24 Jan 2020  

KBH: Overskyet, 6 °C

Datatilsynet advarer mod nyt Europol

Direkte registeradgang til Skat

Datatilsynet advarer mod nyt Europol

Datatilsynet advarer om, at tilsynet risikerer at miste kontrollen med videregivelse af data, hvis Europol får direkte adgang til "nationale informationssystemer".

Datatilsynet frygter at miste kontrollen over videregivelse af data om danskerne, hvis Europol får direkte adgang til nationale informationssystemer som eksempelvis Skat.
FOTO: Erik Refner/Scanpix
1 af 1

Danmarks øverstansvarlige for datasikkerhed og kontrol med personoplysninger - Datatilsynet - advarer mod det forslag om et nyt, overstatsligt Europol, som EU-kommissionen har fremlagt.

Datatilsynet advarer om, at en direkte adgang for Europol til Danmarks nationale informationssystemer er i strid med persondataloven.

Det er denne forordning, som ja-partierne vil tilslutte Danmark i tilfælde af et ja den 3. december.

EU-kommissionens forslag til et nyt og mere magtfuldt Europol har været i høring hos Datatilsynet, der er med i EU's Fælles Kontrolinstans for Europol og EU's Fælles Klageudvalg for Europol, der skal føre tilsyn med Europols behandling af personoplysninger.

Betænkelig direkte adgang

EU-kommissionen lægger blandt andet op til, at Europol fremover skal have direkte it-adgang til "nationale informationssystemer" i medlemslandene.

Det kalder Datatilsynet "betænkeligt", fordi der vil være "en risiko for, at den dataansvarlige (nationale myndighed), på trods af, at denne fortsat er ansvarlig for lovligheden af videregivelsen og datakvaliteten, mister kontrollen over videregivelsen".

Herudover advarer Datatilsynet om, at en direkte adgang for Europol til Danmarks nationale informationssystemer er i strid med persondataloven, der slår fast, at Datatilsynet skal godkende, hvis data ønskes udleveret.

Vi står ved det, vi har skrevet i høringssvaret. Jeg forventer, at regeringen tager vores holdninger med til forhandlingerne om den kommende Europol-forordning, siger  Datatilsynets direktør, Cristina Angela Gulisano, til Arbejderen.

Datatilsynet ved ikke konkret, hvad Europol definerer som et "nationalt informationssystem". Derfor ved tilsynet heller ikke, hvor mange registre Europol fremover vil få direkte adgang til.

Men et bud på et nationalt register er, ifølge Datatilsynet, et register, der "vedrører eller omfatter et (helt) land som politisk og geografisk enhed i modsætning til andre lande eller til dele af landet". Derfor kan et nationalt register eksempelvis være ATP, CPR-registret, politiets registre og Skat.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få Europol til at fortælle, hvad man forstår ved et nationalt informationssystem.

Flere i Europols søgelys

Europol får ikke kun flere muligheder for at indhente flere oplysninger om borgerne i EU. EU-kommissionen lægger også op til, at Europol fremover får ret til beskæftige sig med "kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik".  Det betyder, at Europol fremover får ret til at beskæftige sig med alle former for kriminalitet, der berører en EU-politik.

På grund af det nuværende retsforbehold har Justitsministeriet ikke deltaget direkte i forhandlingerne om den nye Europolforordning, men har dog været til stede under forhandlingerne, oplyser ministeriet. I alt har EU's ministerråd mødtes cirka en gang om måneden for at debattere forslaget om det nye Europol, siden forslaget blev fremsat i marts 2013.

Justitsministeriet ønsker ikke at oplyse, om regeringen konkret har taget Datatilsynets advarsler med i forhandlingerne med de andre lande, da der ikke er tale om offentlige forhandlinger, oplyser ministeriets retsforbeholdsgruppe til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2015 - 07:20   01. dec. 2015 - 07:30

Retsforbehold

ml@arbejderen.dk
Afstemning om retsforbeholdet
  • Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om at afskaffe det såkaldte retsforbehold – også kaldet den danske retsundtagelse. 

  • Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, bliver der indført en såkaldt tilvalgsordning. I første omgang er ja-partierne enige om at tilslutte Danmark til 26 konkrete retsakter. Men ordningen åbner samtidig op for, at et flertal i Folketinget kan tilslutte Danmark mere og mere af EU's retspolitik.

  • Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF anbefaler at stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Alternativet anbefaler også et ja, men mener, at retsforbeholdet skal afskaffes helt. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti anbefaler at stemme nej.

  • Retsforbeholdet blev indført i forbindelse med Maastrich-traktaten, fordi et flertal af danskerne stemte nej til traktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992. Det betyder, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt, hvor Danmark mister sin vetoret.​

>> Læs mere på Arbejderens temaside her