22 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 13 °C

Dansk militær til Irak igen

Lærte vi intet sidst?

Dansk militær til Irak igen

Helle Thorning-Schmidts humanitære indsats med fly og nødhjælp til flygtninge i Irak er nu blevet til våbentransport i Irak. Et flertal i Folketinget bakker op.

Hercules-flyet, som sendes til Irak, skal ikke kun transportere humanitær hjælp men også våben. Sammen med flyet sendes et antal livvagter og andet logistisk mandskab.
FOTO: Henning Bagger/Scanpix
1 af 1

Regeringen sender et Hercules-fly til Irak for at assistere USA i den igangværende militære operation.

Det fik regeringen mandat til på et møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag.

Den humanitære opgave, der skal løses, må løses af kræfter, som ikke har været en del af USA's og Danmarks militære katastrofe i Irak.
Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

Hercules-flyet skal ikke kun transportere humanitær hjælp men også våben. Sammen med flyet sendes et antal livvagter og andet logistisk mandskab.

Regeringen meddelte allerede for en uge siden, at Danmark ville hjælpe med et transportfly og nødhjælp. Men det er nyt, at flyet også skal transportere våben. Både Venstre, Konservative og Liberal Alliance mener, at Danmark bør støtte USA's militære operation med alle tænkelige midler inklusiv militær assistance.

Enhedslisten har tidligere meldt ud, at de er "umiddelbart positive over for et humanitært bidrag" til Irak. Men efter at missionen nu også ser ud til at omfatte våbentransport, er listen tøvende.

Udenrigsordfører Christian Juhl oplyser til Arbejderen, at Enhedslisten på et møde i hovedbestyrelsen i weekenden vil tage stilling til, hvordan partiet forholder sig til regeringens indstilling om at sende Hercules-flyet til Irak.

Kommunistisk Parti, som ikke sidder i Folketinget, tager afstand fra forslaget:

- Hvis USA og flertallet af Folketinget var drevet af humanitære motiver, havde de forlængst sendt soldater til Palæstina for at stoppe Israels ulovlige besættelse og krigsførelse, siger formand for partiet, Jørgen Petersen, til Arbejderen.

- Den humanitære opgave, der skal løses, må løses af kræfter, som ikke har været en del af USA's og Danmarks militære katastrofe i Irak. Det er alvorligt, at Danmark - efter en fuldstændig fejlslagen militær indsats i Irak - nu endnu en gang vil røre rundt i gryden med militære midler og blande sig i Iraks interne anliggender, lyder det fra Jørgen Petersen.

Regeringen vil nu hurtigst muligt fremsætte et beslutningsforslag, der skal behandles i folketingssalen.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. aug. 2014 - 15:51   26. aug. 2014 - 08:21

Irak

ml@arbejderen.dk