Hvis den danske regering inviterer amerikansk militær til landet, så risikerer Danmark at blive medskyldige i eventuelle krigsforbrydelser og krænkelser af menneskeretten, som USA foretager i andre lande med udgangspunkt i Danmark.
En stat, der huser udenlandsk militær, kan have et medansvar for de menneskeretsforbrydelser, som den fremmede militærmagt begår med udgangspunkt i værtslandet.
Ulrike Fleth-Barten, Juridisk Institut på Syddansk Universitet
Sådan lyder advarslen fra viceinstitutleder på Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Ulrike Fleth-Barten, der forsker og underviser i folkeret, menneskerettigheder og spændingsfeltet mellem folkeret og politik.
– Hvis USA bruger Danmark som springbræt for militære operationer i Ukraine eller Rusland, og der kommer meldinger om menneskeretskrænkelser begået af amerikansk militær, så kan Danmark under visse omstændigheder bære et medansvar for disse krænkelser, siger Ulrike Fleth-Barten til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Hvis Danmark vidste eller burde vide, at USA’s militær krænker menneskerettighederne og begår tortur eller andre krigsforbrydelser, så kan Danmark potentielt være medansvarlig for disse forbrydelser.
Hun henviser til den såkaldte El-Masri dom, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2012 kendte den makedonske stat medskyldig i menneskeretskrænkelser, efter at makedonsk politi anholdt en civil og udleverede ham til den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, der fløj ham til Afghanistan og udsatte ham for tortur.
Sagen viser, ifølge juraeksperten, at stater kan have et medansvar for hændelser, der sker uden for statens territorium og udenfor statens direkte kontrol.
– En stat, der huser udenlandsk militær, kan have et medansvar for de menneskeretsforbrydelser, som den fremmede militærmagt begår med udgangspunkt i værtslandet – i dette tilfælde Danmark, forklarer Ulrike Fleth-Barten.
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har en stat et ansvar, hvis den medvirker eller bistår en anden stat i forbindelse med en ulovlig handling, eksempelvis tortur.
Udenfor dansk strafferetlig kontrol
Hvis USA udstationerer soldater i Danmark, så vil de ikke være underlagt dansk straffelov og de danske domstole.
USA har militære baser og soldater udstationeret soldater i en lang række lande. Ens for dem alle er, at ingen af staterne kan retsforfølge de amerikanske soldater, der er udstationeret i deres land.
– USA vil aldrig gå med til at lade andre lande eller internationale organer som FN’s Internationale Straffedomstol eller FN’s krigsforbrydertribunaler retsforfølge deres soldater, fortæller Ulrike Fleth-Barten.
Hun fortsætter:
– Det kan krænke mange danskeres retsfølelse og virke uretfærdigt, at danske domstole ikke er i stand til at retsforfølge og dømme en amerikansk soldat, der eksempelvis kører en civil ned, begår vold, hærværk, voldtægt eller andre forbrydelser i Danmark.
I de lande, hvor amerikansk militær permanent har udstationeret soldater, har USA og værtslandet underskrevet såkaldte SOFA-aftale, der beskriver, hvad de amerikanske soldater må og ikke må, samt hvor og hvordan de skal retsforfølges, hvis de overtræder reglerne i værtslandet.
– Mange vil tænke, at uanset om der er tale om en dansk eller en udenlandsk soldat, så bør vi kunne retsforfølge vedkommende herhjemme.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
