18 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

De 10 procent rigeste har fået smag for landets største byer

Boligmarked ændrer karakter

De 10 procent rigeste har fået smag for landets største byer

Flere af Danmarks rigeste køber bolig i de store byer. København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg oplever stigende tilflytning af dette velhavende segment. Især boliger i centrum af byerne er tiltrækkende.

1 af 1

De 10 procent rigeste danskere flytter i højere grad ind i de store byer. Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der i en ny analyse gør opmærksom på tendensen, der kendes som gentrificering. Det er primært København og Frederiksberg, der er attraktive. Men også Aarhus, Odense og Aalborg mærker tilstrømning af denne velhavende socialklasse.

Tilflytterne søger især mod centrum af byerne. Eksempelvis udgør de rigeste nu 20 procent af beboerne i København K og 23 procent i Frederiksberg C, hvor det i 1987 var henholdsvis 14 og 19 procent.

– Der er flere og flere købestærke i segmentet, der har rigeligt med midler, siger ejendomsmægler Adam Schnack, der handler med liebhaverejendomme i den dyre ende. Over for Arbejderen bekræfter han den stigende efterspørgsel på dyre ejendomme.

Adam Schnack er især overrasket over, at det i højere grad er yngre købere, der henvender sig, og peger på finansieringsmulighederne for de rigeste:

Hvis du er velhavende, kan du låne så mange penge, du vil.
Adam Schnack, ejendomsmægler

– Hvis man har en ejendom til 30 millioner kroner, så kan man belåne den op til 80 procent til 0,7 procent i rente. Det er en grotesk situation. Hvis du er velhavende, kan du låne så mange penge, du vil. Hvis du ikke har nogen penge, kan du ikke låne en skid. Og så er der opstået et forholdsvist nyt fænomen, at det koster penge at have penge stående i banken. Så der er ikke rigtig nogen fidus ved at have penge på en bankkonto, fordi man betaler indlånsrente til banken, siger Adam Schnack til Arbejderen.

Formuer og boligpriser følges ad

Som det fremgår af figur 1, har salgspriserne for ejerboliger for København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg Kommune været opadgående siden år 2000, med et dyk i og omkring finanskrisen i 2007. De største stigninger ses for København og Frederiksberg, men Aarhus er også godt med.

Figur 1: Udvikling realiseret handelspris ejerlejlighed København, Frederiksberg, Odense, Århus og Ålborg 2000-2019, kilde FinansDanmark

Samme stigende tendens gør sig gældende for formuedannelsen for den rigeste tiendedel af befolkningen. I hvert fald siden 2014, hvor Danmarks Statistik (DST) i øvrigt ændrede måden, de opgør formuer på. I den nye metode medregnes pensionsformuer, andelsboliger og biler for det første. For det andet bliver boliger nu opgjort til markedspris og ikke den offentlige vurdering som tidligere.

Går man statistisk længere tilbage, kan formuerne ikke sammenlignes, da nævnte goder ikke blev medregnet, hvorfor viste grafer (figur 2 og 3) ikke går længere tilbage end år 2014.

Figur 2: Udvikling familiefordelt nettoformue 10. decil (Danmarks rigeste tiendedel) 2014-2017, kilde DST

Til sammenligning er formuen for 1. decil, den fattigste tiendedel af befolkning, faldet dramatisk i samme periode, som det fremgår af figur 3.

Samfundets top og bund bevæger sig tydeligvis i hver sin retning, men det er ikke nok at se på den visuelle bevægelse. Udgangspunktet for de 10 procent rigeste (10. decil) og de 10 procent fattigste (1. decil) er væsentligt forskelligt. De rigeste startede i 2014 ud med en nettoformue på godt 8,8 millioner kroner og de fattigste med 690.000,00 kroner.

Som det fremgår har de rigeste på tre år øget deres formue til lidt under 10 millioner kroner, mens formuen for de fattigste i samme periode er reduceret til lidt over 480.000,00 kroner. Tal der i øvrigt bekræfter de seneste års debat om stigende ulighed.

Figur 3: Udvikling familiefordelt nettoformue 1. decil (Danmarks fattigste tiendedel) 2014-2017, kilde DST

Uden bopælspligt

En medvirkende årsag til denne gentrificering – eller udskiftning af beboersammensætningen – er, at der i denne dyre del af det danske boligmarked handles med boliger uden bopælspligt. Der er som udgangspunkt bopælspligt for de fleste boliger i Danmark. Men håndhævelse af loven varierer fra kommune til kommune, og myndighederne har få eller ingen sanktionsmuligheder, såfremt loven ikke overholdes.

– Vi har i Danmark og især København et stort marked for boliger uden bopælspligt, og det er nogle særlige forbrugere, det henvender sig til. Ofte meget velhavende købere der bruger lejligheder som en suite i København. De bor måske i London eller USA, og så har de en skøn bolig i København uden bopælspligt. Det marked er ret stort, men det er begrænset af, at der ikke er særlig mange boliger uden bopælspligt, siger Adam Schnack til Arbejderen.

Ifølge en opgørelse fra 2017, som er det seneste tal, Arbejderen har kunnet få fat i, er der alene i København tale om 2700 boliger uden bopælspligt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jul. 2019 - 13:48   08. jul. 2019 - 14:16

Boligmarked

Anton Carey Bidstrup
Gentrificering

Gentrificering betegner den trinvise socio-økonomiske og demografiske forandring i et fattigt byområde. Den typiske udvikling er, at studerende, kunstnere og politisk aktive påbegynder en omstrukturering gennem forskellige aktiviteter. Det kan være atelierer, improviserede cafeer, små gallerier eller butikker.

Dette skaber en tilgang til området for middelklassen, hvorefter investorer begynder at interessere sig for området ved at opkøbe ejendomme, renovere dem, for derefter at udleje eller sælge dem som ejerboliger. Herefter begynder den velstående del af befolkningen at opkøbe boliger i området. Konsekvensen af den øgede efterspørgsel er øgede huspriser, huslejer og ejendomsskatter, der på sigt vil resultere i, at beboere med lavere indkomster vil søge væk fra området og gentrificeringen dermed forstærkes.

Kilder: Wikipedia og Gyldendals, Den Store Danske