28 Feb 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 2 °C

Dansk militær vil slå en klo i grønlandske unge

Forsvaret på charmeoffensiv i Grønland

Dansk militær vil slå en klo i grønlandske unge

Med store annoncer i uddannelsesaviser, workshops på uddannelsesmesser og session i de fire gymnasiebyer i Grønland har dansk militær iværksat en offensiv, der skal hverve grønlandske unge til at tage til Danmark og uddanne sig til soldat.

Dansk militær har iværksat en målrettet offensiv – der både involverer folkeskolen, forældre og studievejledere – for at få unge grønlændere til at melde sig under den danske fane.
FOTO: Iben Valery/Forsvarsgalleriet
1 af 1

Det grønlandske folk har hidtil levet i fred og er blandt de få folkeslag tilbage i verden, der aldrig har angrebet andre lande militært.

Men nu skal Grønlands unge for alvor indrulleres i dansk militær.

Som en del af Danmarks øgede oprustning i Arktis begyndte dansk militær i 2018 – for første gang nogensinde – at invitere alle grønlandske unge mellem 18 og 30 år til session – eller "afprøvning af værnepligt", som Forsvaret kalder det i Grønland.

Forsvars-ministeriets Personalestyrelse har siden 2015 foretaget en målrettet informations- og rekrutteringsindsats i Grønland med henblik på at skabe et større kend-skab til Forsvaret og en større involvering af den grønlandske befolkning i Forsvarets opgaveløsning i Arktis.
Arktisk Kommando 

Værnepligtsloven slår fast, at enhver dansk mand er værnepligtig – også grønlandske unge. Men kun værnepligtige, der bor i Danmark, har pligt til at møde op til session. Derfor er det hidtil kun lykkedes at hverve få grønlandske unge til det danske militær.

Derfor har de grønlandske unge skullet rejse til Danmark for at komme på session. Men nu har dansk militær gjort det nemt for grønlandske unge at melde sig til militæret. De unge kan tage til en af Grønlands fire gymnasiebyer: Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Qaqortoq. Hvis de består en helbredstest og en intelligenstest, kan de på stedet melde sig som værnepligtig i den danske hær, søværnet eller flyvevåbnet.

Militæret lokker de unge med en månedsløn på 8100 kroner plus kostpenge (215 kroner per dag skattefrit). Indkvartering. Fri transport i Danmark. Uniform og udrustning.

Sætter alt ind for at påvirke unge

Dansk militær tager alle midler i brug for at præge de unge og har søsat en omfattende offensiv i Grønland for at få flere grønlandske unge indrulleret.

Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har i samarbejde udarbejdet en næsten 900 sider lang rapport Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis.

En del af rapporten er en detaljeret drejebog for, hvordan unge grønlændere skal påvirkes til at blive en del af det danske militær.

"Forsvaret skal arbejde for at øge kendskabet til Forsvarets opgaver for den grønlandske befolkning, både i selve Grønland, men også til de unge grønlændere, som er under uddannelse i Danmark... Denne information kan starte tidligt, allerede i folkeskolen, og tage til i omfang, når de unge grønlændere fylder 18 år", skriver Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen blandt andet i drejebogen.

Dansk militær vil også bruge studievejledere og forældre til at påvirke de unge til at melde sig:

"Ud over de unge grønlændere giver det også god mening, at kampagnen rettes mod forældre, studievejledere og andre influenter. Også Studievejledningen i Grønland er interessante at nævne. Studievejledningen findes i de fleste byer i Grønland og hjælper de unge grønlændere med at finde en uddannelse eller et job", skriver dansk militær.

Herudover vil dansk militær deltage i uddannelsesmesser og uddannelseskaravaner og afholde "informationsarrangementer" på de danske krigsskibe i Grønland.

I september satte dansk militær sig tungt på den uddannelsesavis, som Grønlands største avis Sermitsiaq udgiver hvert år op til studiestart. Militæret indrykkede annoncer på forsiden og bagsiden af uddannelsesavisen. Inde i avisen var et stort opsat to-siders tema om en ny militæruddannelse i Grønland samt et interview med forsvarsminister Trine Bramsen.

Det danske militærs offensiv overfor grønlandske unge har en effekt: I 2018 blev der indgået 22 aftaler om værnepligt med grønlandske unge. I 2019 blev der indgået 15 aftaler, oplyser Forsvarskommandoen til Arbejderen.

Håber på flere unge til Arktisk Kommando

Dansk militær håber på, at de unge grønlændere bliver en del af den danske militære styrke i Grønland, der er underlagt Arktisk Kommando, der fra hovedkvarteret i Nuuk håndhæver Danmarks suverænitet i Arktis.

"Forsvarsministeriets Personalestyrelse har siden 2015 foretaget en målrettet informations- og rekrutteringsindsats i Grønland med henblik på at skabe et større kendskab til Forsvaret og en større involvering af den grønlandske befolkning i Forsvarets opgaveløsning i Arktis", oplyser Arktisk Kommando i en mail til Arbejderen.

"Siden 2017 har Forsvarsministeriets Personalestyrelse deltaget i den årlige Grønlandske Uddannelseskaravane, hvor rekrutteringspersonale fortæller om job- og karrieremuligheder i Forsvaret. Foruden rekrutteringspersonalet deltager også "grønlandske ambassadører", som er grønlændere, der har valgt at uddanne sig i Forsvaret", uddyber Arktisk Kommando.

Forsvarsminister Trine Bramsen forventer, at den omfattende rekrutteringsindsats vil føre til flere grønlændere i det danske militær.

– Søværnet skal ligesom forsvarets øvrige operative enheder blive markant større i de kommende år. Og det er jo, fordi opgaverne bliver flere – ikke mindst i Arktis, hvor vi allerede har øget vores tilstedeværelse markant over de seneste år, lyder budskabet fra forsvarsministeren.

Hun fortsætter:

– Det er væsentligt, at vi får indfødte grønlændere med på holdet. De kan noget andet, end hvis man er uddannet i de danske farvande. De kan lugte isen på en helt anden måde. Der er det væsentligt, at rekrutteringsindsatsen bliver markant stærkere i det grønlandske.

De unge grønlandske værnepligtige er kun en lille brik i Danmarks og NATO's øgede oprustning i Arktis.

I slutningen af oktober holdt forsvarsministeren en tale for sine kollegaer i NATO. Her satte hun ord på den danske oprustning i Grønland og Arktis.

– Meget ændrer sig i det arktiske område i disse år. Øget stormagtsrivalisering skaber et forhøjet trusselsniveau. Samtidig giver klimaforandringer bedre adgangsforhold i og til Arktis. Den udvikling har ført til, at det arktiske område er blevet sat på dagsordenen i NATO, lød det fra forsvarsministeren.

Hun fortsatte:

– Det er baggrunden for, at Forsvaret har cirka 300 ansatte til stede i området. At der er en egentlig kommando. At vi har fly, skibe og andre kapaciteter som eksempelvis Sirius-patruljen i området. Det er også baggrunden for, at vi de kommende år styrker indsatsen i området yderligere. 1,5 milliarder kroner er afsat til blandt andet at sikre bedre overvågning og kommunikation. Det er centralt, at vi kan holde øje med den aktivitet, der er i Arktis – på vandet, under vandet og i luften. På den måde kan vi bedre både forebygge og identificere, hvem der færdes i området – og iagttage, om de overholder de fælles spilleregler.

Hele samfundet skal militariseres

Det er ikke en tilfældighed, at det danske militær satser på at ansætte flere lokale grønlændere i militæret i Grønland. Det handler ikke kun om at sikre lokale soldater til det danske militær. Det handler mindst lige så meget om at sikre nogle synlige, indfødte repræsentanter for dansk militær, der kan være med til at vinde grønlændernes hjerner og hjerter for den danske oprustning.

Hvis grønlændere tegner kontrakt med dansk militær og bliver professionelle soldater, vil det have en "legitimerende karakter" og "skabe en identifikation mellem den grønlandske befolkning og Forsvarets – og dermed også rigsfællesskabets opgaveløsning", skriver Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen blandt andet i sin rapport om den fremtidige opgaveløsning i Arktis.

Soldater i Grønland er nemlig også ægtefæller, forældre, kunder og foreningsmedlemmer, konstaterer rapporten: "Så en forsvarsmedarbejder bosat i Grønland vil både være en synlig repræsentant for Forsvaret overfor skolebestyrelsen, badmintonklubben, ægtefællens omgangskreds og ekspedienten i Brugsen".

Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen er godt klar over, at militariseringen af Grønland er et følsomt emne, og at man skal træde varsomt i det fredelige Grønland.

I rapporten om den fremtidige militære opgaveløsning i Arktis advarer Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen om, at grønlandske unge opfatter Forsvaret som noget "fjernt, der ikke har et grønlandsk ejerskab".

Derfor skal der laves en særlig uniform med både danske og grønlandske symboler, så uniformen får et tvist af Grønland. Det danske militær vil forsøge at skabe "ejerskab og nærhed i lokalbefolkningen, når de ser både danske og grønlandske symboler på uniformen", skriver Forsvaret og Forsvarsministeriet i deres rapport.

På den måde håber militæret på at kunne skabe "større accept og troværdighed i lokalbefolkningen for projektet, når de ser både danske og grønlandske symboler på uniformen", skriver Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen blandt andet i sin drejebog for, hvordan dansk militær får flere grønlandske værnepligtige og ansatte.

Forsvarsforlig opruster i Arktis

På sigt foreslår Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen i deres rapport, at der oprettes en militær grunduddannelse, der er skræddersyet til grønlandske unge. Uddannelsen skal blandt træne Grønlands unge i at skyde med automatriffel og i bevogtning.

I 2019 indsatte dansk militær - for første gang nogensinde - en stor fregat i Arktis. Med på fregatten er en Seahawk-kamphelikopter.
Forsvaret

Frivillig militær styrke

Dansk militær er også i fuld gang med oprette en frivillig militærstyrke – kaldet Grønlands Frivillige Styrke – på foreløbig 120 mand i Grønland, der skal have en militær grunduddannelse.

Forsvarsministeriet forudser en "væsentlig udvikling i det arktiske område indenfor eksempelvis ... råstofudvikling. Dette vil medføre ændrede og øgede trusler".

Derfor vil Forsvarsministeriet og dansk militær mobilisere hele den grønlandske befolkning i et slags grønlandsk hjemmeværn, der skal bakke op om dansk militærs suverænitetshåndhævelse og generelle opgaveløsning i Grønland. Forsvarsministeriet lægger ikke skjul på, at det vil styrke Danmarks position i Arktis, hvis det lykkes at oprette en frivillig grønlandsk styrke under Arktisk Kommando i Grønland.

Det erklærede formål med styrken er at "opbygge en uniformeret frivillig styrke, der inddrager den grønlandske befolkning i varetagelsen af Arktisk Kommandos opgaver".

Styrken skal blandt andet stå for daglig overvågning af områder, hvor Forsvaret ikke er til stede, og indberette "mistænkelige forhold" til dansk militær. Overvågningen kan blandt andet foregå via patruljer, censorer og mindre droner. Herudover skal den frivillige styrke stå for bevogtning af samfundsvigtige installationer og opgaver i Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk.

Og så skal den grønlandske styrke uddannes i såkaldt HOST Nation Support-opgaver – det vil sige tage imod NATO-styrker, der kommer til Grønland i tilfælde af krig.

Den frivillige styrke skal også kunne indrullere børn helt ned til 12 år via et særligt "ungdomskorps":

"Ungdomskorpset kan fx optage unge mellem 12 og 18 år og med tilbud om aktiviteter som terrænløb, vandre- og lejrture...", lyder forslaget i rapporten om Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis.

Kampfly, satellitter og radarer...

Oprettelsen af den frivillige styrke og den målrettede indsats for at få grønlandske unge til at melde sig under den danske fane er blot det seneste eksempel på Danmarks militære oprustning i Grønland.

Flere af Danmarks 27 nye F-35 kampfly vil blive udrustet til at operere i Grønland. Kampflyene vil blive specialbygget og få monteret en slags skærm, der kan foldes ud, så de kan lande på isede landingsbaner i Grønland.

Det danske Forsvarsforlig for 2018-2023 slår fast, at dansk militær skal øge sin tilstedeværelse i Arktis.

Samtidig ønsker den danske regering, at landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat bliver forlænget, så de bliver over 2200 meter, så de danske kampfly kan lande.

Efter pres fra USA og NATO har den danske regering afsat 1,5 milliarder ekstra kroner til at opruste i Grønland og Arktis.

– Med de forandringer, vi ser på det sikkerhedspolitiske område og også i forhold til stormagternes interesse, så er vi alle tre inden for rigsfællesskabet forpligtet til at få Arktis endnu højere op på dagsordenen, og det er vi godt i gang med, forklarede statsminister Mette Frederiksen under en spørgetime sidste år.

– Når vi taler overvågning og Arktis, handler det i mine øjne om flere ting: Det handler om satellitovervågning og radaropbygning, det handler om, hvad der sker i luftrummet, og det handler også om, hvad der sker i havet. Det er klart, at når vi nu mere systematisk begynder at tale overvågning i forhold til Arktis, så er det, fordi spændingerne er stigende, og fordi vi har behov for en øget opmærksomhed på det.

Den ekstra halvanden milliard kroner, som statsministeren havde med til mødet med Trump på sidste års NATO-topmøde, skal blandt andet bruges til at udruste de danske Seahawk-helikoptere i Grønland med dyppesonarer og torpedoer, så de kan opspore og angribe ubåde i Grønland og resten Arktis.

Herudover er der udpeget militære enheder, der kan transporteres fra Danmark til Grønland og indsættes der under ledelse af Arktisk Kommando.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Dansk Seahawk-kamphelikopter er landet ved et isfjeld på Grønland.
Forsvaret

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jan. 2021 - 06:47   22. jan. 2021 - 09:11

Grønland

ml@arbejderen.dk
Arbejderen i Grønland
  • Arbejderen har været tre uger i Kangerlussuaq, Ilulissat og Nuuk i Grønland for at tale med studerende, fiskere, arbejdere og politikere om deres syn på fremtiden og stormagternes øgede rivalisering om deres land og resten af Arktis.
  • Det er blevet til en artikelserie om fiskeri, råstoffer og oprustning.
  • Projektet er støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

Læs artiklerne her