspuljen over fire år til et nyt familieretligt system og over 100 millioner kroner til at sikre en mere helhedsorienteret indsats overfor socialt udsatte og mennesker med komplekse problemer. Det sidste er et led i regeringens sammenhængsreform.

Krav om ny ordning

Den aktuelle svindelsag, hvor der er forsvundet omkring 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen, der administrerer satspuljepengene, har skabt fornyet debat om satspuljens konstruktion.

"Satspuljen bruges til drift af alt muligt, som ikke burde drives med penge fra satspuljen", skrev Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, for nylig i en kommentar i Arbejderen.

"Hvis svindelsagen får det resultat, at særskatten på borgere, der modtager overførselsindkomster, fjernes, har den trods alt gjort noget godt", tilføjede han og opfordrede til, at de indsatser, der i dag betales af satspuljen, fremover kommer på finansloven.

>> LÆS OGSÅ: Dansen om guldkalven

Det samme foreslår Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, i en kommentar i dagens avis.

"Større regeringsinitiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet – for eksempel en hjemløsehandlingsplan eller psykiatriplan – bør finansieres på den almindelige finanslov", skriver Jann Sjursen.

>> LÆS OGSÅ: Erstat satspuljen med helt nyt system

Han foreslår samtidig, at der hvert år afsættes 600-800 millioner kroner på finansloven til en  udviklingsfond, der skal finansiere nytænkende udviklingsindsatser overfor udsatte grupper.

Et lignende forslag er kommet fra Enhedslisten.

09. nov. 2018 - 08:19   15. nov. 2018 - 07:48

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Satspuljen
  • Satspuljen er en pulje penge, der hvert år fordeles til initiativer på socialområdet, beskæftigelsesområdet samt indenfor integration og sundhed. Ifølge loven skal initiativerne være til gavn for "mennesker på overførselsindkomst og svage grupper".
  • Bag fordelingen står alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, der er imod finansieringen af satspuljen.
  • Hvert år bliver størrelsen på overførselsindkomsterne reguleret, så de følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Men de år, hvor lønudviklingen er større end to procent, snupper staten 0,3 procent af stigningen og putter dem over i satspuljen. Det er altså mennesker på overførselsindkomst, der selv betaler for satspuljens initiativer.