22 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

Dansk økonomi har det ret godt

Økonomisk Redegørelse 2019

Dansk økonomi har det ret godt

Finansministeriet tegner i sin nye økonomiske redegørelse et billede af en stærk dansk økonomi, som kan blive ramt af internationale konjunkturer. Med redegørelsen i hånden kan der findes gode argumenter både for skattestigning og højere løn.

FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Det burde ikke blive svært for regeringen at finde veje til at skaffe de 3,5 milliarder kroner, som angiveligt mangler i kassen. Og det burde heller ikke være vanskeligt at finde penge til at gennemføre det velfærdsløft, som regeringen er gået til valg på. 

Dansk økonomi er på mange måder godt rustet, men hvis den globale økonomi går i en forkert retning, vil det sætte spor i Danmark.
Nicolai Wammen, finansminister

Danmarks økonomi har det nemlig ret godt. Det fremgår af Finansministeriets 204 sider lange Økonomisk Redegørelse 2019, som blev fremlagt tirsdag.

>> LÆS OGSÅ: Resultat af regeringens kasseeftersyn blev som forventet

Finansministeriet er ikke just kendt for at rutte med pengene, og der har de sidste år været rejst kritik fra flere økonomer af de regnemodeller, som ministeriet bruger. Men selv med Finansminiseriets regnemodeller lyder prognosen, at den danske økonomi er inde i et "længerevarende opsving", og der kommer masser af penge ind i statskassen.

Beskæftigelsen er høj, Danmark har overskud på betalingsbalancen, og Danmark er et af kun få lande i verden med den højeste kreditvurdering fra de internationale kreditvurderingsbureauer.

"Dansk økonomi har et stærkt udgangspunkt, og der er gode forudsætninger for, at det igangværende opsving vil fortsætte i 2019 og 2020. Økonomien ventes at vokse med henholdsvis 1,7 pct. og 1,6 pct., hvilket er en lille afdæmpning i forhold til de seneste fire år, hvor BNP er øget med i gennemsnit 2 pct. om året", hedder det rapportens indledning. 

>> LÆS OGSÅ: Kommuner og regioner kræver flere penge til velfærd

Brexit

Der er dog skyer i horisonten, som hovedsagelig kommer fra den internationale økonomi og brexit.

– Dansk økonomi er på mange måder godt rustet, men det er vigtigt for mig at slå fast, at hvis den globale økonomi går i en forkert retning, vil det sætte spor i Danmark. Det er forkert at udsende varsel om farligt vejr, men det er vigtigt at være varsom, sagde finansminister Nicolai Wammen ved fremlæggelsen.

>> LÆS OGSÅ: Advarselslamperne blinker rødt over verdensøkonomien

I den økonomiske redegørelse hedder det, at usikkerheden om vækstudsigterne for international økonomi er taget til:

"Det drejer sig fx om, hvorvidt vækstafmatningen i Tyskland er midlertidig, og en potentiel yderligere eskalering af handelskonflikten mellem USA og Kina, hvor europæiske virksomheder også vil blive ramt gennem deres deltagelse i de globale værdikæder. Hertil kommer de mulige negative konsekvenser af et no-deal Brexit".

Om det sidste hedder det: "Et no-deal Brexit vil være et stort chok til den europæiske økonomi og kan få betydelige konsekvenser for dansk økonomi".

Og der spås om, at hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, kan det koste helt op til 9.000 danske arbejdspladser.

Positive briller

Selv om et no-deal brexit får et helt afsnit i Økonomisk Redegørelse, vælger Finasministeriet alligevel at se bort fra dette scenarie i de øvrige prognoser, ligesom man også ser bort fra usikkerheden fra udlandet.

Vurderingen er, at forudsætningerne for fortsat fremgang i dansk økonomi i høj grad skal findes i den indenlandske efterspørgsel, det vil sige det private forbrug og investeringer samt den offentlige efterspørgsel. 

Videre hedder det, at "der er udsigt til fortsat fremgang på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen skønnes at stige med yderligere 65.000 personer i alt og nå et niveau på mere end 3 mio. beskæftigede i 2020".

Den høje beskæftigelse betyder, at det såkaldte økonomiske råderum, som groft sagt er overskuddet i statskassen, når alle de nuværende fastlagte udgifter er betalt, bliver udvidet med mere end fem milliarder kroner frem mod 2025, så det udgør 28,75 milliarder kroner i 2025.

Moderate lønstigninger

Finanministeriet har ros til den udvikling, som arbejdsmarkedet har gennemløbet siden 2013, hvor 240.000 flere er kommet i beskæftigelse. Og der er tilfredshed med, at der har været "et større udbud af arbejdskraft blandt andet som følge af senere tilbagetrækning, bedre integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet samt en stor tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Samlet set har det modvirket et uholdbart kapacitetspres på arbejdsmarkedet".

>> LÆS OGSÅ: Vejen er banet for lønstigninger

At det "uholdbare kapacitetspres" er udeblevet ses af de moderate lønstigninger. For selv om lønningerne på det private arbejdsmarked er tiltaget de seneste år, så slås det fast, at "i et historisk perspektiv er lønstigningstakten dog fortsat afdæmpet".

Og inden for fremstillingssektoren gælder, at lønningerne siden 2011 generelt er vokset langsommere end i udlandet. 

EU-krav

Den socialdemokratiske regering har ikke på noget tidspunkt lagt op til at anfægte Danmarks grundlæggende økonomi, som er underlagt en række krav fra EU gennem finanspagten og budgetloven.

>> LÆS OGSÅ: Økonomisk S-plan fortsætter Thorning-regeringens politik

"Finanspolitikken tilrettelægges inden for de ansvarlige rammer, der blandt andet følger af budgetloven og de finanspolitiske målsætninger", hedder det da også i Økonomisk Redegørelse.

Videre hedder det:

"I de aktuelle år er den tidligere offentlige nettogæld vendt til en nettoformue. Der er lagt afstand til budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo. I 2018-2020 skønnes den strukturelle saldo i gennemsnit at være omtrent i balance". 

Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, hvor man har trukket alle de midlertidige indtægter og udgifter fra. Ifølge budgetloven må saldoen på den strukturelle saldo ikke komme lavere end -0,5 procent målt i forhold til bruttonationalproduktet, BNP.

Plads til skattestigning

Med rapporten i hånden kan der godt argumenteres for, at der er plads til skattestigning. Skattetrykket er nemlig faldet fra næsten 50 procent i 2014 til godt 46 procent i 2019 og med et yderligere fald i prognosen til 44,8 procent i 2020.

– Hvis det realiseres, bliver der tale om det laveste skattetryk i 27 år, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, som kalder det en "positiv sideeffekt af den økonomiske vækst".

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten vil skaffe flere penge til finanslov

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, frygter da også, at når Nicolai Wammen siger, at der mangler penge i kassen, er årsagen, at han vil hæve skatten. 

– Finansministeriet maler et noget andet billede af de offentlige finanser end det, Nicolai Wammen har tegnet i medierne op til dagens offentliggørelse. Kort sagt har S-regeringen overtaget historisk sunde offentlige finanser i den internationale superliga med et betydeligt råderum frem mod 2025. Desuden forventer Finansministeriet at jobfesten fortsætter i år og næste år om end i et lidt nedsat tempo, siger Mads Lundby Hansen til Berlingske.

Hvad siger økonomerne

Cepos-økonomen er ikke alene om at mene, at Nicolai Wammen tegner et for dystert billede af den danske økonomi.

Wammen skulle spise en tudekiks. Det må være et af de nemmeste tidspunkter at være finansminister på.
Anders Høyer, cheføkonom i Sparekassen Kronjylland

– Wammen skulle spise en tudekiks. Det må være et af de nemmeste tidspunkter at være finansminister på, siger Anders Høyer, cheføkonom i Sparekassen Kronjylland, til Børsen. Han har en fortid som embedsmand i Finansministeriet.

I samme avis kalder Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, det et "lidt skizofrent billede", som finansministeren tegner af pressede budgetter, samtidig med at råderummet vokser.

Der er dog også økonomer, som mener, at Finansministeriets vækstskøn er for optimistisk.

– I mange lande omkring os og dem, som vi handler allermest med, ser der ud til at være en opbremsning på vej og måske endda tekniske recessioner flere steder. Det er svært at forestille sig, at dansk økonomi skal forblive relativt upåvirket af det gennem det næste år eller to. Derfor ser vækstskønnet optimistisk ud, siger cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, til Børsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2019 - 14:15   28. aug. 2019 - 14:42

Nationaløkonomi

bi@arbejderen.dk
EU's pagter
  • Stabilitets- og vækstpagten blev indført i forbindelse med, at en række EU-lande i 1999 fik den fælles mønt euroen. Formålet med pagten er at ensrette eurolandenes økonomier, herunder sikre at de har balance på de offentlige budgetter. EU's medlemslande må ikke have et underskud i den offentlige sektor på mere end tre procent af bruttonationalproduktet (BNP). Samtidig må landets offentlige bruttogæld ikke være højere end 60 procent af BNP.

  • Som en reaktion på finanskrisen vedtog EU-toppen finanspagten i 2011, som er en opstramning af stabilitets- og vækstpakken. Under Thorning-regeringen besluttede et flertal i Folketinget i 2012, at Danmark skulle med i finanspagten.

  • Finanspagten blev en del af dansk lovgivning gennem vedtagelse af budgetloven i 2012. Med budgetloven fastlægger Folketinget hvert år lofterne for kommunernes og regionernes serviceudgifter fire år frem i tiden. I loven er indbygget sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.