18 Jun 2019  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Danmark kritiseres for anonymt politi

Amnestys årsrapport:

Danmark kritiseres for anonymt politi

Manglende id-numre på betjente er en af årsagerne til, at Danmark - for syvende år i træk - er at finde i Amnesty Internationals årsrapport.

Anonyme betjente kan være svære at finde, hvis en anholdelse efterfølgende ender i en klagesag. Derfor opfordrer Amnesty til at betjente får id-numre.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Mange klager over politiet må droppes, fordi det ikke er muligt efterfølgende at identificere de involverede betjente.

Sådan lyder kritikken af Danmark i årsrapporten fra Amnesty International, som udkommer i dag.

Trussel mod retssamfundet

- Det er en trussel mod vores retssamfund, at det så tit er umuligt at identificere betjente, der er klaget over. Det gælder uanset, om det skyldes manglende overblik ved store operationer eller noget, som kunne kaldes misforstået korpsånd, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær hos Amnesty.

Af hensyn til borgernes retssikkerhed opfordrer Amnesty politikerne til at mærke politiets uniformer med id-numre, så betjentene altid kan identificeres efter en politiaktion.

Ifølge den tidligere formand for Politiklagenævnene, advokat Helle Lokdam, er mellem 100 og 150 af de 700 klagesager i perioden 2010 til sommeren 2012 endt med, at de involverede betjente ikke har kunnet identificeres.

Ledelsens ansvar

Socialdemokraterne mener, at det er op til politiledelsen at sikre, at den enkelte betjent kan identificeres.

- Selvfølgelig kan id-numre gøre det lettere at identificere den enkelte betjent. Men vi skal altså undgå at kaste os over én enkelt betjent, siger Socialdemokraternes retsordfører Ole Hækkerup til Arbejderen.

- Betjentene er jo, fordi de er uniform, blevet sat i de her situationer, som ikke er rare at være i. Det er politiledelsens ansvar, at man kan identificere den enkelte betjent og vide, hvilke betjente der har været til stede hvor, mener han.

Under klimatopmødet i december 2009 forvekselede politiet en uskyldig flyttemand i en varevogn med en internationalt eftersøgt topterrorist. I en storstilet antiterroraktion blev fem mennesker anholdt, før det gik op for politiet, at der var tale om en simpel navneforveksling.

Politiet beklagede fejlen, men et yngre ægtepar klagede efterfølgende over politiets opførsel under anholdelserne. Efter to og et halvt års efterforskning måtte statsadvokaten afsluttet sin undersøgelse, uden at det lykkedes at identificere betjentene.

Ifølge reglerne skal en betjent - på opfordring - oplyse rang, navn og tjenestested til den borger, som han eller hun kommer i forbindelse med i tjenstlig anledning. Men dette krav kan fraviges, hvis "opfordringen sker under anholdelse eller uroligheder eller fremsættes af en person, der er spirituspåvirket, provokerende eller stærkt uligevægtig".

Norge indførte i 2010 identifikationsnumre på politibetjentenes uniformer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. maj. 2013 - 10:15   23. maj. 2013 - 10:15

Menneskerettigheder

ml@arbejderen.dk
Danmark i Amnestys søgelys

Amnesty International kritiserer i sin årsrapport 2013 Danmark for følgende forhold:

  • Regeringen har ikke foretaget en uafhængig, tilbundsgående undersøgelse af myndighedernes kendskab og medvirken til CIA-torturflyenes landinger på dansk territorium og brug af dansk luftrum
     
  • Danmarks overleverede fanger til de afghanske myndigheder i efteråret 2012 trods risiko for tortur og mishandling
     
  • Indespærring af tidligere torturofre i Ellebæk-fængslet
     
  • De irakiske torturofre, der forsøger at få deres sag prøvet ved en dansk domstol bliver "effektivt forhindret" i at opnå retfærdighed, fordi Forsvarsministeriet afkræver dem et depositum på 40.000 kroner hver, som skal betales hvis sagen skal fortsætte. Et beløb ingen af irakerne har råd til at betale
     
  • Mange klager over politiet må henlægges, fordi det ikke er muligt at identificere de involverede betjente. Amnesty anbefaler at mærke politiets uniformer, så betjentene altid kan identificeres efter en politiaktion