21 Oct 2019  

KBH: Overskyet, dis, 11 °C

Danske efterretningstjenester begår alvorlige lovbrud

Skarp kritik fra kontroltilsyn:

Danske efterretningstjenester begår alvorlige lovbrud

Lovstridig registrering af borgere, slettefrister som ikke overholdes og manglende dommerkendelser … Kritikken af efterretningstjenesterne PET og FE hober sig op i kontrolmyndigheds årsredegørelse.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har begået alvorlige brud på retssikkerheden og dansk lovgivning: PET har ikke overholdt slettefristerne og indhentet oplysninger om borgerne uden retskendelse, lyder kritikken fra kontroltilsyn.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i sit daglige arbejde begået alvorlige brud på retssikkerheden og dansk lovgivning.

Det konstaterer Tilsynet med Efterretningstjenesterne i sin årlige redegørelse, som tilsynet har afleveret til justitsministeren, forsvarsministeren og til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det er særdeles bekymrende, at PET har foretaget ulovlige søgninger i de rådata, som FE har indhentet.
Jesper Lund, IT-Politisk Forening

Den militære efterretningstjeneste, FE, råder over teknologi, der kan indhente "meget store informationsmængder, (flere hundrede millioner kommunikationer per år), også betegnet som rådata", skriver tilsynet blandt andet. 

Disse oplysninger har PET været meget interesserede i at få fat i.

Det har hidtil været "… fast praksis mellem tjenesterne, at PET kunne anmode FE om søgning i rådata, uden at der forelå en retskendelse til dette", konstaterer tilsynet.

Næsten hver fjerde (23 procent) af de kontroller, som tilsynet har foretaget, afslører, at PET ikke har indhentet en dommerkendelse, før tjenesten har fået udleveret rådata fra FE.

Men den går ikke. PET er – ligesom det øvrige politi – som udgangspunkt forpligtet til at indhente en retskendelse, understreger tilsynet i sin redegørelse. 

"Det er tilsynets samlede vurdering, at den af efterretningstjenesternes etablerede praksis ikke ligger inden for de rammer, som er fastsat i lovgivningen", skriver tilsynet i sin årsrapport.

Den ulovlige praksis vækker bekymring hos it-ekspert:

– Det er særdeles bekymrende, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i sin årsredegørelse kan afsløre, at PET har foretaget ulovlige søgninger i de rådata, som FE har indhentet eller på anden måde har adgang til. Rådata, som FE selv har indhentet eller udvekslet med partnere som NSA, kan potentielt indeholde en stor del af danskernes elektroniske kommunikation, og indhentningen sker i alle tilfælde som masseovervågning, uden krav om mistanke mod den enkelte borger, siger formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, til Arbejderen.

Han tilføjer:

– Ved at få FE til at foretage søgninger i rådata har PET fuldstændigt omgået kravet i PET-lovens paragraf 6 om, at alle indgreb i meddelelseshemmeligheden skal ske efter retsplejelovens bestemmelser. De oplysninger, som PET ulovligt har modtaget fra FE, kan potentielt være anvendt i straffesager, uden at de tiltalte eller deres advokater har været klar over dette.

Lægger sig fladt ned

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil nu gennemgå redegørelsen.

– PET tager kritik fra tilsynet meget alvorligt. Justitsministeren har som led i opfølgningen på årsredegørelsen bedt PET om en gennemgang af redegørelsens konkrete kritikpunkter. PET er således ved at gennemgå redegørelsen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag kritikken efter tjenestens opfattelse giver anledning til i PET, lyder det i en pressemeddelelse fra PET-chef Finn Borch Andersen.

Også forsvarsminister Trine Bramsen lægger sig fladt ned.

– FE er en efterretningstjeneste, og mange af FE’s opgaver må derfor løses i dyb fortrolighed. Men dermed har FE også et helt særligt ansvar. Derfor er det ikke tilfredsstillende, når TET finder anledning til at rette kritik mod FE, siger forsvarsministeren ligeledes i en pressemeddelelse. 

Af redegørelsen fremgår det, at PET og FE efter tilsynets kritik har indstillet den ulovlige praksis med deling af rådata.

Men det er ikke kun, når det gælder om at udveksle oplysninger med FE, at PET har problemer med at overholde loven.

Tilsynet har også ført kontroller med de enkelte PET-agenters arbejdsstationer, (herunder computere, mailsystemer, USB-stik og fysiske dokumenter). Kontrollerne viste, at 30 procent af medarbejderne behandlede personoplysninger i strid med lovgivningen. Og tilsynets kontrol af seks fællesdrev – der blandt andet blev brugt til at behandle personoplysninger – afslørede, at behandlingen af personoplysninger på drevene var i strid med lovgivningen.

Tilsynets kontroller afslører samtidig, at Politiets Efterretningstjeneste ikke overholder den slettelovgivning, som Folketinget har vedtaget. Tilsynets kontroller afslørede, at PET i 12 procent af PET's registreringer af borgere og fire procent af PET's registreringer af organisationer uretsmæssigt har gemt oplysningerne i mere end 15 år, selvom de burde have været slettet.

Registrerer borgere ulovligt

Kontrollerne af de to efterretningstjenester viser også, at i mindst otte tilfælde har PET ulovligt behandlet oplysninger om borgere i Danmark. 

Tilsynets har haft travlt med at behandle henvendelser fra borgere, der ønsker at få undersøgt, om PET uberettiget har behandlet oplysninger om dem. I 2018 modtog tilsynet 152 anmodninger fra borgere. Det er fire gange så mange anmodninger som i 2017.

Tilsynet går ikke i detaljer med, hvilke oplysninger og i hvilke sager PET ulovligt har behandlet oplysninger om borgerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. aug. 2019 - 13:27   07. aug. 2019 - 15:15

Indland

ml@arbejderen.dk