18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Dansk våbenindustri har bevæbnet Tyrkiet i årevis

22 eksportordrer siden 2012

Dansk våbenindustri har bevæbnet Tyrkiet i årevis

Siden 2012 har danske våbenfirmaer bevæbnet tyrkisk militær med avanceret våbenudstyr for omkring 132 millioner kroner. Og flere af disse tilladelser er stadig gældende. Også den europæiske våbenindustri har store økonomiske interesser i Tyrkiet.

Danmarks største våbenfirma, Terma A/S, er blandt de få virksomheder, der åbenlyst skilter med deres eksport af militært udstyr til Tyrkiet.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Danske våbenfirmaer har siden 2012 bevæbnet tyrkisk militær med avanceret våbenudstyr for omkring 132 millioner kroner. Det viser Justitsministeriets statistikker over udførsel af militært materiel.

Vores seneste ordre til Tyrkiet er et salg af radarsystemer til den tyrkiske flåde sidste år. 
Kasper Rasmussen, kommunikationschef i Terma A/S

Det er Rigspolitiet, der står for at vurdere ansøgninger og tildele eksporttilladelserne.

I perioden fra 2012 til dags dato har Justitsministeriet givet 22 tilladelser til, at danske virksomheder kan eksportere våben og militært udstyr til Tyrkiet, oplyser Rigspolitiet til Arbejderen.

Men det er meget småt med åbenheden om den konkrete danske våbeneksport til Tyrkiet. Det er ikke offentligt, hvilke firmaer der eksporterer hvilke produkter.

"Det er ikke muligt for offentligheden at finde de konkrete tilladelser", oplyser Rigspolitiet til Arbejderen.

Eksport af radarsystemer

Der er dog undtagelser i den ellers lukkede våbenindustri. Enkelte firmaer reklamerer åbent med deres samarbejde med Tyrkiet.

Den danske radarproducent Weibel har indgået flere kontrakter om levering af militært radarudstyr til Tyrkiet. Og Terma A/S har eksporteret radarsystemer til både Tyrkiets flåde og til tyrkiske lufthavne.

I 2015 underskrev Terma A/S på en stor våbenmesse i Istanbul en kontrakt med Tyrkiets største våbenfirma, Aselsan, om levering af et elektronisk våbensystem til F-16 kampfly. Ifølge Terma A/S blev samarbejdet med Aselsan dog aldrig til noget.

Men Terma A/S producerer og eksporterer dele til F-16 kampfly til USA – der har solgt F-16 kampfly til Tyrkiet.

Derfor kan Terma A/S ikke udelukke, at de tyrkiske F-16 kampfly, der bomber kurdiske civile og soldater, er udstyret med dele udviklet af det danske våbenfirma.

– Jeg ved ikke, om der er danske dele i tyrkiske F-16 kampfly, siger kommunikationschef Kasper Rasmussen til Arbejderen.

Vil du undersøge det?

– Det har jeg ingen mulighed for at undersøge.

Eksporterer I andet militært udstyr til Tyrkiet?

– Vi har en naturlig løbende dialog med alle NATO-lande, herunder også Tyrkiet. Vores seneste ordre til Tyrkiet er et salg af radarsystemer til den tyrkiske flåde sidste år. Radarsystemet blev leveret sidste år.

Terma A/S henviser til, at man overholder dansk lovgivning.

– Vi følger de regler, som de danske myndigheder har udstukket om eksport af forsvarsmateriel. Det er de regler, vi skal overholde. Ifølge dansk lovgivning kan vi frit eksportere forsvarsmateriel til NATO-lande.

FN's retningslinjer

Men det danske våbenfirma er ikke kun forpligtet til at overholde dansk lovgivning. Terma A/S er – ligesom alle andre virksomheder – også forpligtet til at overholde FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP).

FN's retningslinjer forpligter virksomheder til at vurdere, om deres aktiviteter risikerer at føre til brud på menneskerettighederne – herunder vurdere, hvordan deres kunder (eksempelvis militær og politi) vil bruge deres våben.

Hvordan sikrer I, at de dele, som I producerer til F-16 kampfly, ikke ender med at blive brugt af krigsførende lande som eksempelvis Tyrkiet til at krænke folkeretten.

– Vi kommer det ikke nærmere. Jeg regner med, at de danske regler overholder FN's konventioner, lyder det korte svar fra kommunikationschefen.

EU afviser våbenembargo

Mandag eftermiddag mødtes EU's udenrigsministre for at debattere Tyrkiets angreb mod Syrien.

I stedet for at vedtage en fælles bindende våbenembargo overfor Tyrkiet – som EU har indført overfor eksempelvis Kina og Rusland – nøjedes EU med at opfordre medlemslandene til at begrænse deres salg af våben til Tyrkiet, hvis de risikerer at blive brugt i krigen mod Syrien.

Konkret lyder teksten i resolutionen, at medlemslandene bør indføre "stærke nationale positioner, når det gælder våbeneksport til Tyrkiet".

– Flere af EU's medlemslande er også medlemmer af NATO – og dermed forpligtede af NATO's regelsæt for våbeneksport. Vi ønsker ikke at stille disse medlemslande i en juridisk kompliceret situation, fastslog EU's udenrigschef Federica Mogherini på et pressemøde ovenpå udenrigsministermødet.

I den fælles resolution beskriver EU, Tyrkiet som en "… nøglepartner for EU og en vigtig aktør i krisen i Syrien og i regionen".

EU's passivitet i forhold til Tyrkiet vækker vrede hos GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet.

– Vi må for enhver pris undgå yderligere eskalering i det nordlige Syrien, siger GUE/NGL's vicepræsident Martin Schirdewan, der er medlem af EU-parlamentet for det tyske parti Die Linke.

– Udenrigsministerrådets beslutning om at gennemgå de militære bånd til Tyrkiet er langtfra nok. Der er brug for et umiddelbart og fuldstændigt stop for våbeneksport. Tyrkiets angreb på kurderne er en overtrædelse af international ret. Tyrkiet må straks trække sig ud af Syrien.

>> LÆS OGSÅ: Stop Tyrkiet

Den europæiske våbenindustri har store økonomiske interesser i Tyrkiet. Alene i 2017 fik EU's våbenfirmaer næsten 1000 tilladelser til at eksportere militært udstyr til Tyrkiet.

Eksporttilladelserne har en samlet værdi af i alt 21 milliarder kroner. Samme år eksporterede EU-landene militært udstyr til Tyrkiet – heriblandt missiler – for 4,5 milliarder kroner, fremgår det af EU's seneste årlige rapport om eksport af militært udstyr fra december 2018.

Efter Tyrkiets invasion i Syrien har Frankrig, Italien, Tyskland, Finland, Norge, Holland, og Belgien bebudet, at de vil stoppe eksport af våben til Tyrkiet.

Uklar udenrigsminister

I det danske Folketing taler flere partier for at indføre en våbeneksportembargo mod Tyrkiet og stoppe alle tilladelser – både fremtidige og nuværende tilladelser.

Men udenrigsminister Jeppe Kofod vil kun garantere, at den danske regering ikke fremadrettet vil give eksporttilladelser til militært udstyr til Tyrkiet, der kan bruges i krigen mod Syrien.

Ministeren vil ikke svare på, om danske våbenfirmaer i dag eksporterer militært udstyr til Tyrkiet. Ministeren vil heller ikke svare på, om de tilladelser, som danske virksomheder allerede har fået, skal trækkes tilbage.

– Vi har indført en hård og restriktiv våbenpolitik for halvandet år siden, siger udenrigsministeren til DR.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. okt. 2019 - 10:30   17. okt. 2019 - 12:09

Våbeneksport

ml@arbejderen.dk
Dansk våbeneksport til Tyrkiet

Danske våbenfirmaers eksport af militært udstyr til Tyrkiet:

  • 2012: 72 millioner kroner

  • 2013: 8,6 millioner kroner

  • 2014: 2 millioner kroner 

  • 2015: 0,6 millioner kroner

  • 2016: 48 millioner kroner 

  • 2017: 0,4 millioner kroner

  • 2018-2019: 0,6 millioner kroner

Danmarks våbeneksport til Tyrkiet i alt i perioden 2012 til 2019: 132,2 millioner kroner

Kilde: Justitsministeriets statistikker over udførsel af militært materiel